Jets signer DE

Postet af Bundgaard - 30 september 2010 17:57
Jets har signet DE Trevor Pryce, der blev cuttet af Baltimore Ravens forleden.

Der er både godt og skidt ved denne signing.

På plus-siden står at Rex Ryan kender Pryce aldeles godt fra tiden hos Ravens og at Jets D-line dybde har taget et par alvorlige hits, med skaderne til Kris Jenkins og Ropati Pitoitua.

På den anden side kan denne signing også indikere, at Calvin Pace ikke er helt så tæt på at være tilbage, som man kunne håbe.

Pryce har spillet i NFL siden 1997 for henholdsvis Broncos og Ravens og har lavet 90 sacks.

Etiketter: ,

Flere nyheder og artikler

  • At 30. sep. 2010, 18.13.00, Blogger Rasmus Hansen said…

    Jeg håber at FO og Rex ved hvad de laver. Price har ikke så meget som en tackling i år.
    That being said, så var han vist skarp nok sidste år, og gode spillere der er vilde med Rex er da altid velkomne...

     
  • At 30. sep. 2010, 18.45.00, Blogger Lanxe said…

    Hmmm, uden at skulle være den negative røst virker Price mere som en i sit sene efterår, frem for andet, omvendt har Rex ikke skuffet endnu med nogle af de gamle Ravens folk han har hentet ind.

    Tror ikke vi skal bekymrer os om Pace, det virker som om han allerede er på træningsbanen.

     
  • At 30. sep. 2010, 18.48.00, Blogger Bundgaard said…

    Der er ingen fremtidsperspektiver i Pryce... OVERHOVEDET!

    Men han er imo en ganske god løsning som rotationsspiller lige nu, a la Howard Green.

     
  • At 30. sep. 2010, 20.56.00, Blogger Bundgaard said…

    ...og så bare for at smadre min forrige kommentar kan Cimini nu rapportere at man har cuttet Green for at gøre plads til Pryce...

     
  • At 1. okt. 2010, 10.35.00, Blogger Rasmus Hansen said…

    Howard Green er 31 år og der er heller ikke de store perspektiver i ham. Husk på Green blev samlet op efter uge et, så hans løn for året er ikke garanteret. Pryce får stadig løn af Ravens året ud, så han spiller formentligt for veteran minimum hos os.

    Jeg synes også, det er værd at huske på, at Pryce har to ringe med Denver. Jo mere jeg tænker over det, jo mere kan jeg se at FO gerne vil have folk der har vundet en SB før på holdet, f.eks. tror jeg også det er derfor de er vilde med Brunell (Woody, Holmes har også ringe). De har erfaringen og ved hvad det vil sige at stå der, hvilket kan være uvurderligt når vi når til januar.

    Efter at have tænkt movet igennem synes jeg faktisk rigtigt godt om det. Desuden - hvis han er helt væk - kan han cuttes any time og det koster os ikke en skid.

    tl;dr: Det koster os (formentligt) ikke noget at have Pryce i stedet for Green.

     
  • At 1. okt. 2010, 11.55.00, Blogger Bundgaard said…

    Jeg er helt enig med Rasmus! Jeg ser også Pryce som en mere værdifuld spiller end Green, men min poite tidligere gik på dybde på D-line - ikke så meget i forhold til kvalitet men mere et spørgsmål om "bodies" at rotere ind og ud. Med cuttet af Howard Green er vi, udfra det perspektiv lige vidt.

    Jets siger så at man vil hente Green ind igen på mandag (formentlig på bekostning af en receiver når nu Holmes er tilbage), men var det ikke hvad Ravens sagde omkring Pryce?

     
  • At 1. okt. 2010, 12.01.00, Blogger Rasmus Hansen said…

    Mandag bliver ret interessant ifht. truppen. Holmes vender jo, som bekendt, tilbage og det kommer til at koste et cut - formentligt ham delfindrengen.

    Samtidigt er det også muligt at det kommer til at koste Clowney jobbet, da der så er tre klassereceivere på rosteren og da der findes langt bedre ST spillere end ham.

    Så bliver den tricky part hvem der skal afløse Clowney - måske bliver det Green men så kommer vi formentligt til at mangle en ST spiller. Stay tuned!

     
  • At 1. okt. 2010, 17.38.00, Blogger Lanxe said…

    I kan så fuldstændig have ret i Pryce, en mand fra Ravns Rex tid, med en Super Bowl ring, kan som udgangspunkt ikke være dårlig at have i omklædningsrummet, hvad han så kan bidrage med på banen kan værer en anden ting, men vi må se.

    Mht til hvad der sker på mandag er jeg stærkt i tvivl, umiddelbart vil jeg mene, Clowney, Turner og Cumberland må stå for skud. Men rent gætværk, syntes FO har cuttet lidt sært her de sidste par uger.

     

3-and-out: Westerman faker igennem

Postet af Rasmus Hansen - 29 september 2010 19:30
En ny uge, noget nyt at hade Jets for. Denne gang bliver der stillet spørgsmålstegn ved, om Jamaal Westerman virkelig var skadet, da han så ud til at blive skadet i Dolphins kampen.

Først kan man undre sig over hvorfor det er en Jets spiller der trækker den overskrift for Lance Briggs var med i et lignende stunt, på et endnu vigtigere tidspunkt, for Bears mod Packers i mandagskampen. I det hele taget er der spillere der faker den uge ind og uge ud - hvem husker ikke de mange falske skader Falcons pådrog sig mod Jets i sidste sæson eller Willie McGinests skade i Patriots-Colts.

For det andet bliver historien kun endnu mere underlig af, at Westerman, per Rich Cimini, ikke deltager direkte i dagens træning men kører på motionscykel. Han er altså enten en meget seriøs faker eller også er han måske ligefrem skadet? I det mindste kan fans af Dolphins da bygge lidt ekstra på deres had mod os - det har vi ikke noget imod.

Her er lidt flere nyheder:

Etiketter: , , , ,

Flere nyheder og artikler

Good cop/bad cop: Kyle Wilson

Postet af Rasmus Hansen - 09:43
Det er svært at få armene ned i øjeblikket hvis man er fan af Jets, men der er alligevel to varme, negative, emner som mange fans beskæftiger sig med efter kampen mod Dolphins. I denne artikel diskutere vi CB Kyle Wilson der tillod en del kast og havde en pass interference imod sig.

Kyle Wilson blev draftet i første runde af årets draft og har startet alle sæsonens første tre kampe.

Rasmus, bad cop: Det er tydeligt, at Wilson er rookie og at han ikke er klar til at være starter i NFL. Han viser glimtvis hvad han kan, men der er stadig alt for mange fejl. Efter at have gennemset en god del af dolphinskampen igen for at analysere hans spillestil.

Han halser typisk efter den spiller han skal dække op og har slet ikke øje for quaterbacken. Dermed kommer det som en overraskelse når bolden rent faktisk kommer, hvilket gør det let for receiveren at få et catch eller en pass interference. Desuden betyder det også at han stort set aldrig får en hånd på bolden og han har da heller ingen interceptions endnu.

På mange løbespil opdager han slet ikke at det er et løbespil og han når derfor aldrig i nærheden af boldholderen. Igen opstår problemet fordi han kun har øje for sin direkte modstander.

Han har svært ved at finde det rigtige niveau af cushion, så på nogle spil giver han så meget, at receiveren uden pres kan gribe bolden, og på andre giver han så lidt, at receiveren kan løbe lige forbi ham og han må halse bagefter. Måske derfor, giver han ofte store spil væk helt ude ved sidelinjen, hvor bolden ellers typisk kun kan komme ét sted.

Han har endnu ikke vist nogen prøver på at han skulle være en god returnman. Mod Dolphins havde han potentielt meget plads på et enkelt return men fik slet intet ud af det.

Bundgaard, good cop: Rolig nu! Vi kan sagtens blive enige om, at Wilson har haft sine startvanskeligheder, men lad mig minde om, at han altså kun er rookie og, at han grundet uheldige omstændigheder, har måtte påtage sig et lang større ansvar end hvad ønskeligt er. Set i det lys synes jeg ikke, at Wilsons præstation er helt så forfærdelig.

Det er rigtigt at Wilson alt for ofte ikke har øje på bolden, men i stedet forkuserer på receiveren. En del af forklaringen på dette kan meget vel ligge i manglende erfaring, men også at Jets typisk spiller man coverage hvor det jo netop er manden, der er det vigtigste og ikke bolden, som det i højere grad er tilfældet når man spiller zone. Det er helt sikkert at han skal blive mere opmærksom på hvor bolden er, men det tror jeg er noget der kan udvikles over tid. Positivt er det lige nu, at Wilson stortset altid er lige i nærheden, når receiveren modtager bolden og jeg mindes ikke, at han er blevet brændt for et virkelig stort spil. 

Ja, han så skidt ud imod Miami, men gjorde hele Jets secondary ikke det?

Lige nu ser jeg ikke rigtig nogen alternativer på Jets bænk. Lowery og Coleman får mig i hvert fald ikke til at sove bedre om natten og jeg synes, at Wilsons upside klart gør ham til den bedste løsning indtil Revis er på banen igen.

Etiketter: ,

Flere nyheder og artikler

  • At 29. sep. 2010, 22.32.00, Blogger Unknown said…

  • At 29. sep. 2010, 23.18.00, Blogger Rasmus Hansen said…

    Jeg håber da helt sikkert de har ret, men så vidt jeg kan se er det interview de bygger det på lavet før sæsonen gik i gang. De kommentarer artiklen har til Wilson i Dolphins kampen er heller ikke sååå rosenrøde.

    Anyway, er vist en halv fuld/halv tom diskussion, og vi har da også mest sat det op på den måde for at skabe lidt debat...

     
  • At 30. sep. 2010, 06.33.00, Blogger Unknown said…

    Jeg ser dig nu også i højere grad som "djævelens advokat" end "bad cop" Rasmus :-)

     
  • At 30. sep. 2010, 10.57.00, Blogger Rasmus Hansen said…

    Ser i øvrigt ud til at Rex ikke er helt uenig i mine betragtninger: http://www.thejetsblog.com/2010/09/29/coleman-to-start-versus-bills/

     
  • At 30. sep. 2010, 12.24.00, Blogger Bundgaard said…

    Er nok en god ide at få gang i lidt rotation, så andre kan komme ind og tage lidt af presset.

    Håber dog at Wilson fortsat får hovedparten af arbejdet indtil Revis er tilbage... har nok lidt for mange grimme minder om Coleman...

     
  • At 30. sep. 2010, 15.05.00, Blogger Unknown said…

    Er helt enig med Mark i at det er sund fornuft at få lidt rotation ind på pladsen med tanke på de problemer KW ubestrideligt har haft.

    Kampen mod Bills skal/bør vindes, dette bør dog være muligt også med KW/Coleman som erstatning for Revis.

     
  • At 30. sep. 2010, 18.29.00, Blogger Lanxe said…

    Når det kommer til Wilson er jeg nok mest på "Bad Cop" siden, syntes ikke Wilson har imponeret i de tre første kampe, af grunde vi alle har set og som Rasmus så fantastisk skriver i sit blok indlæg. Men jeg peger mest finger af træner staben, syntes ikke der er nogen grund til at læsse så meget over på en rookie fra start af, giv ham lidt tid til at udvikle sig fra en god college spille til en god NFL Corner.

    Når det kommer til RB situationen havde jeg nok håbet på noget lidt mere seriøst end en wash out fra Bills, tydeligvis kun hentet ind for at få lidt viden om deres playbook... Kom nu FO!!!

     
  • At 30. sep. 2010, 18.44.00, Blogger Bundgaard said…

    Pas på blodtrykket Lanxe! :D

    Nu har jeg læst lidt op på Omon og der var faktisk en del scouts der mente at han har kvaliteterne til at kunne bive en habil/god starter i NFL... det er så åbenlyst ikke sket, men Bills back field er faktisk heller ikke den letteste at få spilletid i. Lynch og Jackson er ganske gode backs og med tilføjelsen af Spiller er det da først helt umuligt.

    Jeg er først og fremmest glad for at man kigger efter en power back type og ikke en lille væver en, som vi ikke har brug for.

     

3-and-out: Farvel til Chauncey Washington

Postet af Rasmus Hansen - 28 september 2010 20:52
I går skrev vi om hvor stor success tre tidligere Jets RBs har rundt om i ligaen og i dag har St. Louis Rams så skrevet kontrakt med Chauncey Washington som tidligere var tilknyttet Jets' practice squad.

Som Bruno nævner i en kommentar, betyder det nu at dybden er utrolig tynd på RB. Ud over LT og Shonn Greene er kun Joe McKnight under kontrakt og der er ingen på practice squad. Hvis LT eller Greene bliver skadet står vi med pikken i postkassen, for McKnight er næppe klar til at spille endnu. Hvis nogen har et bud på hvad Tannenbaum skal gøre, så skyd det endelig af i kommentarene - jeg mener vi er nød til at cutte en af vores 4 TEs og skaffe en ny RB der kan lære offence, før det er for sent.

