Mange nye ansigter

Postet af Bundgaard - 26 januar 2009 21:22
Processen med at fylde alle de ledige trænerjobs er i fuld gang. Her er hvem der er kommet til:

Offensive Coordinator: Brian Schottenheimer (forlænget med to år)

Defensive Coorditaor: Mike Pettine

Special Teams Coordinator: Mike Westhoff

O-line coach: Bill Callahan

Secondary coach: Dennis Thurman

Assistant secondary coach/safeties: Doug Plank

Defensive quality control: Jim O’Neill

Defensive assistant: Jeff Weeks

Runningbacks coach: Anthony Lynn

... der ud over forhandles der med Packers defensive tackles coach Robert Nunn om pladsen som D-line coach og der er flere navne i spil til jobbet som recievers coach og quarterbacks coach.


... og hermed er det så slut med "navne I aldrig har hørt før" for denne gang.

Flere nyheder og artikler

Hva´siger i så?

Postet af Bundgaard - 22 januar 2009 10:19
Jeg fik først fornøjelsen af at høre Rex Ryans pressekonference sent i går aftes... og jeg synes netop, at det var en fornøjelse!

Jeg kunne godt lide Mangini, men det var yderst forfriskende at stifte bekendtskab med Rex Ryan, der vel nærmest er Manginis diamentrale modsætning - storskrydende og lige ud ad landevejen.

Specielt blev jeg glad for at høre Rex Ryans aggressive tilgang - "Read and react is for somebody else. We're going to attack!"... for det var en af de ting jeg personligt havde det svært med under Mangini - hvorfor fokusere så meget på andres svagheder og hvad de foretager sig istedet for at spille på egne styrker og sætte sig i føresæddet? Så let er det selvfølgelig ikke, men jeg glæder mig til at se hvad Ryan kan vride ud af holdet.

Ryan viste sig som en sand citat-maskine og nogle vil mene at før han har bevidst hvad han kan udrette, så er der udelukkende tale om varm luft.

Varm luft er dog ikke at kimse ad i sådan en råkold januar måned!

Hvad siger i andre?

Etiketter:

Flere nyheder og artikler

  • At 22. jan. 2009, 18.13.00, Anonymous Anonym said…

    Lad os lige sprøjte noget kølervæske i blodet, her.

    Jeg tror desværre, det bliver meget afgørende for Rexs start, hvordan Favre-indecision-clouds-my-vision part deux (første del var som bekendt i GB) udspiller sig i de næste måneder (der er sikkert ikke mange, der vil have Favre tilbage [til den pris] - men kan du med et glat fjæs forestille dig Kellen stå klar med nallerne under Mangolds ædlere dele en helt sæson....?)..... og om Rex vinder omklædningsrummet.

    TJ-kniven-i-ryggen-scenariet vidner om et omklædningsrum, som ikke er i fuld harmoni - og som har brug for en eller flere tydelige ledere. Rex kan formentlig blive en af dem...og Favre kan formentlig blive en anden (hvis han da ikke allerede var det sidste år?).

    Rexs varme luft skal altså hurtigst muligt på dåse og slippes løs på træningsbanen og i kampene - og spillerne skal købe den, ikke mindst..... og helst dyrt. Jeg tror, at Baltimore-D#-systemet kun er effektivt, hvis spillerne er villige til at gå gennem ild og vand - og det ser jeg ikke, at Jets spillerne er regelmæssigt. Hvilket sidste del af sæsonen desværre vidnede om.

    Afgørende bliver desuden, hvem Rex vejer og finder for let (populær/ikke-populær spiller - f.eks. Ellis eller Coles), om vi får en Kendall/Baker-episode med en af spillerne og om spillerne køber endnu en sæson med skizofreni-Schottenheimer ved det offensive ror.

    Der venter nogle meget, meget svære måneder for vores nye første-elsker, for der er stadig mange ting, der ikke fungerer i klubben.

     
  • At 23. jan. 2009, 13.47.00, Blogger Bundgaard said…

    Vi er (som sædvanligt) enige et langt stykke hen ad vejen, for selvfølgelig eliminerer hyringen af Rex Ryan ikke alle de problemer som du nævner.

    Jeg tror at Ryans stil vil gøre underværker i omklædningsrummet. Det siges at det ikke spor sjovt at være spiller under Mangini hvor man ikke måtte udtale sig om noget som helst og hvor det i det hele taget var et hav af regler og restriktioner... jeg føler mig overbevist om at Ryan er en langt bedre motivator og at han vil være istand til at få spillere og trænere til at stå sammen.

    Så er der selvfølgelige hele Favre-farcen der snart begynder at rulle for fuld udblæsning... her må vi bare vente og se hvad der sker.

    Jeg er ikke så nervøs hvis vi må se frem til Clemens/Ratliff som QB i år... det bliver forsvaret og løbeangreb der skal bære læsset. Desuden vil jeg stadig gernes se hvad Clemens kan bag en ordentlig o-line.

