Vi skal helt tilbage til d. 2. juli for at finde den sidste opsummering af afstemningerne her på siden. Derfor har jeg smidt én ekstra oven i hatten denne gang, så i istedet for fem får hele seks... eller også skyldes det bare forglemmelse.
Here we go:
På hvilken position(er) synes du at Jets tyndest besat? ...vælg gerne flere.- Ingen så et behov for at styrke quarterback-positionen
- Enkelte så gerne at der blev tilføjet dybde på TE, DE, LB og Safety.
- Herefter følger RB og Jets så sig da også nødsaget til at hente Kevan Barlow i San Fransisco.
- Jets-blogs læsere så rigtig gerne at der kom forstærkninger til O-line og DT.
Den Offensive line har klaret sig fint og de to rookies Mangold og Ferguson gør det glimrende. Værre ser det ud på DT hvor Robertson har sine problemer omend han viser tegn på at han så småt begynder at finde sig bedre til rette i Manginis 3-4 forsvar.
- Topscorerne blev WR og CB.
På WR har Coles og Cotchery gjort det glimrende, men man kunne godt bruge lidt mere dybte på positionen. Jeg synes egentlig at Jets CBs har gjort det fornuftigt og Justin Miller ser ud til at fortsætte de lovende takter, omend der stadig lige mangler det sidste.
Hvem vinder AFC East i år?60% pegede på New England Patriots - jeg selv inklusiv - og vi ser sørme ud til at få ret.
30% tog grusomt fejl og mente at Miami Dolphins ville løbe med divisionen.
10% kunne ikke tage afstemningen seriøst og stemte på Buffalo Bills.
Ingen af os var homers nok til at pege på Jets... det kan man sgu da kalde realitetssans!
Jets har mange spørgsmålstegn, men hvad bekymrer dig mest op mod den kommende sæson?32% af stemmerne faldt på henholdsvis Jets QB-situation og Curtis Martins alder
Herefter fulgte skiftet til 3-4 forsvar, med 26%.
At Jets stillede med en rookie Head Coach, en rookie Offensive Coordinator og en rookie Defensive Coordinator gav kun 10% søvnløse nætter.
Hvor mange kampe vinder Jets i denne sæson?Jets var på daværende tidspunkt 1-1 og derfor var 0 og 16 ikke med.
1-3 fik ingen stemmer
4-5 fik 12%
5-6 fik 64%
7-9 fik 12%
10-13 fik også 12%
14-15 fik ingen stemmer
Jeg stemte oprindeligt 5-6 sejre, men som sæsonen er begyndt tror jeg ikke at 7-9 sejrer er udenfor rækkevidde.
Jets tager i mod Miami Dolphins på søndag - hvem vinder?Alle troede at Jets ville vinde - hvilket de gjorde... bortset fra Jesper (Jesper er en af mine venner og vi ser NFL sammen (næsten hver søndag) og ja, Jesper er Dolphinsfan.
Jets har deres problemer med at løbe bolden, men hvem ser du helst i Jets backfield?Jeg valgte at holde Cedric Houston og Derrick Blaylock ude af denne afstemning, da begge er skadet.Kevan Barlow har vi ikke meget tiltro til! - i hvertfald fik han ingen stemmer.
29% så gerne Leon Washington i rollen som every-down-back, mens 71% foretrækker at Barlow og Washington deler carries.
...og det var så det for denne gang.
Etiketter: Opsummering af afstemninger