John Idzik er Jets nye General Manager

Postet af Bundgaard - 20 januar 2013 01:06

19 dages jagt på den perfekte kandidat til at overtage General Manager-posten efter Mike Tannenbaum er slut og valget faldt på John Idzik.

Jeg har ikke nogen forudsætninger for at bedømme om Idzik er den rette mand, men der er  flere ting fra hans baggrund jeg godt kan lide.

Her er mine betragtninger om Idzik og hele processen:

Hvorfor tog det så lang tid?
Mange har undret sig over - og også kritiseret Jets for at det tog så lang tid at hyre en ny GM. Jeg må tilstå at jeg selv begyndte at blive utålmodig, men det drejer sig altså ikke om at hyre en ny bolddreng. Derfor ser jeg det faktisk som værende positivt, at Jets interviewede op i mod 10 kandidater før de besluttede sig for Idzik. Jeg ville have været langt mere skeptisk hvis man havde hyret en så vigtig person efter ganske få dage. Jets valgte endvidere at hyre en disideret head hunter og det ville da have været penge ($250.000 mener jeg) lige ud ad vinduet, hvis han havde udpeget de tre mest oplagte kandidater, og så ellers bare taget den der nu en gang klarede interviewet bedst.

Var der ingen der ville have jobbet?
Der var også en del kommentatorer og såkaldte eksperter, der mente at der ikke var nogen der ville arbejde for Jets. Dét er noget eklatant sludder efter min mening! Selvfølgelig er der da nogen (sikkert mange endda) der vil have det job. Der findes altså kun 32 stillinger af den kaliber som Idzik endte med at få... det er klart at der er enkelte kandidater der bliver tilbudt flere stillinger, som tilfældet var med David Caldwell, der valgte Jaguars og kandidater der står til at arve GM-jobbet på deres nuværende job, som det gør sig gældende for Ravens assistant GM Eric DeCosta. Alle andre er selvfølgelig klar til at slå til hvis chancen byder sig.

Det blev ikke en scout...
Det tidlige forlydender gik på at Jets ledte efter en mand med rødderne solidt plantet i scouting og spiller-evaluering. Det fik de ikke... men selvom Idzik måske nok har det meste af sin kompentance på business-delen af jobbet, så har han erfaring fra stort set alle områder indenfor front office-arbejdet. Idzik har med andre ord mere erfaring på området end Tannenbaum havde og det tror jeg er en stor fordel, for det giver ham muligheden for at samle de rette scouts og evaluerings-medarbejdere omkring sig, fremfor at måtte stole blindt på de folk, der tidligere omgav Tannenbaum og som i vid udstrækning stadig befinder sig i organisationen.
Samtidig befinder Jets sig i en situation med nogle rigtig grimme kontraktproblemer. Sanchez har en kæmpekontrakt, der er svær/umulig at komme ud af og Revis skal genforhandles. Havde man valgt en rendyrket personel-evaluator, så var man totalt afhænging af f.eks. Scott Cohen og Ari Nissim, der er Tannenbaums lærlinger og det er måske ikke det smarteste, når det nu er Tannenbaum, der er manden bag de kontrakter, der nu volder problemer. Idzik vil have autoriteten og være i stand til at tænke i nye baner.

Idzik har netværket iorden...
Idzik har været i NFL i to årtier og har masser af erfaring på mange forskellige niveauer. Idzik var f.eks. Seahawks repræsentant ved større NFL-møder og har derfor kontakterne i orden og er efter alt at dømme en respekteret mand.

Et spørgsmål om karisma?
Nu har jeg ikke set Idzik foran pressen, men jeg forventer at han besidder en vis karisma. Ét af problemerne med en kandidat som Tom Gamble var angiveligt, at han simpelthen ikke ville kunne "sælge varen" til New York-pressen. Det lyder måske åndssvagt, men som GM for Jets er man en offentlig person og vil ikke kunne gemme sig ad vejen på sit kontor på samme måde som man kan i f.eks. Jacksonville eller Arizona.


Som sagt ser jeg mange positive og lovende ting ved John Idzik... om han så rent faktisk kan få Jets tilbage på sporet må tiden vise...

Etiketter: ,

Flere nyheder og artikler

Playoff Challenge med NewYorkJets.dk

Postet af Rasmus Hansen - 04 januar 2013 12:49
Vi ser desværre ikke mere til Jets i denne NFL sæson, men du kan stadig opleve lidt spænding under playoffs, ved at deltage i vores Playoff Challenge!

Spillet går ud på at vælge de spillere du tror klarer sig bedst under playoffs, og du får derefter points efter de normale fantasy football scorings regler.

For at deltage skal du hoppe ind på gruppen NewYorkJets.dk og tilmelde dig. Password er wilko.