Der skal også være plads til lidt nyt fra resten af ligaen...
Endelig er tirsdag powerranking dag.
Man skal selvfølgelig aldrig lægge ret meget i det, men det er da rart at se, at eksperterne dele vores optimisme.

Etiketter: , , , ,

Flere nyheder og artikler

  • At 28. sep. 2010, 22.38.00, Blogger Bundgaard said…

    Jeg er enig med de herre Bruno og Lanxes kommentarer tidligere... og nu også med Rasmus - der skal hentes minimum én RB ind og gerne nu.

    Løbeangrebet er trods Sanchez success gennem luften de sidste par kampe stadig vores angrebs bread and butter.

    Heldigvis er RB en af de positioner hvaor man forholdsvis let kan hente en ind fra gaden og få en hvis grad af produktion. Jeg nævner i flæng Ryan Grant og Arian Foster... vel vidende at RBs af deres kaliber ikke hænger på træerne.

    3rd string RBs er a dime a dozen, men det ville være rart at hente et par stykker ind, så man har noget i baghånden hvis uheldet er ude. Jeg ser gerne en type a la Chauncy Washington - en no nonsense between the tackles runner.

     
  • At 28. sep. 2010, 22.57.00, Blogger Rasmus Hansen said…

    Må vel næsten også være uhørt at man mister 4! RBs over så kort tid - alle ser endda ud til at få succes hos deres nye hold.

    Hvis man skal se noget positivt i situationen synes jeg det er, at hvis FO kan finde så mange gode RBs, så kan de nok finde en mere. Ikke at jeg har lyst til at lade det komme an på en prøve...

     

3-and-out: Farlige Jets RBs

Postet af Rasmus Hansen - 27 september 2010 22:00
Selvom den har stået i delfinernes tegn de sidste par dage, er der faktisk sket en del andre interessante ting, set med jetsbrillerne, rundt om i NFL.
  • I aftes var der et andet, noget mindre hyped, divisionsopgør i AFC East hvor Patriots slog Bills med 38-30.
  • I kampen scorede Danny Woodhead sit første NFL TD. Vi er mange fans der ikke forstår hvorfor der ikke var plads til ham i truppen og det er kun blevet værre af, at han nu har success hos Patriots.
  • Leon Washingtons ben er helet efter hans grusomme skade sidste sæson og han er tilbage i topform. Han havde ikke bare ét, men hele 2 kick return TDs da Seahawks tog imod Chargers, hvilket sikrede dem sejeren.
  • Selv Thomas Jones havde stor success med 95 rushing yards og et TD, hvilket første Chiefs til en sejr over 49ers.
  • Trent Edwards, der ellers havde en god start på karrieren, er blevet cuttet af Bills.
Der skal da også lige være plads til lidt nyt fra Gang Green.
  • Der blev, ikke uventet, buuhet af Jason Tayler både før og under kampen.
  • Joe Petruccio har levet denne glimrende plakat der opsummerer dolphinskampen.
  • Winning cures everything og i dag ser det ud til at at Edwards druktur er glemt.
  • Hvis nogen skulle være i tvivl har Sanchez 6 TD kast og ingen INTs for sæsonen. Nogen der sagde Sanchize?

Etiketter: , , , , ,

Flere nyheder og artikler

  • At 28. sep. 2010, 18.32.00, Blogger Unknown said…

    Jeg syntes at dybden på RB er ved at være lidt skummel, først forsvandt "white chocolate" Woodhead og nu har Chauncey Washington så skrevet med Rams...

    I betragtning af en Shoon Greene der (måske?) har let til skader, en Thomas Jones der pt. ser rigtig stærk ud, men trykker alderen? og så McKnight der... ja, ser lidt fishy ud er jeg ikke helt rolig ved situationen fremadrettet.

    Måske Tannenbaum skulle ligge lidt arbejde her istedet for at kigge sultent efter Trent Edwards.

     
  • At 28. sep. 2010, 22.21.00, Blogger Lanxe said…

    Skummel er mildt sagt, jeg vil sige katastrofe der venter på at ske.

    Som du selv lidt nævne Bruno, ser der udemærket ud nu (når du skriver TJ, mener du så LT??) Green ser fornuftig ud og LT og superkørende men hvad nu hvis.. Hvis hjulene falder af LT og Green bliver skadet, hvem har vi så? syntes ikke engang, efter Chauncy Washington er væk, at vi kan sige vi har en 3-string RB. Det virker ikke som om McKnight er klar til NFL, det virker umiddelbart heller ikke som om de selv tror på ham, har han ikke været inaktiv i alle kampen indtil nu?.

    Som jeg ser det skal Hr. Tannenbaum får styr på dybden nu, ser gerne 2 RBs tilknyttet truppen.

    Kan i nuværende stund ikke undgå at være lidt bitter over alle de RBs vi har sagt farvel til henover PreSeason og til nu. Thomas Jones, Leon Washington samt Woodhead og Chauncy, 2 etableret samt 2 der virkede kompetende hvis de havde fået chancen.

     
  • At 28. sep. 2010, 22.35.00, Blogger Unknown said…

    Selvfølgelig mener jeg Ladainian Tomlinson (hvad hjertet er fuldt af) ;-) Mener nu nok at det kan forsvares at man gav slip på Leon, grundet den store risiko man (fejlagtigt) har vurderet der var for at han ikke ville blive 100% sit gamle jeg.

    Ladainian contra TJ mener jeg indtil videre har vidst sig som et fint bytte, men hvordan han ser ud i januar måned kan dog hurtigt ændre det billede.

    Jeg havde ikke haft noget problem med at man havde givet slip på McKnight, jeg havde endda gerne meldt mig til at sætte ham på IR da vi alligevel var i NY ;-) Kan ikke fatte hvad han laver på rooster og det tror jeg sku' heller ikke tro at Rex kan, det ligner en beslutning fra frontoffice....

    Er især bitter over at man lod Woodhead løbe ud gennem fingrene og så til Pats..... det er ikke godt nok.

     
  • At 28. sep. 2010, 22.45.00, Blogger Bundgaard said…

    Meget enig med Bruno her.

    Ville det være fedt med Leon Washington istedet for McKnight nu? Damn right!... men der var en risko forbundet med Leon og der var muligvis også lidt rod i forholdet med ham og FO.

    I det hele taget tror jeg ikke at der er den helt store plads til de her små scat back typer i Jets offense pt. Nok også derfor man lod Woodhead gå (og aldrig rigtig brugte ham)... at han så lander hos Pats og at de mister Kevin Faulk samme uge er dissideret sort uheld!

     

MVP, ske eller optur - Week 3, 2010

Postet af Bundgaard - 19:00
Efter et års pause forsøger vi at genoplive vores "MVP, ske eller optur"-poster... og for dem der måtte have glemt konceptet kommer her en lille genopfrisker:

MVP: Giver sig selv - Kampens bedste spiller.
Ske: Den spiller der fortjener flest dummeslag og skylder mindst én kvajebajer.
Optur: En spiller der overraskede os positivt.

Vi vælger som altid to spillere til hver kategori - én hver - og må ikke vælge den samme. I denne uge er det Bundgaard der vælger først.


Kampens MVP

Bundgaard: Mit valg falder på Mark Sanchez, der virkelig har spillet flot de sidste to uger. Han har enkelte fejl under vejs, bl.a. da han kaster (eller hvad det nu var?) bolden lige i hovedet og ned i hænderne på en Dolphins lineman, men viser sig også i stand til at føre angrebet ned af banen og dét er virkelig vigtigt på dag hvor forsvaret ikke lever op til forventningerne!

Rasmus: Det oplagte valg her, er Dustin Keller. Mens Keller havde en klassekamp mod Patriots for en uge siden, disker han denne gang op med en endnu flottere præstation med 98 yards og 2 TDs. Keller er Sanchez yndlingsmål og han har, efter hans hjerneblødning i 1. spillerunde, vist sig at være en spiller der sikkert kan hjælpe med at skaffe 1. downs.
Kellers dominans over midten i starten af kampen var med til at åbne op for kast og løb mod sidelinjen - især forsvar af kast mod sidelinjen havde ellers været Dolphins specialitet i de to første kampe.


Kampens ske

Bundgaard: Den tvivlsomme ære tilfalder Matt Slauson. Jeg må tilstå at jeg ikke lagde så meget mærke til hans pass protection, men der var generelt ikke overvældende pres på Sanchez, så det må være godkendt. Det samme gælder run blocking... men han lavede for mange fejl. Hele to gange ødelægger han det for Jets i starten af 4. quarter indenfor Dolphins 20 yard linie. Først en false start og derefter en holding, som godt nok er lidt tynd, men som også annulerer et TD løb af Sanchez. Jets måtte derefter nøjes med et field goal. Slauson du er kampens ske!

Rasmus: Min ske må være Kyle Wilson som er kommet i menneskehænder i starten af sin NFL karriere. Indrømmet - det er ikke nemt at starte som cornerback i NFL fra første dag og da slet ikke når holdets fans er vandt til at se på Darelle Revis. Men Wilson blev gang på gang slået af især Brian Hartline og det er bare ikke godt nok.
I næste uge er opgaven, om muligt, endnu mere overskuelig når turen går til den gamle mands stadion. Her kan han passende vise at han er på vej i den rigtige retning.


Kampens optur

Bundgaard: Da Jets liner op med Brad Smith bag center på 3rd and 15 på Dolphins 22 yard linie måtte jeg tage mig til hovedet... men så løber han gud hjælpe mig for 16 yards og en ny første down! I det hele taget havde Smith flere af den slags spil i nat og han har efterhånden fundet sig en niche i Jets angreb. Hatten af for det!

Rasmus: Det er en anden Smith der gav mig optur i kampen, nemlig Eric. Hans altoverskyggende spil var selvfølgelig det blokerede punt som var med til at vende momentum i kampen, men han havde også 4 tacklinger. Desuden synes jeg vi skylder ham lidt ekstra positiv omtale efter det hit han lagde på Welker i sidste uge - dejligt at modstanderne ved at de ikke ustraffet griber bolden hen over midten.

Etiketter: , , , , , ,

Flere nyheder og artikler

  • At 27. sep. 2010, 20.25.00, Blogger Lanxe said…

    Det er så sandelig en dejlig tid at være Jets fan.

    Må jeg starte med at tippe hatten og sige pænt tak til de herrer, Bundgaard og Hansen for jeres læsestof her på siden, alt fra optakt, rivalisering, tilsvining af egne spiller og knald hamrende gode kamp referater.

    God kamp mod Phins, lidt for spændende efter min mening, havde det i store perioder som kampen mod Ravens, men det holdte. Glæder mig i den grad til Revis kommer tilbage, holder ikke til at se Wilson blive kørt på røv og albuer mere, samt alle de "lette" yards vi giver væk i passing. Vores løbe forsvar er stadig en nydelse, tror sku også at det var en god ide med JT, ham og Pace skal nok rive noget rundt.

    Det eneste der nager mig her i uge 3 er stadig de moves der blev lavet i slut preseason og uge 1: Woodhead, Clowny, McKnight, 4 tights ends?!? hvem er dem på Practice squad?. men alt det er egentlig ligegyldigt nu.

    Vi er 2-1, med to Division tie-breaks, de 3 første hårde uger er overstået, man kan stadig nyde lidt Hard Knocks i genudsendelse, grine lidt af Bills og Vikings, eller hoppe lidt ind på Jets.dk og læse lidt, nyde lidt...

    Jep, så sandelig en dejlig tid at være Jets fan.

     
  • At 27. sep. 2010, 23.20.00, Blogger Rasmus Hansen said…

    Kan kun være enig - det er dejligt at være Jets fan!

    Jeg tror vi er mange der savner Woodhead - især efter hans TD for Patriots.

     

Jets@Dolphins 31-21 - på toppen af AFC East

Postet af Rasmus Hansen - 06:00
Der var lagt op til endnu et klassisk rivalopgør mod Miami Dolphins, og underholdningsværdien var i top. Før kampen var der lagt op til et defensivt opgør, men det viste sig hurtigt at både forsvar og angreb hos begge hold var mere indstillet på en shootout. Især Jets lavede tonsvis af fejl, men klasseforskellen mellem de to hold blev i sidste ende udslagsgivende.

Sanchez started hvor han slap mod Patriots. Første drive blev kørt ned af banen med præcise kast og det blev afsluttet smukt med et TD til Dustin Keller. Efter 3-and-outs til begge hold fik Dolphins lidt mere gang i deres spil, men det blev ikke til mere end et punt. Derefter hev Sanchez endnu et imponerende drive op af hatten med 7 spil for 90 yards og endnu et TD til Dustin Keller, godt hjulpet på vej af en unnecessary roughness til Dolphins - 14-0 Jets.