    Tror jeg på Ryan og hans varme luft?... hmmm, jeg vil gerne! Jeg køber ikke al Super Bowl-snakken for ingen kan være sikker på at komme i sådan én lige meget hvor gode de end er, men kan han over de næste par år rykke Jets i retning af de visioner han luftede på pressekonferencen, så er jeg glad og tilfreds!

    Jets har masser af løse ender, men lige nu vil jeg have lov til at bælle 180 l. Rex Ryan Cool Aid og køre en 3-4 mm. af hjulene på hans band waggon.

    Spændende bliver det i hvertfald!

     

Mike Pettine ny DC?

Postet af Bundgaard - 21 januar 2009 15:44

Der har været en del snak om at Rex Ryans favorit til at overtage jobbet som defensiv koordinator, er Ravens LB-coach Mike Pettine (til venstre på billedet).

PhillyBurbs.com mener at vide at han vil blive præsenteret som DC på pressemødet der begynder om 10 minutter.

*EDIT: Jo den skulle være god nok: Her Rex Ryan på Jets officielle hjemmeside:

"We've just got Mike to be our defensive coordinator," Ryan said. "He's a rising star in the game. He's destined to be a head coach himself. His dad was a legendary coach in Pennsylvania. It was obvious to me early that he had what it took, he was going to be special. He's a guy I really leaned on. He became really my right-hand man in Baltimore. We're very fortunate to have him as our coordinator. He could've gone many places or stayed, I'm sure."

Og hvad med disse citater:

"I think the expectations are going to be huge. And they should be. I expect to win and win early."

Eller denne perle:

"The message to the rest of the league is 'Hey, the Jets are coming, and we're going to give you everything we got. And I think that's going to be more than you can handle.'"

...Jeg elsker ham allerede!

Etiketter: ,

Flere nyheder og artikler

  • At 21. jan. 2009, 17.20.00, Blogger Unknown said…

    Jeg sad med en blanding af smil og latter og hørte pressekonferencen, glæder mig til sæsonen begynder igen :-) forstår nu hvorfor Rex kaldes "Quote Machine" Noget af en forskel til Mangini.

    Sidder og hører Max Kellerman på ESPN, professionel møgspreder er den mest præcise karrakterastik jeg kan sætte på ham. Ægte New York press. :-(

     

Vil Rex Ryan have Ray Lewis med til NY?

Postet af Bundgaard - 12:24
Puha, det bliver til ikke så få poster idag!


Nå, men Cimini skriver i dag om hvordan Rex Ryan kan komme til at stå i en situation hvor han skal vælge mellem Ray Lewis eller Brett Favre.

... og så indeholder artiklen et eksempel på noget af Rex Ryans "off the wall stuff"(?):

"I think I made Ray, to be honest with you," Ryan joked. "He was an average player until I got him."

Etiketter: , ,

Flere nyheder og artikler

Hvorfor er Ryan ikke blevet HC før?

Postet af Bundgaard - 12:00
Lrdzz nævner i en kommentar til en post længere nede, at han er lidt betænkelig omkring hvorfor Rex Ryan ikke fik jobbet som HC hos Baltimore Ravens sidste år. Jeg deler til dels Lrdzzs bekymring, men her er hvad jeg forsøger at berolige mig med:

Baltimore vidste, at de i 2008 ville stå og falde med deres defence, der stortset var intakt i forhold til tidligere år. Med Ryan bag roret vidste de med 99% sikkerhed hvad de kunne forvente fra den front og if it ain't broke why fix it? Så hvis Baltimores FO fandt at John Harbough var en lige så god kandidat som Ryan, så vil det være det sikreste at vælge Harbough og lade Ryan koncentrere sig 100% om det forsvar som han havde styret med sikker hånd i de tre foregående sæsoner.

Man kan selvfølgelig indvende at forsvaret nok ville køre videre som hidtil med Ryan som HC, men det efterlader dog stadig en lille usikkerhed, for Ryan ville ikke udelukkende kunne koncentrere sig om den side af bolden i rollen som HC.

En anden faktor er Ryans lidt "kontroversielle" stil, måske mente man at han havde evnerne, men ønskede sig en anden og mere "konform" type i front?

Dertil kommer at jeg tror at Ryan er en meget bedre og mere kvalificeret kandidat i år nd tilfældet var sidste år. Ryan blev nemlig assisterende HC for Harbough og jeg vil umiddelbart tro at han har lært en hel masse her. At Harbough ikke havde været HC før ser jeg faktisk som et plus i denne sammenhæng. Ryan har godt nok ikke stået i "mesterlære" hos en gammel rotte i faget, men jeg tror så tilgengæld, at Harbough har lænet sig mere op ad Ryan og taget ham med på råd i langt højere grad, end en erfaren HC ville have gjort. Ryan burde derfor være klædt bedre på til jobbet som HC nu i forhold til samme tidspunkt i 2008.