Bemærk:

The fantasy points accumulated by each player during one (1) weekly scoring period will be multiplied by the number of consecutive weeks in which the player has been on your roster assuming such player's team progresses through the playoffs. A player can earn bonus multipliers of 2x, 3x or 4x for a given week based on the number of weeks they were on the fantasy team roster. For example: A user selects Tom Brady, NE in the Wild Card round. Brady earns 15 fantasy points in the first weekly scoring period therefore the participant is awarded 15 points for the Þrst weekly scoring period. If NE advances to the Divisional Playoffs and the participant selects to keep Brady on his/ her roster for the second consecutive weekly scoring period, and Brady earns 20 fantasy points in his Divisional Playoff game, the participant will earn 40 points for the second consecutive weekly scoring period (20 x 2 = 40). Those 40 points will be added to the 15 points earned in the first weekly scoring period for a two-week total of 55 points (15 + 40 = 55). In addition, a user can select Tom Brady, NE in the Wild Card round even if the New England Patriots have a bye into the Divisional Round. In this case, the user would not earn any points for the Wild Card round, but would then be eligible to earn "double points" in the Divisional round, since Brady was on the team's roster for 2 weekly scoring periods.

Det kan derfor muligvis godt betale sig at vælge spillere som Manning og Gronkowski selvom de ikke spiller denne uge.

Flere nyheder og artikler

Regnskabets time

Postet af Bundgaard - 11:55
Ved sæsonstart forhudsagde jeg som altid hvordan slutstillingen i de otte divisioner vil se ud. Nu er sæsonen ovre og er tiden kommet til at se på hvordan jeg har klaret mig denne gang... Ja, grin I bare.

NFC East

Jeg forhudså                      Det skete
Eagles* Redskins*
Giants Giants
Cowboys Cowboys
Redskins Eagles


NFC North

Jeg forhudså                      Det skete
Packers* Packers*
Bears* Vikings*
Lions Bears
Vikings Lions


NFC South

Jeg forhudså                      Det skete
Saints* Falcons*
Falcons* Panthers
Panthers Saints
Buccaneers Buccaneers


NFC West

Jeg forhudså                      Det skete
49ers* 49ers*
Seahawks Seahawks*
Rams Rams
Cardinals Cardinals


AFC East

Jeg forhudså                      Det skete
Patriots* Patriots*
Jets* Dolphins
Bills Jets
Dolphins Bills


AFC North

Jeg forhudså                      Det skete
Steelers* Ravens*
Ravens* Bengals*
Bengals Steelers
Browns Browns


AFC South

Jeg forhudså                      Det skete
Texans* Texans*
Titans Colts*
Jaguars titans
Colts Jaguars


AFC West

Jeg forhudså                      Det skete
Chargers* Broncos*
Broncos Chargers
Chiefs Raiders
Raiders Chiefs


... Jamen det gik jo helt som forhudsagt... og så taler vi ikke mere om det!

Jeg vender selvfølgelig tilbage og forhudsiger PRÆCIS hvordan det hele vil udspille sig inden 2013 sæsonen går i gang. FACT!

Etiketter:

Flere nyheder og artikler

  • At 4. jan. 2013, 12.58.00, Anonymous Jesper said…

    MIAMI dolphins, Miami dolphins, they have the (second) greatest football teeeeaaaaaaaam

    også: J-E-T-S S-U-C-K-S

    også http://i.imgur.com/rORBS.jpg


    aaaahhh, nu har jeg været sød og rar overfor Jets fans hele sæsonen. Tillykke med sidstepladsen.

     
  • At 4. jan. 2013, 13.46.00, Blogger Bundgaard said…

    Man ved man har med en LOLphinsfan at gøre når der jubles over en 7-9 sæson ;-)

     
  • At 5. jan. 2013, 13.36.00, Anonymous jesper said…

    ja :)

     

Hvad nu New York Jets?

Postet af Bundgaard - 02 januar 2013 21:19
En rædselsfuld 2012 sæson er ovre for Jets. En sæson hvor Mark Sanchez spillede værre end nogensinde, Tebow Mania kom til New York... og blev kvalt langsomt men sikkert på sidelinien (enhver football fan bør takke Jets for dette!), Tony Sparano viste sig ude af stand til at lægge selv den simpleste game plan og hvor Darrelle Revis pådrog sig en sæsonafsluttende skade allerede i 2. spilleuge.

... Der er sikkert flere negative ting at tage fat på, men lad os bare holde her.

2012 sæsonen blev også endestationen for Special Teams Coordinator Mike Westhoff, der nu går på pension. Selvom Jets lavede ukarakteristisk mange fejl special teams i det forgangne år, så vil den innovative, iltre og karismatiske Westhoff helt sikkert blive savnet.