Herefter fik Phins bedre gang i deres spil. Selvom Howard Green fik Ricky Williams til at fumble, fik Dolphins desværre fat i bolden og de fik afsluttet det drive med et TD. Efter et langt Brad Smith return var der dømt hjerneblødning til Jets offence der tog to timeouts og ikke igen lignede en dårlig Shottenheimer dag. Dolphins fik bolden tilbage og fik scoret et langt field goal inden pausen.

Første halvleg var endnu engang præget af straffe og det blev bla. til hele 4 (!) false start straffe til Jets. Den sidste kom på halvlegens næstsidste spil og det flyttede Jets ud af, hvad der ellers ville være realistisk field goal range. På det drive savnedes de to tidligere brændte timeouts også.

Efter pausen fumblede Ricky Williams igen, men et review viste at han var nede. Det blev 3&15 men heller ikke det var nok for defence så desværre endte det med et Dolphins touchdown og deres første føring i kampen. Skidt af defence og fra 14-0 til 14-17 er bare ikke godt nok.

Heldigvis var der en vis Braylon Edwards der skyldte holdet noget, efter hans bytur i midtugen. Første spil på næste drive griber han bolden omrking midten, og takket være at Dolphins deler stadion med et baseball hold, kunne forsvarsspilleren ikke få fat i ham - touchdown Jets og det så pludselig meget bedre ud igen.

Endnu et drive, endnu en omgang points til Dolphins - denne gang et field goal efter at Marshall først brænder Cromartie og Cromartie derefter forsvarer det afgørende 3. down kast. Efter en Jets 3-and-out og et stoppet Dolphins drive blokerede Eric Smith det efterfølgende punt og gav dermed offence super field position.

Offence lirede hele 3 store spil af, Sanchez scorede endda på et løb - men dommerne kunne ikke lide hvad de så så det blev til hele tre store straffe (holding på Slauson under Sanchez løb var nok den mindste holding i NFLs historie) og dermed måtte Folk på banen. 24-20 Jets med ca. 14 minuter tilbage af kampen.

Efter et punt mere til hvert hold stod den endnu engang på et Dolphins field goal. Dermed fik Jets bolden tilbage med en føring på ét point og lidt over 6 minutter tilbage. Der kunne ikke være flere nerver på, på dette tidpunkt - kampen skulle lukkes nu. Efter en fin start på drivet er det lige ved at gå galt da Sanchez panikker og kaster bolden lige i favnen på en delfin, men han er alt for overrasket til at nå at reagere. Nu var det tid til at sætte det nyindkøbte halsbånd på kattenog derfra kører det slag i slag. Med to minutter tilbage gør LT (incl. Folk ekstra point) det til 31-23.

Så har Dolphins ellers chancen for at udligne og efter de flytter bolden alt for hurtigt i starten af det afgørende drive, går det i stå med ca. 10 yards til mål. Efter fire forsøg slutter kampen med en Drew Coleman interception og dermed er Jets på førstepladsen i AFC East - hvilken bedre måde at starte ugen på?

Revis og Pace var savnede på defence, hvor der var meget begrænset pass rush og hvor den meget fokus på Marshall tillod de andre Dolphins receivere at få frit spil. Selv uden de to var der dog klasseforskel, og var det ikke for en masse fejl og straffe, burde kampen aldrig have været så tæt. Efter en masse kritik efter kampen mod Ravens har to vigtige sejre over de to ærkefjender vendt op og ned på stillingen, og der kan ikke længere herske nogen tvivl om hvem der p.t. er divisionens bedste hold.

I løbet af mandagen vender vi tilbage med en gammel kending, nemlig MVP, Ske eller Optur, hvor vi vurderer hvilke af Jets' spillere der fortjener ekstra ros og hvilke der trænger til en opsang.

Etiketter: , , , , , ,

Flere nyheder og artikler

  • At 27. sep. 2010, 13.04.00, Anonymous Kaptajn-Allstar said…

    Jeg mener, at på RG skal vi prøve noget nyt. Matt Slauson har tydeligvis store problemer, og kunne egentlig havet kostet os kampen.

    Hvad mener i? Skal man prøve med Vladimir Ducasse? eller hente noget nyt?

     
  • At 27. sep. 2010, 22.42.00, Blogger Rasmus Hansen said…

    Hey Kaptajn

    Jeg synes du har en meget valid pointe omkring Slauson og som Bundgaard pointerede i hans post, så var hans kampens ske.

    Vi satser på at poste en længere analyse af situationen i løbet af ugen, så stay tuned :)

    Mvh. Rasmus

     

Så er chatten åben

Postet af Rasmus Hansen - 26 september 2010 18:56
Mens vi venter på aftenens kamp bliver der rent faktisk spillet lidt ubetydelig bold rundt omkring i USA. Vores venner i New England tager imod Bills og de forsvarende Super Bowl mestre i New Orleans tager imod Falcons.

Vi holder chatten åben aftenen igennem, helt indtil Jets-Dolphins kampen er afgjort.

Chatten kan som altid findes på http://newyorkjetsdk.chatango.com/ eller ude til højre i vores menu.

Etiketter:

Flere nyheder og artikler

3-and-out: Mens vi venter på kampen i Miami

Postet af Rasmus Hansen - 08:26
Det er søndag. Det er game day. Men der er stadig alt for mange timer til de jægergrønne løber på banen. Frygt ikke - her er en samling links til at gøre ventetiden lidt kortere.
Hvis du endnu ikke har læst Bundgaards glimrende artikel om rivaliseringen er det med at komme i gang! Desuden kan du også læse vores optaktsartikel til kampen.

Etiketter: , , , ,

Flere nyheder og artikler

Husk picks!

Postet af Rasmus Hansen - 25 september 2010 08:00
Hurtig reminder til jer alle der deltager i vores pick'em challenge, så husk at sætte jeres picks inden søndag aften.


Etiketter:

Flere nyheder og artikler

Historien om en rivalisering

Postet af Bundgaard - 24 september 2010 22:05
De sidste 10-12 år har New England Patriots presset sig på, som Jets ærkefjende nr. 1, men historisk set er rivaliseringen med Miami Dolphins det største rivalopgør i AFC East.

I næsten tre årtier (60'erne, 70'erne og 80'erne) var AFC East-titlen oftest en sag mellem Dolphins og Jets. Først i slutningen af 80'erne ville Buffalo Bills og Patriots være med.

89 gange er de to hold tørnet sammen. Jets har vundet de 46, mens Dolphins har trukket sig sejrsrigt ud af de 42... én er endt uafgjort, nemlig regular season opgøret i Miami i 1981, der endte 28-28.

I februar 1983 mødtes de to hold for første og eneste gang i playoffs og det er her man finder en af hjørnestene i rivialideringen. '82-sæsonens AFC Championship Game blev nemlig kendt under navnet "The Mud Bowl" efter Dolphins undlod at dække deres bane til under et 72 timer langt regnskyld op til kampen. Daværende Jets HC Walt Michaels er stadig overbevist om, at det var et helt overlagt valg fra Dolphins HC, Don Shulas side, da Jets angreb i høj grad levede på hurtighed... nu skulle de så spille i en mudderpøl.  Resultatet blev en Dolphins sejr på 14-0.

1986 bød på et vaskeægte shootout mellem Ken O'Brien og Dan Marino. Den 21. september det år, kastede de to QBs således til sammen for 884 yards og 10 TDs... en NFL rekord, der stadig står her 24 år efter. Jets vandt opgøret 51-45 efter forlænget spilletid. I det hele taget blev det til rigtig mange high scoring-opgør mellem O'Brien og Marino, der begge blev valgt i draften i '83 og i flere sæsonen var de to indehavere af NFLs højeste QB-ratings. Her et udpluk af resultater: 44-30 i 1988 (Jets), 38-34 igen i 1988 (Jets), 40-33 i 1989 (Jets) og igen samme år 31-23 (Dolphins).

I 1994 gav Dolphins Jets et nederlag der var mere end almindelig svært at sluge. Nede med 21-24 og med 30 sekunder igen, forventer alle at Marino vil spike bolden, så field goal-enheden kan komme på banen og sikre overtid, men istedet tager Marino Jets forsvar på sengen og kaster et TD til Mark Ingram og Dolphins vinder 28-24.

I 2000 var det så Jets tur til at grine efter endnu et legendarisk opgør. Scenen er Monday Night Football på the Meadowlands. Stillingen er 23-7 til Dophins ved pausen og Jets offence har kun formået at få to first downs i de to første quarters. En sejrssikker Jay Fiedler siger på sidelinien "They ain't coming back on us!" og en hvis Jason Taylor svarer "Hell no! You kidding? C'mon now."

De tog fejl...

For i 3. og 4. quarter æder Vinny Testaverde sig langsomt ind på Dolphins forspring og med 42 sekunder tilbage på klokken, kaster han det udlignende TD til Jets OT Jumbo Elliott:


I overtiden sikrer John Hall så sejren med et 40 yard field goal efter en Jay Fiedler interception.

Siden da har ugen op til Jets-Dolphins opgørene været krydt med masser af hånlige bemærkninger fra specielt Jason Taylor (helt underligt ikke at høre noget til ham i år) og i foråret gav Rex Ryan så en Miami-fan fingeren ved et mixed martial arts-stævne ligesom han forud for 2009 sæsonen, kom i heftig ordkamp med Dolphins linebacker Channing Crowder.

... Jo, der skal nok blive tænding på natten mellem søndag og mandag!

Etiketter:

Flere nyheder og artikler

Know your enemy: Miami Dolphins

Postet af Rasmus Hansen - 23 september 2010 18:00
Sidste uge var det nye store rivalopgør og i denne uge står den på klassikeren over dem alle; Jets-Dolphins. Kampen spilles i det seneste slot søndag, så den sparkes altså i gang omkring kl. 2:30 mandag morgen, dansk tid. Dolphins stiller op i orange, så husk solbriller. Efter en glimrende tur til New York er vi tilbage på chatten, så kig endelig forbi.

I hele bloggens levetid, minus en sæson, har en hver optaktsartikel indeholdt ukvemsord om Jason Taylor. I år er det anderledes, da hans om bekendt skiftede side. Efter hans solide kamp mod Patriots med både en tackling for tab og et strip-sack, så er formen på det rigtige sted. Selvom han i pre-season ikke virkede specielt motiveret, er jeg sikker på, at han vil vise sit værd i denne kamp - ikke mindst for at vise at han gjorde rigtigt i at skifte til Jets.

Kampen har enorm betydning for begge hold. Bliver det til Doplhins sejr er de 3-0 og 2-0 i divisionen, samtidig med at Jets falder til 1-2 og 1-1 i divisionen; nok til at starte en ny omgang krisesnak i New York medierne.

Bliver det omvendt til sejr til Gang Green er den dårlige kamp mod Ravens helt glemt, og Jets vil indtage førstepladsen i divisionen med 2-1 og 2-0 i divisionen, på trods af et meget vanskelig startprogram.


Nøglematchups

Cromartie på Brandon Marshall

Som bekendt spiller Revis ikke i denne uge, så derfor genopstår en klassiker fra AFC West, hvor både Cromartie og Marshall spillede inden sæsonen og hvor de har været oppe mod hinanden de seneste tre sæsoner.

Med Cromarties formidable spil mod Randy Moss kan man håbe på at han følger det op mod Marshall. Marshall er dog en lidt anden type end Moss, selvom de begge er ganske høje WRs. Moss er kendt for sin hurtighed ned af banen og for at være en dyb trussel, hvor Marshall mere er kendt for at gribe bolden mange gange, men på nogle forholdsvis korte ruter. Cromartie har haft fat i den lange ende i deres tidligere opgør og i de seneste tre kampe har han lukket Marshall ned.

Kan Cromartie holde Marshall til noget der minder om 5 catches for 60 yards ser det rigtigt fornuftigt ud. Dolphins har nemlig ikke så meget andet at byde på i kastespillet og taget i betragtning af hvor godt Pouha og DeVito lukker løbet ned for tiden, tvivler jeg på det bliver en reel trussel.


LT og o-line mod Dolphins d-line

Det er ønsketænkning at tro at Sanchez og offence kan hive en lignende kasteoffensiv frem to uger i træk, især taget i betragtning af at Dolphins pass rush virkede rigtigt stærkt mod Vikings. Derfor bliver Jets' løbeangreb helt afgørende, og jeg tror det bliver LT der skal trække læsset.

Dolphins forreste 7 har virket rigtigt stærke i de to første kampe, om end Bills ikke er den mest prangende modstander og Vikings også har deres problemer at kæmpe med. Jeg er dog stadig overbevist om, at der nok skal komme huller på stort set hvert spil, men det er sandsynligt de ikke bliver specielt store og ikke er åbne specielt længe.