Bare et par af mine tanker...

Etiketter:

Flere nyheder og artikler

Rex Ryan æraen starter i dag

Postet af Bundgaard - 11:30
Det er selvsagt svært at spå om hvad der er i vente med Rex Ryan bag roret, men på specielt et område er der store forandringer i vente... Jets ansigt udadtil.

Mangini var hemmelighedsfuld og tilknappet (årets underdrivelse er hermed leveret allerede 3 uger inde i det nye år) og der slap stort set ingen informationer ud om noget som helst... det gjorde der måske nok, men de blev ihvertfald aldrig bekræftet - eller afkræftet for den sags skyld, ligegyldigt hvor åbenlyse de end måtte være... og spillerne var underlagt skræppe regler for hvad de måtte udtale sig om (læs "ingenting").

Sådan er Rex Ryan ikke!

"You guys will have fun with him," Baltimore Sun Football columnist Mike Preston said yesterday after returning from Pittsburgh. "He'll say some of the craziest, off-the-wall stuff."

Men Mangini var/er ikke bare tilknappet overfor pressen, for hvor mange gange har vi Jetfans ikke været vidner til knusende nederlag, hvor alt gik skævt og hvor vi samtidigt kunne se Mangini på sidelinien, med en mine som om han var ved at kede sig ihjel? Jeg er helt sikker på at Mangini var stiktosset indvendigt, men han viste det stortset aldrig - sådan er han bare og det er ikke nødvendigvis værre (eller bedre) end en hidsigprop der råber og skriger og hopper op og ned... men jeg savnede nu alligevel noget mere gejst.

Det gjorde Woody Johnson åbenbart også.

Ihvertfald er Rex Ryan en langt mere "naturlig" og udadvendt træner end Mangini (...men det er selv en pose saltkiks vel når det kommer til stykket?). Hvordan det kommer til at fungere med New Yorker-medierne er svært at spå om. Umiddelbart tror jeg at det kommer til at gå nogenlunde lige op. Ryan vil helt sikkert kunne vinde journalisternes respekt og opnå en masse goodwill med sin mere åbenhjertige facon, men det vil givetvis kunne vende sig til det stik modsatte, ifald Ryan kommer i vanskeligheder og går i defensiven - Vi får se.

Vi får første prøve på Ryans stil kl. 16 dansk tid.

Etiketter:

Flere nyheder og artikler

Favre tager ikke til Hawaii

Postet af Bundgaard - 10:50
... ihvertfald ikke for at deltage i Pro Bowl.

Og godt det samme! Som tidligere nævnt synes jeg overhovedet ikke at Favres præstationer i 2008 berettigede ham til en plads i Pro Bowl (hvor ligegyldig den end måtte være). Favre kom med på ren name recognition og tidligere bedrifter, men det er vel ret beset ikke det, man skal i Pro Bowl på?

Begrundelsen er Favres skadede skulder.

Istedet for Favre får Tennessee Titans Kerry Collins pladsen.

Etiketter: ,

Flere nyheder og artikler

Ryan er Jets ny HC

Postet af Bundgaard - 19 januar 2009 16:45

Så skulle den være på plads!

Rex Ryan har angiveligt sagt ja til en 4-årig kontrakt til en værdi af 11.5 millioner $... præcis det samme som Spagnuolo fik hos Rams.

Velkommen ombord Rex!

Etiketter:

Flere nyheder og artikler

  • At 20. jan. 2009, 07.48.00, Anonymous Anonym said…

    I voted Rex.... altså i den interne jets-blog afstemning.

    Det bliver spændende at se, om han kan rette op på et sidst-på-sæsonen-noget-vaklende forsvar.

     
  • At 21. jan. 2009, 06.11.00, Blogger Unknown said…

    Optimismen er vendt tilbage i stor stil :-)

    Når tidligere spillere taler om RR er det med stor ærbødighed, hans evne til at motivere bliver fremhævet gang på gang. Og er det ikke en af de vigtigste egenskaber for en HC? derudover har RR bevist at han evner D#.

    Skal vi tro Rob Burnett (24 min. inde) er RR MANDEN...

    http://sports.espn.go.com/stations/player?context=podcast&id=3847605

    Tænk, Obama og Sexy Rex på samme dag :-)

     
  • At 21. jan. 2009, 06.14.00, Blogger Unknown said…

    Hmmmmm, link virker ikke.

    klip og klistre: http://sports.espn.go.com/stations/player?context=podcast&id=3847605

     
  • At 21. jan. 2009, 11.45.00, Anonymous Anonym said…

    Tak for linket, Bruno!

    Er glad for, at han er en "charmør" - det giver formentlig noget start-snor i medierne, fordi Mangini var mere tør end en sidste-holdbarheds-overskreden-citronmåne fra den lokale Statoil-tank (sådan en af dem, der har ligget bag reolen - op ad radiatoren - et par år).
    Jeg er mere påpasselig, når man tænker på, at han er blevet forbigået som HC tidligere - specielt i sin egen franchise.

