Den måske største grund til bekymring i Jets-land frem mod 2012 sæsonen har været RT-positionen.
Wayne Hunter viste sidste år, at han ikke har starter kaliber og Vladimir Ducasse har stadig slås med den stejle læringskurve fra college til NFL.
Det fik i går Jets til at handle sig til OT Jeff Otah fra Carolina Panthers.
Otah blev draftet med 19.-valget i 2008 draften, men har haft massive problemer med ryg og knæ. Han har således misset 28 af de seneste 32 kampe og det fik altså Panthers til at tabe tålmodigheden.
Når han er skadesfri er Otah dog en kæmpemæssig road grader, der har hjulpet Pathers løbeangreb til at rangere blandt NFLs bedste og med Jets ønske om at puste nyt liv i ground and pound, kan han blive en fantastisk tilføjelse.
Men, men, men det kræver altså at han kan holde sig fri af skader...
Hvad Jets har givet for Otah vides endnu ikke, men det kan meget vel afhænge af hvor meget spilletid han får.
... og med denne post erklærer jeg NewYorkJets.dk genopstanden efter et par måneder i dvale!
Etiketter: Carolina Panthers, Jeff Otah, Trades, Vladimir Ducasse, Wayne Hunter