Det er her LT kommer ind i billedet. En af hans evner, med hans store erfaring, er at læse hvor hullerne kommer og løbe ind igennem dem inden de lukker. Kan han gøre det på en konsistent basis således at vi kan få 3-5 yards på hvert løb, så vil det dels sikre overskuelige 3. down situationer, dels køre Dolphins forsvar træt.


Skader og karantæner

Som tidligere nævnt får vi ikke Revis at se og Calvin Pace vender heller ikke tilbage efter sin fodskade. Mangold er småskadet og trænede ikke med i starten af ugen, men det er så godt som sikkert at han spiller. Santonio Holmes er stadig ude med karantæne i endnu to kampe. Braylon Edwards spiller med, på trods af hans bytur.

Dolphins har noget færre afbud at kæmpe med - dog er den tidligere Jets spiller, NT Jason Ferguson, suspenderet de første 8 kampe af sæsonen. Desuden deltog rookie Jared Odrick ikke i træningen i starten af ugen og Channing Crowder deltog kun i dele af den. Det er endnu uvist om de to spiller.

Etiketter: , ,

Flere nyheder og artikler

  • At 23. sep. 2010, 22.04.00, Anonymous jesper said…

    Det bliver et brag!
    Odrick har vist sig utroligt god for os delfiner, så jeg håber han er i top, og så må jeg indrøme at jeg glæder mig til at se Edwards blive taklet... hårdt.

    Go kamp de herrer, det skal nok blive godt

     

Braylon Edwards er en idiot

Postet af Rasmus Hansen - 21 september 2010 16:44
For knap et år siden ringede Tannenbaum til sin gode venner i Cleveland for at forhøre sig om hvad Braylon Edwards skulle koste. Braylon var kendt som et kæmpetalent som var blevet valgt allerede med tredje valget i første runde af draften i 2005 og selvom han ikke helt levede op til forventningerne, var det stadig tydligt at han havde talent.

Desværre har manden også en skyggeside. Han har ofte mere travlt med at spille smart og snakke om at være model og om at være for sejt til at bo i Cleveland (er vi ikke alle det?), end med at passe sit arbejde. Derfor synes Browns godt de kunne undvære ham, hvis de fik et par spillere, et tredje- og femterundevalg for ham.

Som om det ikke var nok har han desværre også værre andre ting i baggagen. Han har været sigtet for at have deltaget i et slagsmål udenfor et diskotekt og det resulterede i en betinget dom på et halvt års fængsel. Han har også været anklaget for ikke at betale børnebidrag (måske han skulle vende den sag med Cromartie).

Nu er den så - måske ikke så overraskende - gal igen. I morges kl. 5, amerikansk tid, blev han taget med en promille på 1,6, altså det dobbelte af den legale grænseværdi i USA og tre gange den legale grænseværdi i Danmark.

Konsekvenserne er endnu uvisse og Jets har da heller ikke meldt noget endeligt ud endnu. Det er sandsynligt at man vil prøve at undgå en direkte konfrontation indtil Santonio Holmes er tilbage fra sin karantæne, hvilket sker om 2 uger. Ligaen giver med garanti ingen straf til Edwards med det samme, da de først vil se en eventuel retssag an, hvilket betyder at hvis de straffer ham, bliver det formentligt først et problem i næste sæson.

Når jeg skriver at Edwards er en idiot er der flere grunde til det. Det første spørgsmål må være hvad en professionel atlet laver ude kl. 5 en tirsdag morgen, midt i sæsonen. Selv uden alkohol i blodet er det ganske kritisabelt. Spørgsmål to må være hvorfor han, hvis han endelig vil ud, drikker igennem. En mand af hans størrelse med hans muskelmasse der har en promille på 1,6 kl. 5 om morgenen har med al sandsynlighed drukket 10 eller flere genstande natten til en tirsdag. Igen, det er altså ikke sådan en professionel atlet bør opføre sig.

Det tredje spørgsmål er, hvorfor han ikke benyttede den gratis service NFL stiller til rådighed, hvor de på et hvilket som helst tidspunkt på døgnet, kører en spiller og hans bil gratis hjem. Det er svaret på dette spørgsmål der er det mest skræmmende, for det er formentligt fordi det langt fra er første gang han er fuld midt i sæsonen, at han ikke benytter den service. Hvis han rent faktisk ofte drikker til langt ud på natten i midten af ugen, så vil han formentligt helst sørge for at der ikke kommer fokus på det. Hvis han rent faktisk benyttede denne service ville det før eller siden komme frem. Altså tror jeg der er en sammenhæng mellem hans underpræstationer på banen og hans livsstil.

Det er for mig meget svært at forstå, hvorfor en spiller der lige har brillieret mod Patriots og som er i et kontraktår - et år der nemt kan betyde 10 mio. dollar for ham - ikke kan tage sig selv i nakken i de fire måneder sæsonen varer. Det siger desværre alt om hans personlighed og indstilling til spillet.

Det er svært at spå om hvordan situationen vil udspille sig, men med det hul der er på WR hvis han ikke spiller i den vigtige udekamp mod Miami Dolphins på søndag, så er jeg overbevist om at han spiller der. Faktisk kan jeg godt forestille mig, at hele sagen bliver trukket i langdrag således at han kan spille sæsonen ud. Derefter udløber hans kontrakt, og med anskaffelsen af Santonio Holmes og Edwards seneste bataljer, tror jeg ikke at Edwards er at finde i jægergrønt om et år.

Etiketter: ,

Flere nyheder og artikler

  • At 21. sep. 2010, 20.14.00, Anonymous Jesper said…

    Når vi nu er ved den mand, er det værd at nævne at han da vidst også fik sig og burde ha fået to).
    Ikke at jeg har noget i mod at fejre gode spil, men måden han spiller på, er altså ikke cool.
    I hvert fald ikke hvis i spørger en 'outsider'

    http://espn.go.com/blog/new-york/jets/post/_/id/1853/rex-not-happy-with-braylons-taunting

     
  • At 22. sep. 2010, 10.24.00, Blogger Rasmus Hansen said…

    Ja, er sq for dumt af ham. Især gang nummer to hvor han allerede har fået en straf for det.

    I øvrigt viser det sig nu, at Bricks og Gholston begge var med i bilen. Jeg er især meget skuffet over Bricks som vi lige har givet en stor kontrakt, og som blev slået gevaldigt af Gerrard Warren for et sack i søndags.

     

Lidt hurtige indtryk fra gårsdagens kamp

Postet af Bundgaard - 20 september 2010 17:18
Det er sgu godt at vi har rasmus, der kan levere et kamp referat, for jeg orker det ikke!... Lidt hurtige tanker og indtryk fra gårsdagens kamp, skal I dog ikke forskånes for!

- Stemningen omkring stadion før kampen er fantastisk! Minder på mange måder om teltpladsen på Roskilde Festivalen - én stor fest!

- På trods af at stadion er kæmpemæssigt, så virker det enormt intimt!

- Kanon oplevelse at sidde midt imellem "vaskeægte" Jetsfans! Bruno sad således lige ved siden af den klassiske negative/skeptiske Jetsfan, mens dem der var pladseret bag os var helt oppe at ringe.

- Jeg har INGEN stemme idag!

- Jeg kan ikke komme på bare én lillebitte ting der kunne have gjort oplevelsen bedre!

- I de sidste par dage er jeg, når jeg har passeret juvelerdistriktet, blevet mødt med "Sanchez Sucks!"-tilråb... Jeg skal vist ned og råbe "Sanchez Rocks!" af dem i dag!

Etiketter:

Flere nyheder og artikler

NewYorkJets.dk Road Trip - Dag 3 (kampen)

Postet af Rasmus Hansen - 07:50
Først det vigtigste; det blev til en smuk 28-14 sejr til Jets over Patriots.

Kampen startede ud med et langt Patriots drive der længe lignede det ville resultere i et tidligt field goal. Heldigvis begik Patriots en straf og spark to gik ikke igennem målet - vi kunne ånde lettet op og gøre klar til at sætte offence på banen. De havde dog meget svært ved at få gang i noget som helst, og da Patriots fik bolden tilbage fik de gang i et rigtigt langt drive.

Efter en lettere uretfærdig straf med Eric Smith sluttede første quater og banen blev
vendt om. Det betød at Patriots angreb ned mod det sted vi sad, hvilket gav os et fantastisk overblik over situationen. Inden kampen havde vi snakket om at det var dumt at dække Welker op med Cromartie, da han klart matcher bedre op med Moss - Welker er simpelthen for væver. Derfor var det med bange anelser vi så til mens Welker stillede op lige foran snuden på os med Cromartie overfor sig. Efter en hurtig finte fik Welker bolden og kunne hoppe ind i end zone.

På det tidspunkt var jeg helt i kulkælderen og frygtede resten af kampen. Jeg sad mere eller mindre død på stolen. Det var ikke så meget det at vi var bagud men det var måden det skete på. Patriots havde allerede haft to lange drives og havde en time of possesion på over 20 af de første 23 minutter. Der var intet pass rush. Offence forventede jeg mig heller ikke meget af efter Ravens kampen.

Bøtten vendte dog hurtigt. Det var Hispanic Heritage Day, så Sanchez var nød til at vise sig frem. Han førte holdet 77 yards ned af banen og sluttede drivet af med et smukt kast som på fornemste vis blev grebet af Edwards - 7-7, og vi var tilbage.

På det efterfølgende drive var alle på stadion helt oppe at køre. Der blev råbt og skreget for at gøre kommunikationen mellem Patriots' spillere så svær som mulig. Det gav pote og resulterede i en 3 & out. Desværre skete der derefter det, som alt for ofte sker. Efter en god start på det næste drive går det i stå efter et sack, og det efterlader Brady med 2 minutter og 2 timeouts til at køre ned af banen.

Det scenarie har vi desværre alt for ofte set ham udnytte og endnu en gang formåede han at køre holdet ned af banen - godt hjulpet af at Revis (formentligt grundet hans skade) ikke kunne følge Moss. En skidt situation, men i det mindste vidste vi at offence kan score points i dag. Det lykkede faktisk Sanchez & co. at sætte 3 points mere på tavlen i første halvleg, så pausestillingen var 10-14, og der var masser af grund til optimisme.

2. halvleg blev en helt anden forestilling. Efter en sløv Jets start med en 3 & out, fik Brady & co. ikke et ben til jorden i resten af kampen. Først viste Cromartie at han har et boldøje i særklasse med en interception for anden uge i træk. Derefter førte Sanchez holdet 80 yards ned af banen hvilket førte til et field goal - forskellen var nu kun ét sølle point.

Da Patriots igen fik bolden gik lydniveauet helt amok. Alle stod op og skreg og klappede - det resulterede i en hurtig 3 & out. Efter at have fået bolden tilbage drev Sanchez igen gæk med Patriots secondary og det resulterede i endnu et smukt touchdown kast, denne gang til Cotchery. Efter en successfuld two point conversion stod den nu på et fint forspring på et touchdown.

Patriots fik bolden tilbage og endnu engang var lydkullissen sublim. Brady fik et kast slået op i luften som Brodney Pool fik fat i. I første omgang blev der dømt incomplete pass, men da den langsomme gengivelse blev vist på storskærmen gik hele stadion amok og alle spillere vendte sig mod Rex. Han gjorde det helt rigtige, og efter et gennemsyn kunne dommeren også se at Pools glimrende fødder stod det helt rigtige sted, så endnu en interception, og vi kunne begynde at lugte en sejr. En god del Patriots fans kunne fornemme det samme, så de valgte vanen tro at forlade kampen i 4. quater. Efter et par korte drives stod den igen på et langt touchdown drive af Sanchez - denne gang til Dustin Keller som samtidig opnåede over 100 yards receiving på dagen - rigtigt lækkert!

"Endelig" fik Patriots gang i et drive igen, men også denne gang resulterede det i en turnover. Jason Taylor sackede Brady og det resulterede i en fumble som Bryan Thomas fik samlet op. Dermed var kampen så godt som ovre og resten var en formalitet.

Der var mange lyspunkter i kampen og de fleste vil nok fokusere på Sanchez' fantastiske spil og hvordan Cromartie og Wilson formåede at lukke Moss og Welker helt ned i 2. halvleg. Os på stadion vil dog gerne give en game ball til Sione Pouha der i Jenkins fravær dominerede linjen og lavede hele 6 tackles fra hans position som nose tackle - super flot.

Det var en helt igennem fantastisk oplevelse som enhver football fan skylder sig selv. Stemningen var helt fanastisk og folk var rigtigt engagerede. Forholdene på stadion var i top på alle måder. Hvor man nogle gange kan synes at det kan være svært at følge en sportsbegivenhed på stadion var dækningen perfekt her med 4 XXXXXXL skærme i hvert hjørne af stadion, så når bolden var i den anden ende af banen kunne man nemt følge med der. I de situationer hvor spillet var i nærheden af hvor man sad var det et helt fantastisk overblik man fik, og man kunne følge kampen på en helt anden måde end man kan på TV.