    Hvis Rex beholder Schottenheimer, så forventer jeg, at Schottenheimer får øget ansvar (gisp!), fordi Rex lige skal finde sin plads, vænne sig til øget ansvar og håndtere spillere/trænere.

    Hvis vi tænker D#, tror jeg, at Coleman og Thomas skal arbejde ekstra hårdt op til sæsonen for at bevise, at de hører til. Barton mener jeg, at vi skal beholde. Især første halvdel af sæsonen var han en af de bedste. Harris dykkede noget i den forgangne sæson, men har et stort potentiale. Men der bliver forhåbentlig hentet en MLB ind, der kan dække kastet bedre end de nuværende.

     

Linehan til Jets?

Postet af Bundgaard - 15:06
Der er ikke meget spænding om hvem der bliver Jets ny HC, men hvad med coordinator-pladserne?

Det er tidligere blevet reporteret at Brian Schottenheimer vil søge nye græsgange hvis Jets forbigår ham som HC... St. Loius Today spekulerer i dag i hvorvidt Scott Linehan kan være kandidat til at blive OC under Rex Ryan. Linehan forventes også at stå højt på listen hos Buccaneers.

Linehan havde ikke den store success som HC for Rams (for nu at sige det mildt), men er en respekteret OC og har tidligere gjort det godt i den stilling for både Phins og Vikings.

Linehan afslog for nyligt at blive OC hos 49ers.

Etiketter: ,

Flere nyheder og artikler

  • At 19. jan. 2009, 15.34.00, Anonymous Anonym said…

    Hvis Schottenheimer (som det ser ud til) bliver forbigået, så er det klart, at han må råbe "pik" og skride.

    Jeg tror, vi er nogle stykker, der synes, det er ganske okay, hvis Schottenheimer får noget ny luft.... for min skyld, kan han tage Brad Smith med.... og Gud, lad ikke svingdøren ramme dem i skiverne på vejen ud.

     
  • At 19. jan. 2009, 15.39.00, Blogger Bundgaard said…

    Det vigtigste for mig er ikke hvorvidt Schottenheimer bliver eller skrider... det vigtigste er at Rex Ryan (ja, jeg tager det for givet at det bliver ham) selv får lov til at vælge sine coordinatorer og andre trænere og ikke får f.eks. Schottenheimer tvunget ned i halsen af Tannenbaum.

    Hvis Ryan vil have Schottenheimer (og han ikke råber pik og går) så er det ok med mig... men jeg græder ikke snot hvis han smutter.

     
  • At 19. jan. 2009, 15.42.00, Blogger Bundgaard said…

    Faktisk er det sådan at Schottenheimer kan råbe "pik" alt hvad han lyster... han er stadig på kontrakt, så med mindre Jets fyrer ham så skal han ingen steder

     

Så venter vi på Rex Ryan

Postet af Bundgaard - 12:55
... og vi behøver formentlig ikke at vente længe.

Baltimore Ravens tabte nemlig nattens AFC-finale til rivalerne fra Pittsburgh og Jets kan hermed tilbyde Ryan jobbet som HC. Alle meldinger går på at Ryan vil acceptere Jets tilbud og han vil muligvis blive udnævnt som Manginis overtager allerede i dag og blive officielt introduceret på onsdag. Det kunne også have været allerede tirsdag, men der indsættes en hvis Barack Obama som præsident, så det forventes at Jets vælger at udskyde introduktionen et døgn.

Her er Newsdays Bob Glaubers klumme om hvorvidt Ryan vil have det rette personel til at blive en success i New York.

... mere Glauber: Ryans tanker om Jets HC-job, sin tid hos Ravens m.m.

Stay tuned...

Etiketter:

Flere nyheder og artikler

And The Winner Is...

Postet af Bundgaard - 17 januar 2009 11:02
Før sæsonen startede besluttede vi os for at finde ud af hvem der er den klogeste Jets-ekspert i live! Derfor inviterede vi en lang række bloggere og andre der skriver om Jets eller NFL til at deltage i The Official Newyorkjets.dk Prediction Challenge 2009.

Vi bad de deltagende om at komme med deres bud på 25 spørgsmål... her er spørgsmålene:


Offence
- How many touchdown passes will Brett Favre throw?
- How many times will Brett Favre be intercepted?
- How many rushing yards will Thomas Jones have?
- How many rushing TDs will Thomas Jones have?
- How many receiving yards will Dustin Keller have?
- How many touchdowns will Laveraneus Coles catch?
- Who will be the Jets leading reciever (yards)?
- Who will be the Jets leading reciever (catches)?
- How many sacks will the Jets allow?