Der var dog også enkelte lyspunkter. Muhammad Wilkerson trådte for alvor i karakter, Antonio Cromartie fik os nædten til at glemme at Revis ikke var på banen, LaRon Landry gjorde alle mine bekymringer til skamme og Quinton Coples viste lovende takter og blev bedre og bedre efterhånden som sæsonen skred frem.

En sæson-record på 6-10 og et håbløst offence endte med at koste GM Mike Tannenbaum jobbet og jagten på hans afløser er sat i gang. Til at finde den rette mand til jobbet har Woody Johnson hyret headhunter Jed Hughes... hvem han er, kan du læse her.

De navne der sluppet ud indtil nu er:

- Tom Gamble. Director of Player Personnel hos San Francisco 49ers. Som en ubetydelig sidebemærkning kan det nævnes at Gamble var quality-control defensive assitant for Jets i 1995 og 1996.

- Marc Ross. Director of College Scouting hos New York Giants.

- Dave Caldwell. Director of Player Personnel hos Atlanta Falcons.

- Tom Heckert. Netop fyret General Manager hos Cleveland Browns, samt Director of Player Personnel hos Miami Dolphins (2000) og Philadelphia Eagles (2001-2004) hvor han senere blev forfremmet til General Manager (2004-2009)

Fællestrækket er, at alle kandidaterne har deres rødder i scouting og har arbejdet intensivt med at evaluere spillertrupper.

Rex Ryan er fortsat Jets Head Coach, men betyder det at han sidder sikkert i sæddet? - Jeg tror det ikke. Det er påfaldende, at samtlige HCs i NFL har afholdt pressekonference(r) siden sæsonafslutningen i søndags... alle bortset fra Rex Ryan. Det lugter langt væk af, at han har fået mundkurv på, for han plejer ikke ligefrem at savne ord og der burde være nok af emner at adressere ovenpå den katastrofale sæson!

Derfor tror jeg at Rex Ryans skæbne afgøres af hvem der nu end bliver ny General Manager... sådan håber jeg i hvert fald, at det hænger sammen. Gør det ikke dét, så viser det med rystende tydelighed, at hverken Rex Ryan eller Woody Johnson aner hvad de skal stille op - jeg kan i hvert fald ikke finde andre forklaringer på deres tavshed.

Samtidig vil det med stor sandsynlighed skræmme de fleste kandidater til GM-jobbet langt væk, hvis de fra start af er påtvunget en omstridt HC, som Rex Ryan.

... Men det bliver vi alt sammen klogere på i de kommende uger, for der skal handles hurtigt med kommende free agency og draft og hvis der skal sammensættes en ny trænerstab, så skal det også være inden alle topkandidaterne er strøget til andre hold.

Spændende bliver det!



Etiketter: , , , , , , ,

Flere nyheder og artikler

Velkommen til NewYorkJets.dk

NewYorkJets.dk er dit danske stoppested for nyheder om - og kommentarer til alt hvad der berører New York Jets. (mere)

Bloggen har eksisteret siden sommeren 2005 og er tænkt som et samlingspunkt for de danske Jetsfans, så giv endelig din mening til kende i kommentarfeltet til de enkelte poster!

Skulle du have mod på selv at poste nyheder og meninger her på bloggen, så er nye bloggere altid velkomne.

Har du kommentarer, spørgsmål eller gode ideer, så send en mail.

Du kan også finde NewYorkJets.dk på Facebook og på Twitter.

Abonner på NewYorkJets.dk

Nuværende skribenter på NewYorkJets.dk:

  • Mark Bundgaard Hansen
  • Rasmus Hansen
  • Mathias Oehlenschlæger
  • Jets-katten

Notice: We are in no way affiliated with New York Jets or the National Football league. This is an unofficial fan page

Nyhedsbrev

Indtast din email nedenfor og modtag et nyhedsbrev når der er nyt på siden. Vi sender max en mail om dagen og du kan altid framelde dig igen.

Tilmeld

Afstemning

Seneste kommentarer

    NewYorkJets.dk chat

    Social Media

    Støt os ved at "synes godt om" os på Facebook og modtag masser af opdatering om Jets.

    Vis din support for Gang Green ved at tilføje et NewYorkJets.dk badge til dit Facebook profil-billede.

    Følg os på Twitter

    NewYorkJets.dk podcasts

    Vi laver med jævne mellemrum Jets-relaterede podcasts omkring holdet, kampene og spillerne. Her er en liste over tidligere podcasts:

      J-E-T-S JETS! JETS! JETS!
      ...now let's go eat a goddamn snack!