Alt i alt var det en megasuccess at tage til kampen, og det er helt sikkert ikke sidste gang vi er at finde på stadion!

Etiketter: ,

Flere nyheder og artikler

NewYorkJets.dk Road Trip - Dag 3 (før kickoff)

Postet af Rasmus Hansen - 07:14
Så oprandt den helt store dag, dagen som dette road trip handler om. Dagen startede med en del kaos hvor vi havde svært ved at finde hinanden, togstationen og den rette rute ud til stadion. Transporten derud var også ret kaotisk hvor folk blev klemt ind et stop fyldt tog.

Da vi endelig kom ud til stadion var det umuligt ikke at være i super stemning. På vej ud af toget kan man med det samme se stadion samt en del storskærme der viser highlights fra de andre kampe - rigtigt lækkert.

Derefter var vi rundt til tailgating. Før vi skulle til kampen havde jeg en forventning om at der ville være en del der deltog i det, men jeg havde ingen anelse om omfanget. Det var intet mindre end vanvittigt, næsten som om hele parkeringspladsen var en stor grillfest hvor folk havde slæbt alt med fra diverse småspil til et mindre diskotek. Der var også ganske mange ombyggede biler som var indrettet specielt til tailgating.


Vi smuttede ind på stadion ca. 1 time før kickoff, hvilket klart kan anbefales. Spillerne løber rundt og varmer op og vi var så heldige at sidde ud for Jets' ende, så der var rig mulighed for at følge de forskellige spillere. Vi havde hver især ofret vores børneopsparing på at anskaffet billetter kun 9 rækker fra banen, lige ved starten af den ene end zone, og man havde et super udsyn derfra og det var klart alle pengene værd.

Lige før kickoff løb først Patriots' spillere på banen til en god omgang buh'en, efterfulgt af en præsentation af Jets' offence, spiller for spiller. Derefter fik Fireman Ed sat det velkendt J-E-T-S Jets Jets Jets chant i gang og Folk var klar til at sparke kampen igang.

Etiketter:

Flere nyheder og artikler

NewYorkJets.dk Road Trip - Dag 2

Postet af Bundgaard - 19 september 2010 13:24
Lad os bare sige, at vi ikke kommer hjem som baseballfans og ædrer bloggens navn til NewYorkMets.dk.

Èn af de ting der gør football fascinerende er intensiteten... den mangler TOTALT i baseball! Det drejer sig mere om at hygge sig, spise, drikke og deltage i et hav af mere eller mindre (mest mere) idiotiske reklameindslag. Resultatet er tilsyneladende fuldstændig underordnet!

Maden var forøvrigt røvdårlig... de hotdogs Peilman og undertegnede indtog fik IKEAs svenske kogte pølser, til at fremstå som en kulinarisk orgasme.

Men alt i alt en meget sjov oplevelse, der nok ikke skal gentages i fremtiden - Been there done that.

Dagen sluttedes af på manér med rigeligt med Guiness og HOTwings.


...nå, ja - Mets tabte 2-4 til Atlanta Braves, men det var der tilsyneladende ingen der bekymrede sig om.

Etiketter:

Flere nyheder og artikler

  • At 19. sep. 2010, 15.25.00, Anonymous Jesper said…

    Så er det jo i dag, det er game time! Ser frem til at høre om jeres oplevelse i den der anden stat, flyver i derud eller tager i nat toget? Og skal man vise pas når man skal så langt væk fra ny? ... nå ja, go kamp!

     

NewYorkJets.dk Road Trip - Dag 1

Postet af Rasmus Hansen - 18 september 2010 05:40
Så er det officielle NewYorkJets.dk road trip endelig skudt i gang, dog uden jeg har været super deltagende.

Undertegnede kom til New York onsdag med kæresten, mens Bundgaard og Peilman ankom i aftes.

De to ældre herrer bor sammen nær Times Square og har været så heldige at dele en queen sized seng i nat - de virkede også begge utroligt glade da jeg mødte dem. Grundet jetlag var de allerede oppe kl 5:30 og nåede vist at se det meste af byen før middagstid.

Jeg har været en fedterøv og bosat mig ude i Newark, New Jersy, Man skal ikke bevæge sig uden for hotellet efter mørkets frembrud, for der er dodgy typer over det hele. Den lokale tankstation har 3 cm tykt skudsikkert glas og der var ingen i nabolaget der kendte til et taxaselskab der samler folk op her.

Det blev også til et meetup med en god ven af bloggen, fiskefanatikeren Jesper med påhæng. Af neutralitetsårsager valgte vi at mødes på en bostonbar, dog uden synligt Patriots gear.

I morgen står den på baseball, hvor Mets tager imod Braves. Det er vist noget med rundbold for voksne, men meget mere ved vi ikke - endnu.

Etiketter:

Flere nyheder og artikler

  • At 18. sep. 2010, 16.40.00, Blogger Lanxe said…

    Jamen tak info, lyder lovende med det kvarter Rasmus har bosat sig i.

    Held og lykke med jeres voksen rundbold, man skulle efter sigende have rigelig af tid til at spise, sove, gå i baren, sludre og andet spændende under den slags kampe.

    Fortsat god tur...

     

Skidt start på sæsonen

Postet af Rasmus Hansen - 14 september 2010 19:11
Som de fleste nok har opdaget blev kampen i nat tabt 10-9 til Baltimore Ravens.

Som scoren indikerer var det en tæt kamp mellem to ekstremt dygtige forsvar. Jets dominerede store dele af første halvleg hvor det blev til hele tre take aways, men de resulterede kun i sølle 6 points på trods af at de alle gav angrebet et fint udgangspunkt. En ellers godkendt første halvleg blev desværre ødelagt af en straf til Braylon Edwards på et Ravens field goal forsøg, som resulterede i tre nye forsøg til Ravens. Disse blev forvandlet til et touchdown og dermed førte Ravens 7-6 ved pausen.

Anden halvleg var lort-lort-lort. Ravens havde stort set bolden hele tiden og hver gang noget var ved at gå den rigtige vej, skulle en dum straf nok sætte en stopper for det. Forsvaret spillede dog stadig væk solidt og holdt da også Ravens til et sølle field goal. Angrebet brugte det meste af tiden på at gå 3 & out.

I slutningen af kampen stoppede forsvaret endnu et Ravens drive med knap to minutter tilbage af kampen. Dette gav angrebet en sidste mulighed for at vinde kampen - en overskuelig opgave da der kun var behov for at score et sølle field goal. Desværre lykkedes det ikke og kampen sluttede meget symptomatisk med at Dustin Keller løb out-of-bounds ½ meter fra første down markeringen, på 4. down. Ganske urutineret af en spiller der er i sin tredje sæson.

På negativ siden tæller dels de mange, dårligt timede, straffe (14 for 125 yards) , dels Sanchez (74 yards på 21 forsøg), dels Wilson og Cromartie der havde store problemer med at dække deres direkte modstandere op. Det største problem var dog, i mine øjne, spilkaldene på angrebet. Der blev spillet uden nogen form for risiko i første halvleg hvilket resulterede i at der ikke blev sat point nok på tavlen mens chancen var der. Det kulminerede dog på angrebets andet-sidste drive hvor et field goal ville have været nok til at bringe sejeren inden for rækkevidde. Efter to løbespil der resulterede i et langt løb på omkring 20 yards og et solidt på omkring 5, blev der pludselig kaldt to kastespil, hvoraf det ene var til Shonn Greene - der tydeligvis ikke kan gribe noget som helst. Hvorfor stopper man med at løbe når det begynder at virke?

På positiv siden var at forsvaret levede endnu en brandkamp med 3 turnovers og at holde Ravens til 10 point. Desuden var special teams i hopla (med undtagelse af Edwards straf) og det virker vanen tro, som en solid enhed.

De langsigtede konsekvenser af kampen kan dog være langt værre end nederlaget i sig selv. Kris Jenkins humpede af banen allerede under Ravens' andet drive, og det viser sig desværre at han har ødelagt samme knæ der holdt ham ude i anden halvdel af sidste sæson. Jynx kommer derfor ikke til at spille i år - og jeg er bange for han aldrig kommer til at spille football igen.

Om en lille uge står den på en uhyre vigtig hjemmekamp mod Patriots. Vindes den er alt glemt om Ravens kampen og vi er foran Patriots i divisionen på en tiebreaker. Tabes den er vi 2 kampe og en tiebreaker efter Patriots...

Etiketter: , ,

Flere nyheder og artikler

  • At 14. sep. 2010, 21.30.00, Anonymous Lrdzz said…

    Meget velskrevet - og helt enig med den offensive playcalling. Som Bruno bemærkede på chatten, så er det ikke første gang, at den er gal.

    DB'ene så ikke altid skide stabile ud (med undtagelse af Revis, selvfølgelig). Jeg tror Welker holder legestue næste kamp - hvis Moss bliver sat af på "øen".

    Nyheden med Jenkins er svær at sluge, når han er frisk, er han dominerende. Jeg tror ikke, man har andet valg end at hente Howard Green ind - selv om manden er en skildpadde.

    Knæk og bræk derovre til Jer tre!

     
  • At 14. sep. 2010, 21.52.00, Blogger Bundgaard said…

    Jeg er ikke helt så nede over tabet af Jenkins. Ja han er dominerende... men har også en tendens til at være på banen for længe og ser ofte træt ud og misser i de perioder spil han ellers ville have lavet. Læg der til at jeg faktisk ikke kan se, at han ikke er der når Sione Pouha tager over... måske er der en lille smule mindre pres på QBen, men der bliver lukket ligeså effektivt ned for løbet.

    Det er dog et stort slag mod dybden på d-line, der i forvejen er tynd som en ethiopierdreng... og så frygter jeg ligesom Rasmus at dette meget vel kan være enden på Jenkins karriere.

    Jeg er til gengæld helt nede over Brian Schottenheimer. Lrdzz nævner hans play calling og at det er et tilbagevendende tema år efter år... jeg er dog mindst lige så træt af hans måde at skrue selve spillene sammen på!

    Drop alt det der tricky-tricky presnap motion/shift-pis!

    Det virker ikke!

    Fat det!

    I bedste fald får det vores angreb til at ligne en flok tåber, der løber rundt til ingen verdens nytte. I værste fald (og det sker tit!) er der spillere der går offside eller slet og ret ikke kan finde ud af hvor de skal placere sig og hvad deres opgave er - Katastrofe!

    Angrebet var nærmest ikke-eksisterende i nat og det kan kun falde tilbage på manden der har ansvaret for at det fungerer - Brian Schottenheimer.

     
  • At 15. sep. 2010, 00.42.00, Anonymous Lrdzz said…

    http://www.thejetsblog.com/2010/09/14/where-i-consider-my-hurtful-remarks-about-brian-schottenheimer/

     
  • At 15. sep. 2010, 10.49.00, Blogger Lanxe said…

    Velskrevet og rammer sømmet lige på hovedet.

    Utrolig frustrende kamp da man sidder med følsen af at vores Defense, trods dumme fejl, gør det fantastisk, lukker Ravens i store dele af kampen helt ned og har så absolut momentet i første halvleg. Men hvad hjælper der når ens offense bidrager med Intet-Zero-Zip-Nada (som Bundgaard så korrekt skrev på chatten)

    Tabet af Jenkins er ærgeligt men ikke i mine øjne katastrofalt, Syntes Pouha gør det fremragende og der bliver fra andre sider lagt rigeligt af press på QB. Dybden på linje lider selvfølgelig under det.

    Hvad der er mere bekymrende for mig er dybden på RBs. Vi kan forhåbentlig blive enig om at Greene ikke havde den bedste dag på kontoret, forhåbentlig en enelig svale, 2 fumbles, den ene taber han den kraftvarme ud over linjen uden nogen rør ham og den anden løber han ind i ryggen på sin egen spiller?!? du godeste!!! LT gjorde det som forventet udemærket men han kan ikke bære det alene hvis Greene ikke er med. Og hvad har vi så? på DC står McKnight som 3 string, det håber jeg ikke de mener da han ikke på nogen måde virker som en der er klar til NFL endnu. jeg kunne personlig godt tænke mig at Washington kom op fra PS og at Woodhead blev kastet ind i rotationen, ved ikke om det bare er mig der har de tanker?...

    Og angående Shottenheimer, syntes jeg artiklen fra Lrdzz`s link siger det hele, det fungere ikke det her, og det har det ikke gjort længe.

    PS beklager diverse stave og grammatik fejl, håber i kan læse og tyde det alligevel.

     

Bundgaard for(h)udsiger AFC 2010

Postet af Bundgaard - 11 september 2010 22:34

Igår forhudsage jeg NFC... i dag er turen så kommet til AFC.