Defense
- Who will be the Jets' sack leader?
- How many sacks will Calvin Pace have?
- How many games will Vernon Gholston start?
- How many interceptions will Kerry Rhodes have?
- How many tackles will David Harris have?
- How many games will Kris Jenkins start?
- Who will have the most starts at CB other than Darrelle Revis


Special Teams
- How many kicks (punts and kickoffs) will Leon Washington return for TD?
- How many 50+ yards field goals will Mike Nugent make?
- What will Mike Nugents kicking percentage be?


Pro Bowl
- How many Pro Bowl selections will Jets have?
- Will Kerry Rhodes be selected for the Pro Bowl?


Other
- What is the highest amount of points the Jets will score in a single game?
- What will Jets' record be?
- Will Jets go to the playoffs?
- What will Jets' divisional record be?


Og her er resultaterne:

Jakob Nørtov (Draftday.dk) - 6 rigtige
Søren Hygum Hansen (Draftday.dk) - 4 rigtige
Gary Grund (JetsCentral.com) - 6 rigtige
JetNation.com - 7 rigtige
Joe Caporoso (The Cockpit) - 9 rigtige
Rasmus Hansen (Newyorkjets.dk) - 8 rigtige
Mark Bundgaard Hansen (Newyorkjets.dk) - 8 rigtige



So congratulations to Joe Caporoso from The Cockpit - Winner of The Official Newyorkjets.dk Prediction Challenge 2009!

Etiketter:

Flere nyheder og artikler

Lidt nyt og lidt gammelt nyt...

Postet af Bundgaard - 16 januar 2009 10:29
Her er lige en post, hvor jeg vil forsøge at opsummere på hvad der er sket siden sidst, plus enkelte småting der er sket i den forgangne uges tid, men som der ikke er blevet skrevet om her på bloggen.

Jets havde Steve Spagnuolo til endnu et interview i tirsdags. Woody Johnson var jo på ferie, da Spagnuolo var til sin første samtale. Der er mig bekendt ikke rigtig sluppet noget ud om hvordan interviewet forløb, men Rex Ryan betrages stadig som værende front runner til jobbet.

Og nu vi er ved Ryan, så var der i går en del skriveri om hvorvidt Brian Schottenheimer vil blive hos Jets ifald de beslutter sig for at vælge Ryan som ny HC. Min umiddelbare reaktion på dét er at jeg tror at Shottenheimer bliver skuffet hvis han tror at han kan lande et HC-job et andet sted i år. Schottenheimer reporteres dog som værende på Lions nye HCs - Jim Schwarts - ønskeliste over mulige Offensive Coordinators sammen med Broncos QB-coach Jeremy Bates. Her er det interessant at Bates har været nævnt som et muligt ønske fra Rex Ryan til samme stilling hos Jets, hvis han bliver ny HC hér.

Eric Mangini har ganske som ventet hevet Brian Daboll med sig til Cleveland, hvor han skal agere som Offensive Coordinator. Med sig har han også bragt D-line coach Bryan Cox.

Cox delte ansvaret for træningen af Jets D-line med Dan Quinn... Quinn er nu ny D-line coach i Seattle under Jim Mora Jr.

Der bliver med andre ord nok af ledige jobs, der skal findes personer til. Der er lidt spredte meldinger om i hvor høj grad Rex Ryan (eller hvem der nu bliver valgt) får lov til selv at sammensætte sin trænerstab, men jeg håber virklig at vedkommende får vidde beføjelser - Når man nu beder en ny træner om at komme ind og rette skuden op, så er det mindste man kan forlange vel, at vedkommende selv for lov til at vælge sine nærmeste underordnede?

... Så mange var ordene i denne omgang. Jeg beklager manglen på links, men ovenstående er skrevet udfra hvad jeg kan huske at hav læst i den seneste uges tid og jeg orker ikke lige at grave de relevante kilder frem lige nu, så take it for what it's worth.

Etiketter: , , , ,

Flere nyheder og artikler

  • At 16. jan. 2009, 16.26.00, Blogger Bundgaard said…

    Brian Bassett har fat i noget ovre på TJB - Schottenheimers agent er den samme som Jim Schwartz og Schwartz har åbenbart ikke udtalt at han er interesseret i Schottenheimer som OC:

    http://www.thejetsblog.com/2009/01/16/buzz-idle-threats-become-semi-idle-threats/

     

Head Coach jagten snævrer ind

Postet af Bundgaard - 13 januar 2009 15:09
Det ser ud til at feltet med kandidater til jobbet som den næste HC for Jets er snævret ind til tre.

Det helt hotte navn lige nu er Baltimore Ravens DC/assistent HC Rex Ryan, der i søndags havde et (efter sigende) fremragende 5-timer langt møde med Woody Johnson og Mike Tannenbaum. Ryan har ellers selv for nyligt udtalt at han ikke er specielt god til disse samtaler/interviews, da han ofte fremstår lettere sjusket (glemmer at stryge skjorten og barbere sig) og at han ikke er den mest velformulerede når det kommer til at forklare visioner og strategier for "toppen af poppen".