AFC East
New York Jets*
New England Patriots
Miami Dolphins
Buffalo Bills

- Det er muligvis et homer pick, men på papiret er Jets det stærkste hold i divisionen i år. Alt kommer dog an på Mark Sanchez, der skal skære ned på fejlbeslutningerne. Men med Jets forsvar og løbeangreb er det ikke totalt urealistiske krav, der stilles til den unge QB.

- Patriots havner i en række shootouts i år, men vil tabe en del af dem på grund af deres uerfarne forsvar og en vaklende offensiv linie... og så (bare fordi jeg ikke kan lide dem) misser de en plads i wilcard runden i en tiebreaker.

- Miami Dolphins slås det bedste de har lært og er en tough outing for langt de fleste hold... men at the end of the day, er de bare ikke ikke talentfulde nok til at hænge på Jets og Pats.

- Buffalo Bills er jeg 100% sikker på slutter sidst i divisionen. De er så langt efter samtlige divisionsrivaler, at det ikke en gang er sjovt... eller okay, dét er faktisk ret sjovt!


AFC North
Baltimore Ravens*
Pittsburgh Steelers*
Cincinnati Bengals
Cleveland Browns

- Baltimore Ravens ligner et hold uden svagheder. Holdet ser endelig ud til at have et angreb der kan matche deres forsvar, der stadig får de fleste til at ryste i bukserne. De har dog en del problemer i deres secondary, hvor Ed Reed er ude i starten af sæsonen og hvor begge deres startende CBs netop er vendt tilbage efter skader.

- Steelers starter sæsonen uden Big Ben, der har karantæne i de første fire kampe. Det betyder, at Steelers lægger ud med at sakke bagud i forhold til konkurrenterne. Til gengæld har Steelers et schedule, der kan sende dem tilbage i kampen om et wild card, når først Roethlisberger er tilbage bag center.

- Der er endnu en gang store forventninger til Carson Palmer, men jeg tror aldrig at han vender tilbage til pre-Kimo van Oehlhoffen-form. Faktisk betragter jeg sidste års divisionstitel som værende mere held end forstand og tvivler stærkt på at de kan gentage den bedrift i 2010.

- Ligesom Bills er Cleveland Browns håbløst bagefter deres divisionsrivaler. Selv hvis alt flasker sig for Browns, så kan jeg simpelthen ikke se dem slutte højere i tabellen end en fjerdeplads i divisionen - sørgeligt men sandt!


AFC South
Indianapolis Colts*
Houston Texans*
Tennessee Titans
Jacksonville Jaguars

- Det er så kedeligt og forudsigeligt, at det skriger til himlen, men jeg gentager altså ikke sidste års fiasko med at spå en anden divisionsvinder i AFC South end Peyton Manning og hans Colts.

- Jeg ved ikke om jeg virkelig tror på det her, men jeg vover alligevel pelsen og siger, at Houston Texans for første gang i franchisens historie kommer i playoffs... det kræver dog at Matt Shaub kan holde sig skadesfri for andet år i træk.

- Tennessee Titans starter formentlig sæsonen bedre end sidste år, men kan på den anden side ikke forventes at gentage sidste års vanvittige winning streak, da de først kom i gang. Og så stiller de i år med et meget ungt og forholdsvist uerfarent forsvar.

- Jacksonville Jaguars er endnu et af de hold, der ser ud til at være hægtet fuldstændig af i deres division. Det er ikke urealistisk at dette bliver holdets sidste år, med base i Jacksonville... til stor fortrydelse for deres fire season ticket holders...


AFC West
San Diego Chargers*
Oakland Raiders
Kansas City Chiefs
Denver Broncos

- Det må være underligt at være San Diego Chargers, der de sidste mange år nærmest er blevet foræret divisionstitlen, allerede inden sæsonen er gået i gang. Der simpelthen Chargers og så alle de andre i AFC West.

- Verden står ikke længere, for Oakland Raiders har faktisk truffet en lang række fornuftige beslutninger i denne offseason. Først havde man en rigtig god draft (... var Al Davis mon faldet i søvn, så hans scouts kunne arbejde i fred?) og så smed man Jamarcus Russell på porten og erstattede ham med Jason Campbell. Dét kan måske bringe Raiders op omkring .500-bold.

- Kansas City har lang vej igen og jeg forventer faktisk ikke, at udskældte Todd Haley overlever 2010 sæsonen som HC, men Chiefs har trods alt et par spændende playmakers i Jamaal Charles og Dexter McCluster.

- Hvad pokker Josh McDaniels og Denver Broncos har gang i er mig en kilde til evig undren! Først trader man al offensivt talent væk og så krydrer man det hele med et par yderst tvivlsomme drafts...Jeg forstår intet...  

Etiketter: , , , ,

Flere nyheder og artikler

Bundgaard for(h)udsiger NFC 2010

Postet af Bundgaard - 01:32

Bare for at I har noget at håne mig med i januar, så kaster jeg mig endnu en gang hovedkulds ud i den umulige opgave at for(h)udsige slutstillingen i de enkelte divisioner efter 2010 sæsonen.


Jeg starter med NFC - stjernerne markere playoff-holdene.


NFC East
Dallas Cowboys*
New York Giants*
Washington Redskins
Philadelphia Eagles


- Dallas Cowboys er en af mine klare favoritter til en plads Super Bowl. Jeg ved godt at historien ikke taler for at det hold, der lægger græs til finalen selv når frem, men en gang skal jo være den første. Jeg har dog mine bekymringer omkring deres o-line.


- New York Giants underpræsterede på det groveste i 2009. Nu er Perry Fewell ny DC og jeg tror, at han kan vække de slumrende giganters forsvar... Og mon ikke Giants er trætte af at spille andenviolin i New York?


- Washington Redskins har hentet Donovan McNabb i Philadelphia og det giver en pæn portion af den erfaring, som jeg føler at rødhuderne har manglet på QB-positionen de sidste mange år. Dét er dog Mike Shanahan, der i rollen som ny HC kommer til at give holdet det største løft.


- McNabb er som netop nævnt fortid i Philadelphia og Kevin Kolb er ny mand bag center. Nok viste Kolb gode takter i de få kampe han spillede i 2009, men da havde modstanderne ikke noget (eller kun begrænset) film på ham. Dét får de nu og det tror jeg Kolb kommer til at mærke.



NFC North
Green Bay Packers*
Minnesota Vikings
Detroit Lions
Chicago Bears

- Jeg er ikke helt så lun på Packer som så mange andre. Mest fordi jeg endnu ikke er helt overbevist om at Aaron Rodgers kan holde hovedet koldt når det virkelig spidser til... og så har jeg ikke glemt hvordan de lod Cardinals score 51 point i sidste sæsons wild card runde. Jeg har dem dog stadig som divisionsvindere.


- Minnesota Vikings og Brett Favre havde en helt fantastisk sæson sidste år... den gentager de ikke helt. Favre er allerede banged up, man mangler holdets bedste WR i 6-8 uger og den offensive linie har lidt problemer.


- Detroit Lions kommer ikke i nærheden af kampen om slutsspilspladserne, men det er et hold der er på vej i den rigtige retning og jeg bliver ikke vildt overrasket hvis de vinder en 5-6 kampe i år... og hey, det er da meget pænt for Detroit!


- Ét hold der til gengæld IKKE ser ud til at bevæge sig fremad er Chicago Bears. Forsvaret er okay, men slet ikke så skræmmende som tidligere og der er ikke ret meget at blive begejstret over på angrebssiden. Læg dertil at Jay Cutler (der endnu aldrig har haft en winning season) og Mike Martz ligner et ualmindeligt match, både hvad spillestil og personligheder angår.


NFC South
New Orleans Saints*
Atlanta Falcons*
Carolina Panthers
Tampa Bay Buccaneers

- Jeg tror ikke på at Saints gentager sidste års Super Bowl triumf - dét sker alt for sjældent og Saints forsvar er ikke helt stærkt nok. Der er dog nok fire power i Brees & Co. til, at de for andet år i træk  vinder divisionen, der ellers er notorisk kendt for, at holdene går fra worst til first.


- Atlanta Falcons er et meget afbalanceret hold på stortset alle områder (godt miks af unge og gamle spillere, rimlig jævnbyrdigt angreb og forsvar, god balance mellem løbe- og kasteangreb osv. osv. osv.). Virker klar til at tage det næste skridt.


- Panthers er muligvis blevet bedre med Jake Delhommes afgang. Matt Moore har et udmærket samarbejde med Steve Smith, men ligesom med Kolb, så er det kun et spørgsmål om tid før de defensive koordinatorer har spottet hans tendenser. Under alle omstændigheder skal Panthers belave sig på forsvar og løbeangreb.


- Jeg blev positivt overrasket over Tampa Bay Buccaneers rookie QB Josh Freeman sidste år, men han er stadig meget rå og der mangler erfarne kræfter omkring ham, både i form af våben og mentorer.


NFC West
San Francisco 49ers*
Arizona Cardinals
Seattle Seahawks
St. Louis Rams

- Der er forholdsvis meget snak om 49ers i år og for mig at se har de specielt én ting going for them - De spiller i NFC West! I så godt som alle andre divisioner ville de være den bløde mellemvare...


- Cardinals kommer virkelig til at tage et kvalitetsmæssigt dyk i år. Meget afhænger selvfølgelig af Derek Anderson - er det Pro Bowl versionen eller den version, der ramte på 2 kast ud af 17 vi får at se. Jeg tror at det bliver et sted der imellem og så burde resten af holdet være stærke nok til at de lander på en 8-8 record.


- Ingen tvivl om at Pete Carroll er et tiltrængt frisk pust i Seattle, men er han overhovedet egnet til at være NFL træner? Måske er han blevet klogere siden sidste forsøg, men Seahawks har simpelthen for mange spørgsmålstegn i år.


- Hvad skal man sige om Rams? I det mindste har de en ung og spændende QB bag center i år, men holdet er (bortset fra Steven Jackson) totalt blottet for profiler og selvom Bradford har vist lovende takter i preseason, så kommer der helt andre boller på suppen nu hvor den regulære sæson starter. Rams ligner forsat en oplagt kandidat til NFLs dårligste hold.

Etiketter: , , , ,

Flere nyheder og artikler

Så oprendt dagen!

Postet af Bundgaard - 09 september 2010 13:43
I nat sparkes 2010 sæsonen i gang og det kommer næppe som nogen overraskelse, at vi glæder os til, at følge alt hvad der omhandler Jets. I denne post vil vi dog nævne et par håndfulde af de story lines, der udspiller sig på de øvrige 31 hold, som vi ser frem til at følge... og så sniger Jets sig alligevel ind til sidst.


Bundgaard:

Var det en klog beslutning?
Philadelphia Eagles sendte i en opsigtsvækkende handel Donovan McNabb til divisionsrivalerne Washington Redskins. Kommer det til at give bagslag?

Fortsætter Jay Cutler med at ligne en katastrofe i Chicago?
To 1. rundevalg betalte Bears for Cutler, men har indtil videre ikke fået meget andet end INTs for pengene og lige nu ligner Cutler/Martz-konstellationen en accident waiting to happen...

Damaged goods?
Sidste år var der heftige meldinger om, at Carson Palmer endelig ville vende tilbage, til den form han viste, inden Kimo van Oehlhoffen slog ham til lirekassemand... det skete ikke. Igen i år er der forventninger til Palmer og man har hentet nye våben ind i form af T.O. og TE Jermaine Gresham, så der er ingen undskyldninger!


Fra Warner til... Anderson???
Der er næppe nogen der vil anfægte, at der er tale om en væsentlig forringelse, når man går fra Kurt Warner til Derek Anderson som startende QB... men hvor meget kommer det til at koste Arizona Cardinals i tabellen i år?

Hjemmebanefordel i Super Bowl?
Kan Dallas Cowboys blive det første hold, der kommer i Super Bowl på egen bane? På papiret ligner Cowboys en oplagt NFC favorit til at nå finalen, men Cowboys har det med at snuple undervejs.

Rasmus:

Kan Chargers holde niveauet?
I AFC West bliver det interessant at se hvordan Chargers vil klare sig efter at have mistet 4 af deres bærende spillere; LT og Cromartie til Jets samt Vjax og McNeil til holdouts. Holdet har tidligere mistet nøglespillere, men aldrig så mange på én gang. Samtidig er konkurrenterne blevet bedre. Raiders har, for første gang i næsten et årti, en QB der har niveaut til at at starte i NFL og ser på papiret solide ud. Chiefs har hentet en solid coordinator duo i form af Charlie Weis og xxx. Hos Broncos er billedet langt mere broget, men de er i mine øjne et boom eller bust hold der er umulige at bedømme.

Hvor dårlige bliver Cardinals?
Arizona Cardinals var i mange år kronisk ringe, men havde med kombinationen Wisenhunt/Warner et fornuftigt hold som endda var en tur i Super Bowl. Nu er ikke kun Warner smuttet, men også andre solide navne som Boldin, Rolle og xxx. Samtidig er der kommet nye spillere til, bla. vores egen Rhodes. Lige nu ser det håbløst ud, men måske kan Wisenhunt gøre det umulige og genvinde AFC West, hvis 49ers snubler.
Er Patriots forsvar så ringe som det ser ud?
På papiret er Patriots forsvar, i mine øjne, til rotterne. De har intet pass rush og deres secondary har absolut ingen erfaring. Det lykkedes da også rookie QB Sam Bradford at pille deres kasteforsvar fuldstændigt fra hinanden i den 3. kamp i preseason. Eneste lyspunkt for deres forsvar er Wilfork og ryger han tror jeg det går helt galt for dem. Hvis Patriots taber et par shootouts begynder bl.a. Moss, som allerede er utrilfreds i forvejen, formentligt også at starte et blame game. Get your popcorn ready!

Kan Aaron Rodgers leve op til hypen?
Den mest hypede spiller lige nu er muligvis Aaron Rodgers. Han er den trendy forhåndsfavorit til både MVP og OPOY priserne. Det ligger da også i kortene at han skal kaste amok og opnå solide stats. Min vurdering af ham vil dog ikke bygge på om han kaster for 5000 yards eller 50 TDs, men i stedet på de tre stats forbavsende få analytikere vurderer ham på. Det er de to vigtigste stats for en QB i football, nemlig antal vundne kampe i den normale sæson, antal vundne kampe i playoffs og antal game winning drives. Her har Rodgers endnu ikke imponeret, men han er dog stadig ung og det er meget muligt at han bliver bedre med erfaring. Jeg vil bare se ham redde sit hold i 4 quater og vinde playoff kampe før jeg er klar til at nævne ham som en af ligaens bedste QBs.

Hvordan klarer Sanchez sig?
Den altoverskyggende historie i den kommende sæson for alle os Jets fans må være, hvordan Sanchez klarer sig i sin anden sæson. Med ligaens nok bedste forsvar, en solid o-line, 2 gode RBs og 3 solide WRs vil der være redt perfekt op til at Sanchez klarer sig godt. I op mod halvdelen af kampene forventer jeg, at han stort set kan nøjes med at give bolden til en RB og lade defence klare resten – kan han undgå fuckups i de kampe? I den anden halvdel skal han som minimum levere en fornuftig indsatser for at det bliver til sejr til Gang Green og det er her det bliver yderst spændende at følge hans udvikling. Kan han holde hovedet koldt? Kan han undgå turnovers? Kan han træffe de rigtige beslutninger? Det kan ende som alt fra en skrækfilm, over en fald-på-halen komedie til en romantisk spillefilm.

Flere nyheder og artikler

  • At 9. sep. 2010, 13.56.00, Anonymous Jesper said…

    Sanchez er meget spændende! Men måske ikke helt med de samme motiver som i to :)

    jeg er (selvfølgelig) meget spændt på at se Henne, med nogle gode mål at kaste til.
    Og hvorvidt Colts (endelig) falder på røven, i år.

     

Tilmeld dig vores pick'em liga

Postet af Bundgaard - 08 september 2010 09:23
Vi har igen i år oprettet en Pick'em liga på ESPN... for dem der ikke ved hvad dét er, så gælder det kort fortalt om at gætte vinderne i ugens NFL-kampe sæsonen igennem.

Der er flere gode grunde til at tilmelde sig:

1. Du får chancen for at håne os andre på chatten på game day
2. Det er sjovt
3. Det er gratis
4. Som regerende Pick'em mester sætter jeg en lille præmie på højkant til den, der kan vippe mig af pinden

Omtalte præmie kunne f.eks. være en t-shirt, mini helmet, kasket eller lignende til en pris af omkring 200 kr., men det kommer selvfølgelig helt an på, hvad du kunne tænke dig og hvad der er på lager til den tid.

Én ting er sikkert: Du finder næppe bedre vinderchancer andre steder - på nuværende tidspunkt er vi blot 3 der er tilmeldt ligaen...

Du kan tilmelde dig her
Password: nyjdk

Etiketter:

Flere nyheder og artikler

  • At 8. sep. 2010, 13.31.00, Anonymous Jesper said…

    Så har en dolphin fan tilmeldt sig, hvis det ikke kan motivere jer NY Jest fans, hvad kan så?

    Min kone?

     
  • At 8. sep. 2010, 13.46.00, Blogger Bundgaard said…

    Du er velkommen Jesper!

    ..og ja, Tinna skal da være med!... også selv om hun holder med Pats! :)

     

Bookmakere: Tæt opgør mellem Jets og Patriots i AFC East

Postet af Bundgaard - 07 september 2010 15:39
Skal man tro bookmakernes forudsigelser omkring den kommende sæson, så bliver det ligesom sidste sæson et tæt opgør mellem Jets og Patriots om mesterskabet i AFC East.

De to divisionsrivaler har næsten samme odds, dog med Patriots som en svag favorit med et gennemsnitligt odds på 2.35 ifølge Betbrain. Odds på Jets er gennemsnitligt 2.36. Enkelte bookmakere har endda Jets som favoritter, f.eks. er Pinnacle helt nede på 2.19, men Patriots giver odds 2.49. De to øvrige hold i AFC East, Dolphins og Bills, har til sammenligning et gennemsnitligt odds på henholdsvis 4.30 og 24.

Bookmakerne regner generelt Jets som en outsider til at gå hele vejen i denne sæson. Jets har de syvendelaveste odds som vinder af Superbowl og står i øjeblikket til odds 13.50 i gennemsnit. Det er i øvrigt højere end Patriots, som står til odds 13.59 i gennemsnit.

Favoritter til at vinde Superbowl er Indianapolis Colts, som kan fås til omkring odds 9. De øvrige nærmeste udfordrere er New Orleans, Dallas, San Diego, Green Bay og Baltimore.

Et andet interessant spil er, at Mark Sanchez er sat til odds 28 som Superbowl MVP. Favorit til titlen er Peyton Manning til odds 7.50.

Artiklen er leveret i et samarbejde med www. casinotop10.dk, en online casino guide,  som anmelder de bedste no deposit casino sider på nettet.

Etiketter:

Flere nyheder og artikler

  • At 7. sep. 2010, 15.57.00, Anonymous jesper said…

    Det lyder da til at man skal ind på den side og gamblere på Sanchez som mvp!

     

4 år, $46 mio. til Revis

Postet af Rasmus Hansen - 06 september 2010 09:16
Som Bundgaard allerede har gjort opmærksom på, er Jets og Revis blevet enige om en kontraktforlængelse. Kontrakten er på 4 år, med $32 mio. garanteret og en samlet værdi på $46 mio.
Detaljerne er endnu uklare og hvorvidt det er en forlængelse af de nuværende 3 år han har tilbage, eller om det er 4 år fra nu, er jeg ikke sikker på. Vi vender selvfølgelig tilbage når alle detaljer er på plads.


Vurdering af forlængelsen
  • Kontrakten er meget langt fra de 10 år, $160 mio. der var snak om på et tidspunkt. Det virker som en aftale alle kan være tilfredse med, og så vidt jeg kan forstå på artiklen der er linket til ovenfor, så kan aftalen nemt rives i stykker efter fire år, hvis der bliver grund til det. Jeg forventer personligt at Revis, hvis han, som vi håber, holder et meget højt niveau, ønsker en ny kontrakt om max. 4 år - og så er det rart at vi ikke har givet ham alt for mange penge garanteret nu.
  • Calvin Paces skade får nu mindre betydning. Personligt begyndte jeg at blive en smule nervøs da det rygtes at Calvin Pace formentligt ikke vil spille de tre første uger grundet en brækket knogle i foden. Det er tre svære og vigtige kampe (vs. Ravens, vs. Patriots & @Dolphins), og især mod Patriots ville det være et problem både at mangle vores bedste pass rusher og vores bedste cornerback.
  • Man kunne godt være bekymret over, at Revis ikke har deltaget i training camp ifht. hans sammenspil med resten af holdet og ifht. hans generalle form. Det er dog vigtigt at huske på at han excellerede i det samme system sidste år og, at han uden tvivl, har godt styr på det system. Rygterne siger at han har trænet med tidligere Jets CB Ty Law under hans holdout, hvilket nok skal have holdt ham skarp. Desuden bliver man altså ikke en af NFLs bedste spillere ved at sidde på sine hænder - jeg kan simpelthen ikke forestille mig Revis ikke har trænet hver eneste dag.
  • Vores forsvar er nu uhyggeligt stærkt, og det bliver meget spændende at følge. Med Revis tilbage, traden for Cromartie og draft valget af Wilson er det største hul fra sidste sæson lukket, nemlig nedlukning af modstandernes 2. og 3. receiver. Med Jynx tilbage oppe foran kommer der samtidig endnu mere pres på quaterbacken. Alt i alt må Jets være klare favoritter til igen at have ligaens bedste forsvar.
  • Hard Knocks får en happy ending. Siden første afsnit har Revis fyldt meget i serien, og den får nu sin egen Hollywood ending med den fortabte søn der vender tilbage. Producerne hos HBO må lige nu græde af glæde...
  • Nu er det kun Harris der mangler, så er hele core-4 på kontrakt de næste mange år. Det bliver interessant at se om Tannenbaum kan finde plads i budgettet til ham. Jeg forventer ikke at der sker noget på den front før næste forår. Med alle de kontrakter der skal fornys næste forår er det dejligt at have tre af holdets vigtigste spillere på plads, og det må også give Tannenbaum meget bedre mulighed for at planlægge truppen de følgende år.
  • Sidst, men ikke mindst, er vi tre gutter fra siden der har svært ved at få vores arme ned over, at vi skal se Revis lukke Moss ned, live, om under to uger. WUUUUHÚUUU!

Etiketter: ,

Flere nyheder og artikler

  • At 6. sep. 2010, 13.45.00, Blogger Bundgaard said…

    Jeg ser først tallene nu og jeg må sige at jeg er en virkelig glad mand! :-)

    Først og fremmest er jeg lettet over, at se Revis tilbage i folden. Faktisk var min sidste tanke inden jeg gik i seng i går, at vi aldrig fik Revis at se i en Jets uniform igen, så det var et brag, at stå op og se de første meldinger (inkl. fra Revis selv på twitter) om at mareridtet endelig er forbi!

    Samtidig har jeg dog gruet lidt for kontraktens størrelse, men de tal der præsenteres her er så afgjort fornuftige! Havde frygtet at han ville få de der famøse 10 år og 160 mio. $.

    ...og så er jeg forøvrigt 100% enig med Rasmus øvrige pointer!

    Det er en sjældent dejlig mandag idag!

     
  • At 6. sep. 2010, 17.49.00, Anonymous Lrdzz said…

    Kald mig bare Waldorf:
    http://www.dansk-politik.dk/blog/wp-content/uploads/2010/05/Statler-og-Waldorf.jpg
    .... for som I ved, er jeg den gamle sure mand her på sitet.

    Jeg ved, at Revis' måde at håndtere situationen efterhånden er hverdag i NFL - og at han bare "gør som alle andre"..... men jeg er røvirriteret på ham - og på det faktum, at en holdout åbenbart betaler sig overfor front office. De næste mange sæsoner under Tannenbaum skal vi nu se kontrakt-protester af alt fra Kendall'ske dimensioner til Revis-måden.

    Jeg håber ikke, at det her ligesom at pisse i bukserne for at holde varmen.

    Hvis Revis får en dårlig start på sæsonen, bliver han ristet.... goså selv om kontrakten kunne have set "meget værre ud".

     
  • At 6. sep. 2010, 18.27.00, Anonymous Ikke Jesper.. slet ikke said…

    First game recap: "Jets win over Ravens, due to an amazing defensive effort. This being in spite of Revis being carried out with an injury that looks to hold him out of play for the rest of the season."

    Held og lykke med endnu en drama queen drenge og piger.

     

REVIS OG JETS ENIGE!!!!

Postet af Bundgaard - 06:39

...og jeg har ikke tid til at skrive noget før en gang i eftermiddag - hvis jeg er heldig... Men hey, who cares lige nu?

Etiketter: ,

Flere nyheder og artikler

Blodig fredag... og lørdag (updateret)

Postet af Bundgaard - 04 september 2010 12:11
Her er listen over de spillere Jets har cuttet for at nå ned på 53 (54 med Santonio Holmes)... ikke rigtig nogen overraskelser.

------------------------------------------------------------

Tiden er kommet hvor NFL-holdene skal skære deres roster ned til 53 spillere. Deadline for dét er ved midnat i nat dansk tid.

De fleste hold er allerede godt i gang med at svinge øksen - således også Jets, der cuttede 1 og mangler dermed 6 spillere før de er nede på de 53.

Jeg postede navnene på de cuttede spillere på Facebook efterhånden som de kom ind, men for de af jer, der ikke er ung med de unge, så kommer de hér... bare for god ordens skyld.