De to øvrige kandidater er "vores egen" Brian Schottenheimer og Giants DC Steve Spagnuolo.

Med Giants exit i playoffs kan Jets nu tilbyde Spagnuolo en kontrakt, men jo længere tid der går, jo mere peger pilen i retning af Ryan, der stadig holder liv i Ravens playoff run med sit aggressive forsvar... en sidste mulighed - eller dark horse om man vil - er Cardinals o-line coach/assistent HC Russ Grimm, som Jets også har talt med, men der er ikke rigtig sluppet noget ud.

EDIT: Vakler Tannenbaum eller er dette bare endnu et af Mike Florios angreb på Jets GM?... man skulle nærmest tro, at Tannebaum havde lavet sjov og ballede med Florios bedre halvdel!

Etiketter: , , ,

Flere nyheder og artikler

  • At 13. jan. 2009, 16.46.00, Blogger Bundgaard said…

    okay...det var så ikke Florio der stod bag PFT-artiklen alligevel... synes også at den næsten var for "stueren"

     
  • At 14. jan. 2009, 06.43.00, Anonymous Anonym said…

    Jeg tror på at det bliver Rex Ryan, fordi han ligner temmeligt meget den eneste semi-berømthed i jets trøjen i dag Kevin James
    http://www.jimmortonphotography.com/images/NE24_NYJ17_324.jpg

     
  • At 17. jan. 2009, 20.18.00, Blogger Unknown said…

    Det tyder nu på at vi er nede på 2 kandidater: www.stltoday.com

    Håber stadig på Rex Ryan :-)

     

Leon er All-Pro

Postet af Mathias Oehlenschlæger - 10 januar 2009 13:47




Idag afslørede Associated Press sit All-Pro hold som bliver vedtaget via stemmer fra journalister over hele USA, og en enkelt Jet har været i stand til at kæmpe sig vej ind på det hold.
Vores Egen lille Kamikaze pilot Leon Washington har nemlig taget pladsen som Kick Returner p det prestigefyldte hold der imodsætning til Pro Bowl kun er afgjort af Journalister og uden indflydelse fra fans.

Se resten af holdet her http://sports.espn.go.com/nfl/news/story?id=3821666

Etiketter: ,

Flere nyheder og artikler

Mangini ny HC for Browns

Postet af Bundgaard - 08 januar 2009 10:18
Det tog ikke lang tid for Eric Mangini at finde et nyt job. Jeg er som tidligere nævnt ikke specielt glad for at man valgte at fyre ham og jeg synes lidt at han fik en raw deal hos Jets. Jeg tror at Mangini har en del af det der skal til for at blive en god HC i NFL, men har en del at lære endnu... desværre for vi ikke glæde af det i New York.

Det forlyder at Mangini vil forsøge at hive både Bill Callahan og Brian Daboll med til Cleveland.

Held og lykke til Mangini herfra... håber at vi tæver dit hold hver gang det står på den modsatte sidelinie... nothing personal!


*Lige til sidst: Der sker rigtig meget i disse dage og rygterne flyver, som fluer om en kokasse på en varm sommerdag. Alt det ville jeg selvfølgelig gerne skrive en hulens masse om, men desværre ligger jeg for tiden underdrejet med lungebetændelse, så det kniber gevaldigt med energien. Håber på jeres forståelse!

Etiketter: , , ,

Flere nyheder og artikler

  • At 8. jan. 2009, 18.19.00, Anonymous Anonym said…

    Jeg bliver mere og mere sikker på, at det havde været rigtigt at beholde Mangini. Hvis forsvaret fundamentalt skal ændres, så kommer der igen mange udskiftninger sammen med en ny playbook. Kontinuiteten er vigtig (det sagde Woody Johnson jo også selv for nogle måneder siden :D ).

    På ESPN sagde de, at der let kunne gå 3-4 uger med coach-søgningen (som der gik med nogle af de klubber, der søgte sidste år på samme tidspunkt - og så kan det alligevel gå hen og blive for meget med alle de rygter, synes jeg. For meget spekulation for længe.

    God bedring!

     
  • At 8. jan. 2009, 21.31.00, Blogger Bundgaard said…

    Tak skal du have Lrdzz. Jeg har det faktisk meget bedre. At jeg var til jobsamtale og fik dét igår, gør det hele lidt lettere :) - i morgen aften står den så på Napalm Death-koncert og mon ikke det kan skræmme livet af den sidste smule sygdom?...

    Men nok om mig!

    Jeg tror faktisk at du har helt ret mht. at det bliver for meget med alle de rygter. Lige nu er det måske bedst bare at lade tingene gå sin gang og så lade medierne gå i selvsving... det er forøvrigt beskæmmende at besøge TJB i disse dage - kommentarerne er simpelthen så negative/håbløse at det er til at tude over... ja selv enkelte af bloggerne falder pladask for al mediesludret. PINLIGT!

     
  • At 8. jan. 2009, 22.44.00, Anonymous Anonym said…

    Jamen tillykke da. Betyder det, at dine dage som børnelokker er talte? ;)

    Napalm Death, vidste ikke at de fandtes endnu! Pas på lungerne, især når du slam-dancer og stage-diver.

    Jeg er (næsten) helt stået af ræset med alle de kommentarer og rygter. Nu fejlciterer journalisterne også Thomas Jones, når de vil have Favre til at kommenterer Jones' udtalelser i det snart så famøse radio-program....

    Jeg glæder mig til, at den nye head-coach er fundet, og draft-snakken begynder så småt.

     
  • At 9. jan. 2009, 09.22.00, Blogger Bundgaard said…

    Nej nej da! Nu er det bare de stakkels børn i Århus V, der står for skud :o)

    Desværre er der nok ikke fundet en ny HC før februar, så vi må vel bide det i os så længe :-/

     
  • At 9. jan. 2009, 16.25.00, Anonymous Anonym said…

    Næææ det havde jeg ikke hørt, tillykke!! (bare for at smide tråden yderligere ud på et sidespor)

     

Jeg beklager på forhånd

Postet af Bundgaard - 05 januar 2009 11:53
... men jeg har altså lige noget damp, som jeg skal have lukket ud. De af jer der var på chatten i går ved allerede hvad det drejer sig om, for i fik vist hele turen dér... men resten af jer skal da ikke snydes/skånes.

Jeg er nemlig godt gammeldages træt af mediernes pegen fingre af Jets, Woody Johnson, Mike Tannenbaum og Brett Favre for tiden!

Lad os tage det lidt i etaper:

Fyringen af Mangini:
Jeg er personligt ikke den helt store fan af, at man valgte at lade Mangini gå, men den måde som medierne forsøger at male et billede af, at det var et planløst og panikagtigt træk er ved at køre for langt ud. Hvad havde de selv samme mediefolk sagt hvis Woody havde beholdt Mangini efter hvad der betegnes (igen af de selv samme mediefolk) som værende et af de største kollaps i Jets historie? - Det skal jeg sige jer. De havde råbt op om at Woody havde bundet sig selv på hænder og fødder efter at have "garanteret" Manginis jobsikkerhed i 2009. Set i bakspejlet skulle den "garanti" selvfølgelig ikke have været udstukket, men jeg giver Woody kredit for at træffe den beslutning, han mener er rigtig, selvom pressen står i kø for at uddele hug.

Hug får Woody også for at sige, at han ville tage sig god tid til at tænke situationen igennem, blot for at fyre Mangini få timer senere. Men hvor god tid kunne han tillade sig at tage? Havde han ventet bare én uge (og altså fyret Mangini i dag), så havde vi kunne læse at Jets nu var desperate efter at lægge billet ind på bare én af de HC-kandidater, der allerede er i fuldgang med at præsentere sig for de øvrige HC-løse NFL hold... og endnu værre ville det se ud, hvis man først traf beslutningen om yderligere en uge eller to, når de første kandidater begynder at skrive under hos de øvrige bejlere. Så havde Jets været til grin for at komme for sent!

Jagten på en ny HC:
Store dele af pressen har forelsket sig i historien om at INGEN vil træne New York Jets... hvor de præcis har fået den idé er jeg ikke sikker på. Måske var det da Cowher valgte at melde ud at han ikke ville træne i 2009. Det blev hurtigt til at Cowher afviste Jets fordi den nu en gang er ...Jets!?!!

Samme historie gentog sig med Mike Shanahan, der ikke vil snakke med nogen hold før om to uger... det er fordi at Jets er Jets... og hvem vil være HC dér?

Medierne elsker historien om de succesrige Giants og de evige tabere fra Jets og lige nu dyrkes historien om at Jets front office ikke har nogen plan når det kommer til ønskerne til en ny HC (de har faktisk ikke en gang en rangeret liste over kandidater!) og at der desuden ikke er nogen der vil have det job!

...Dén køber jeg ikke.

Selvfølgelig har man lavet en liste over mulige kandidater(og der dukker jo også uventede muligheder op - se Shanahan) og at/hvis de ikke har en clear cut #1 er der for mig at se ikke noget mærkeligt i... er det ikke det man har interviews til?


Brett Favre:
Brett Favre blev aldrig den success i NY, som vi havde håbet på (ikke i 08 i hvertfald) og nu elsker medierne simpelthen alle udtalelser fra folk i og omkring Jets, der kan bruges til at tegne et portræt af Favre som værende associal, ligeglad og i det hele taget en dårlig holdkammerat. Det er så de selv samme medier, som for bare få uger siden kunne berette om en vinterkåd favre, der starter sneboldkampe under træningspassene og som sæsonen igennem stod bag flere practical jokes i omklædningsrummet. Vi er mange der er skuffede over Brett Favres præstation i de sidste fem kampe, men lad os nu lige lade være med at korsfæste manden og stemple ham som et dårligt menneske!