Jason Davis, Larry Taylor, Josh Mauga, Donovan Warren, Brashton Satele, Keith Fitzhugh, Ty Steinkuhler, Robby Felix, Tim Knicky, Emmanuel Cook, Boris Lee, Martin Tevaseu, Chet Teofilo, Ricky Foley og Jason Lamb.

De sidste 6 bliver som nævnt annoceret i løbet af i dag.

Det forlyder dog at Danny Woodhead, David Clowney, Jeff Cumberland og Chaunsey Washington har sikret sig en plads mellem de 53. Der er dog noget usikkerhed omkring hvor sikre de er. Umiddelbart vil jeg mene at Woodhead og Cumberland er de mest sikre af de fire... men meget afhænger også af hvem der får øksen på de andre hold.

Etiketter: , , ,

Flere nyheder og artikler

Mød Jets nye Fullback - John Conner.... Ka-BAAAAAM!!!!

Postet af Bundgaard - 03 september 2010 15:02
Til dem der ikke så Hard Knocks episode 4, så er her det absolutte højdepunkt... Til dem der så det: Se det lige igen for det er smukt!

Etiketter: ,

Flere nyheder og artikler

Divisionsrundfart 2010 - AFC South

Postet af Bundgaard - 02 september 2010 17:41
Huj hej vilde dyr - videre til AFC South!


Houston Texans

'09 sæsonen kort fortalt: 2009 blev året hvor Houston Texans for første gang i franchise'ns historie vandt flere kampe end de tabte... desværre rakte deres 9-7 record ikke til en debut i playoffs og det må alt andet lige være en skuffelse for et hold, der år efter år spås at stå overfor et gennembrud. Matt Schaub holdt sig endelig skadesfri og havde en fremragende sæson sammen med Andre Johnson. Løbeangrebet var dog yderst tvivlsomt og HC Gary Kubiak skiftede RBs som vi andre (inkl. Lrdzz) skifter boxershorts. Texans forsvar skal blive bedre til at forcere turnovers (holdet havde en turnover differential på -1) og så skal de blive bedre til at holde modstanderne fra fadet. De scorede i gennemsnit 3.4 point mere end deres modstandere, hvilket er okay, men med et high powered offence som deres burde det være bedre.

Nævneværdige spillere der har sagt farvel: CB Dunta Robinson, DB Aaron Glenn, QB Rex Grossman, RB Ryan Moats

Nævneværdige nye spillere: OT Wade Smith, LB Danny Clark, TE Derek Fine

2010 Draft class: CB Kareem Jackson, RB Ben Tate, DT Earl Mitchell, LB Darryll Sharpton, TE Garrett Graham, CB Sherrick McManis, OG Shelley Smith, KR Trindon Holliday, TE Dorin Dickerson

Bundgaards dom: Der er ikke sket det helt store vilde mht. spiller til- og afgang i Houston i år. Man har dog sagt farvel til et stort navn i Dunta Robinson og det kan godt bekymre mig lidt, da det efterlader et stort hul der skal fyldes af Glover Quin (who?) og 1. rundevalget Kareem Jackson. Ellers har det drejet sig om et par af de store navne på holdet. Andre Johnson har fået en kæmpe forlængelse af sin kontrakt og eftersom han er en af NFLs absolut bedste WRs, forstår man godt at de vil holde på ham. Brian Cushing har trænet for meget - siger han i hvert fald selv. Så meget at han er testet positiv for illigal substances og må sidde ude i årets fire første kampe. RB Arian Forster viste gode takter i slutningen af sidste sæson og har fortsat stilen her i preseason, så måske er problemerne omkring løbeangrebet løst? Alt i alt er jeg dog skuffet over at man ikke har været mere aktiv. Texans har de sidste år været lige på vippen og bliver konstant udråbt til dark horse, men hvis de på nogen måder vil gøre sig forhåbninger om, at tage springet forbi Colts, så skal der altså andre boller på suppen!... men hvem ved, måske vælger de bare at læne sig tilbage og vente på at Peyton Manning går på pension? Min tommelfinger vender ned for manglende effort.




Indianapolis Colts

'09 sæsonen kort fortalt: Hvad kan man sige? Med Peyton Manning i spidsen er Indianapolis Colts et lock til deltagelse i playoffs år ud og år ind, selv med en ny og uprøvet HC. Den positive overraskelse for Colt var at de to WRs Pierre Gaston og Austin Collie trådte i karakter, da tidligere 1. rundevalg Anthony Gonzalez, der ellers var blevet udråbt som Marvin Harrisons arvtager, blev skadet allerede i første spillerunde. Løbeangrebet er ikke den store prioritet og Joseph Addai og Donald Brown løb tilsammen for blot 1294 yards og er måske det eneste område, som halter lidt, sammen med deres o-line. Forsvaret er solidt... i hvert fald solidt nok til at Colts i gennemsnit scorer ét TD mere end deres modstandere. Colts bedrifter i playoffs gider jeg overhovedet ikke snakke om... men vil da gerne nævne at de tabte til New Orleans Saints i Super Bowl.

Nævneværdige spillere der har sagt farvel: LB Gary Brackett, QB Jim Sorgi, DE Raheem Brock, CB Marlin Jackson, WR Hank Baskett, OG Ryan Lilja,

Nævneværdige nye spillere: DB Deshea Townsend, OT Adam Terry, DB Marcus McCauley, QB Tom Brandstater

2010 Draft class: DE Jerry Hughes, LB Pat Angerer, CB Kevin Thomas, OG Jacques McClendon, TE Brody Eldridge, DT Ricardo Mathews, LB Kavell Conner, DB Ray Fisher

Bundgaards dom: Endnu en gang har Indianapolis Colts ikke rørt meget på sig i offseason, men har dog sagt farvel tilet par navne på forsvaret. Gary Brackett er gået på pension og Marlin Jackson fortsætter karrieren i Atlanta, mens de spillere der er hentet ind ikke bidrager med meget mere end dybde. I draften valgte Colts en af de bedste pass rushers i Jerry Hughes og så kan jeg altså ikke andet end at elske en linebacker der hedder Angerer!... om han kan spille ved jeg dog ikke. Jeg er fristet til at give Colts tommelfingeren ned fordi de har mistet et par startere og ikke rigtig har adresseret deres o-line, der ikke er nær så god som tidligere. Samtidig ved jeg, at de har en irriterende evne til at erstatte afgående spillere, med folk fra egne rækker, som passer perfekt ind i deres system. Derfor kunne jeg også vælge at give dem thumbs up, for hvorfor smide penge efter store navne når man kan tage af egen avl? Jeg vælger dog at give dem status quo, da denne offseason hverken bringer dem nærmere eller længere væk fra endnu en Super Bowl optræden.




Jacksonville Jaguars

'09 sæsonen kort fortalt: Der er ikke rigtig nogen der ved hvordan Jacksonville spillede sidste år - der kom i hvert fald stort set ingen tilskuere til deres kampe...[dåselatter]. Maurice Jones-Drew er rigtig god, men hvad hjælper det, når resten af holdet er temlig middelmåddigt? Det er svært at sige hvad der er Jacksonvilles styrke, for de sluttede som nr. 24 i NFL på både offence og defense. Én enkelt positiv overraskelse kan jeg dog erindre og det er WR Mike Sims-Walker, men så er det bare ærgeligt at han altid er skadet eller er raget uklar med trænerstaben. En 7-9 record kunne det blive til for et ualmindelig kedeligt Jaguars hold.

Nævneværdige spillere der har sagt farvel: DT John Henderson, WR Torry Holt, OT Tra Thomas, DE Reggie Hayward

Nævneværdige nye spillere: DE Aaron Kampman, OG Justin Smiley, LB Freddy Keiaho, WR Kassim Osgood, LB Kirk Morrison, RB Kolby Smith
2010 Draft class: DE Tyson Alualu, DT D'Anthony Smith, DE Larry Hart, DE Austen Lane, RB Deji Karim, KR Scotty McGee

Bundgaards dom: Jeg synes egentlig at det er nogle okay spillere, som Jacksonville har hentet ind (specielt på defence), men samtidig virker holdet, som om det er kørt træt, men det er der måske ikke noget at sige til, når nu holdet højst sansynligt skal flyttes til en anden by i nær fremtid. Al fokus i offseason har været på forsvaret og det virker umiddelbart også som det letteste område at fikse. Det betyder så beklageligvis også at det igen bliver op til Mighty Mouse (MJD), at trække læsset på offence... og hvor god han end måtte være, så er det lige lovlig meget forlangt. Jaguars leverede draftens WTF moment, da de valgte Tyson Alualu med det 11. pick - en spiller som langt de fleste havde rangeret et sted i 2. runde. Det betyder selvfølgelig ikke at Alualu er en dårlig spiller, men Jaguars burde kunne have fået ham med deres næste pick og valgt en anden god spiller i 1. runde i stedet. Dét får min tommelfinger til at tippe ned.




Tennessee Titans

'09 sæsonen kort fortalt: Tal om at være hot og cold i samme sæson... bare i omvendt rækkefølge. Seks kampe og seks nederlag tog det Jeff Fisher at indse at Kerry Collins måtte på bænken. Ind kom Vince Young og Titans vandt otte af deres sidste ti kampe. En stor del af æren tilfalder selvfølgelig Chris Johnson, der havde en fuldstændig vanvittig sæson med 2509 yards og 16 TDs. Forsvaret kunne dog overhovedet ikke dæmme op for modstandernes kast og tillod næstflest passing yards i NFL. I den sidste halvdel af sæsonen var der ikke mange hold der var hottere end Titans og set i det lys må deres 8-8 record være en skuffelse.

Nævneværdige spillere der har sagt farvel: Kyle Vanden Bosch, C Kevin Mawae, LB Keith Bullock, DE Javon Kearse, CB Nick Harper, DB Kevin Kaesviharn, TE Alge Crumpler, P Craig Hentrich,

Nævneværdige nye spillere: LB Will Witherspoon, DE Jason Babin, DE Raheem Brock, CB Tye Hill, QB Chris Simms, RB Samkon Gado, QB John David Booty

2010 Draft class: DE Derrick Morgan, WR Damian Williams, LB Rennie Curran, CB Alteraun Verner, DB Robert Johnson, QB Rusty Smith, SS Myron Rolle, WR Marc Mariani, DT David Howard

Bundgaards dom: Titans har brugt denne offseason på at forynge forsvaret og har cuttet et hav af veteraner, der nok er store navne, men som også er godt inde i deres karrierers efterår. Det bliver spændende at se hvordan Titans unge nye forsvar klarer skærerne i 2010! Ellers er offseason gået med at nå frem til en ny aftale med Chris Johnson, der ligesom Revis, synes at tidspunktet for en genforhandling næppe bliver bedre... ligesom Revis fik han den ikke, men måtte tage til takke med at få smidt 1.25 millioner $ oven i hatten i år. Hvorvidt Titans bliver bedre i år ved jeg ikke, men jeg kan lide deres youth movment på forsvaret og vender tommelfingeren op.

Etiketter: , , , , ,

Flere nyheder og artikler

  • At 3. sep. 2010, 11.18.00, Anonymous Jesper said…

    Divisionen hvor alle er ligeglade med hvad der sker, bare colts taber!

    ... ALLE

     

Velkommen til NewYorkJets.dk

NewYorkJets.dk er dit danske stoppested for nyheder om - og kommentarer til alt hvad der berører New York Jets. (mere)

Bloggen har eksisteret siden sommeren 2005 og er tænkt som et samlingspunkt for de danske Jetsfans, så giv endelig din mening til kende i kommentarfeltet til de enkelte poster!

Skulle du have mod på selv at poste nyheder og meninger her på bloggen, så er nye bloggere altid velkomne.

Har du kommentarer, spørgsmål eller gode ideer, så send en mail.

Du kan også finde NewYorkJets.dk på Facebook og på Twitter.

Abonner på NewYorkJets.dk

Nuværende skribenter på NewYorkJets.dk:

  • Mark Bundgaard Hansen
  • Rasmus Hansen
  • Mathias Oehlenschlæger
  • Jets-katten

Notice: We are in no way affiliated with New York Jets or the National Football league. This is an unofficial fan page

Nyhedsbrev

Indtast din email nedenfor og modtag et nyhedsbrev når der er nyt på siden. Vi sender max en mail om dagen og du kan altid framelde dig igen.

Tilmeld

Afstemning

Seneste kommentarer

    NewYorkJets.dk chat

    Social Media

    Støt os ved at "synes godt om" os på Facebook og modtag masser af opdatering om Jets.

    Vis din support for Gang Green ved at tilføje et NewYorkJets.dk badge til dit Facebook profil-billede.

    Følg os på Twitter

    NewYorkJets.dk podcasts

    Vi laver med jævne mellemrum Jets-relaterede podcasts omkring holdet, kampene og spillerne. Her er en liste over tidligere podcasts:

      J-E-T-S JETS! JETS! JETS!
      ...now let's go eat a goddamn snack!