Woody Johnson:
Hvad pokker gik der af Jets ejer i år? Woody har altid været sådan en lidt anonym skikkelse, der en gang imellem - sådan for god ordens skyld - viste sig i training camp, overværede Jetskampene fra sin loge og sådan... Jeg skal love for at der er kommet andre boller på suppen!
Vi har i 2009 set en meget mere aktiv Woody Johnson... og det skal han have kritik for!... igen af de samme mediefolk, som i årevis har skreget på mere engagement fra Jetsejeren.

Jeg forstår ingenting!


Mike Tannebaum:
Ja ja, selvfølgelig skal vores GM ikke gå ramt forbi. Ifølge de samme mediefolk, som synes at Mangini-fyringen var forhastet, skulle Tannenbaum være røget sammevej. Det giver da ingen mening!

Nu mener de i stedet at Tannenbaum står i vejen for at eksempelvis Bill Cowher, Mike Shanahan og muligvis også steve Spagnuolo kan blive Jets næste HC, da de alle angiveligt ønsker enten selv at agere GM eller have deres egne folk med. Men langt de fleste er jo enige om at det er den bedste løsning at holde HC og GM-stillingerne adskilt, så måske er det en blessing in disguise? Og Taler Tannenbaums bedrifter som Jets GM ikke for sig selv? Bortset fra Favre og Bubba Franks, så fik vi da ganske god udbytte af de mange Free Agents, som Tannenbaum bragte ind i foråret.

Og hans drafts er upåklagelige!

Ja ja, i siger straks "Vernon Gholston?", men hvad så med Darrelle Revis, Leon Washington, Nick Mangold (der alle er i Pro Bowl i år), Dustin Keller, David Harris, D'Brickashaw Ferguson, Chansi Stuckey... ja selv Brad Smith, Eric Smith og Kellen Clemens har vel ret beset bidraget til holdet.


Jeg synes, at vi som Jetfans må slå koldt vand i blodet og forsøge at modstå den smædekampagne-lignende hetz, der bliver kørt mod vores hold af specielt New York Daily News og Pro Football Talk lige nu!

... Det var vist dagens sure opstød!... GO JETS!

Etiketter:

Flere nyheder og artikler

  • At 6. jan. 2009, 00.14.00, Anonymous Anonym said…

    Din bedste artikel til dato. Så er det sagt, gode overvejelser og analyser.

    Det er som om, der har været en stiltiende aftale medierne imellem om at give Tangini, Jets og Favre snor i de sidste tre år. Nu da korthuset er faldet sammen (og det handler altså om ganske få plays, der falder negativt ud i løbet af sæsonen, der gør, at vi ikke kommer i playoffs. Fra genial til helt, helt gal i løbet af no-time), så gælder det bare om at svine franchisen til fra top til bund.

    Man kan sammenligne det lidt med Michael Laudrups tid i Brøndby. Han var også fredet af medierne, og klubben var også. Da det så begynder at gå dårligt i klubben, så er spalterne smækfyldt med gedigne svinere.

    Open the floodgates.

    Det viser bare, at pressen i New York er nådesløs, og trykket på spillere, trænere og ejere i selv samme by er enormt.

    Samtidig er jeg bange for, at pressen selvbillede som den bidske vagthund er rykket ind på sportsredaktionerne i disse dage. Negativ kritik = kritisk journalistik...og helst masser af det på kort tid.

    I mine øjne skulle man bruge flere ressourcer på at fokusere på nuancerne for at prøve at forklare denne her egentlig ret så komplekse situation (for er det overhovedet positivt at Mangini har fået sparket? Jeg mener stadig, han bliver en dygtig coach. Synd at tålmodigheden ikke var til det i Jets.... personligt lidt ængstelig ved kvaliteten af kandidaterne til at tage hans plads i head-coach sædet.

     
  • At 7. jan. 2009, 22.19.00, Anonymous Anonym said…

    Grades
    De her karakterer summer vist sæsonen meget godt op. Jones, Leon, Revis, Mangold, Wright (ST) og Feely er de eneste, der har spillet fantastisk, der bliver formentlig skåret noget overflødigt fedt fra i off-season.

     

Newyorkjets.dk rundbordsdiskussion - "De sku' ha' nogen bank"- Edition

Postet af Bundgaard - 04 januar 2009 15:00


Ville det ikke være synd og skam, når nu vi bloggere her på nyj.dk er sådan nogle begavede unge mænd, om vi så ikke en gang imellem slog hovederne sammen, i en post som denne, for at give vores respektive bud på forskellige intellektuelle emner - NFL relaterede naturligvis.

Jeg forestiller mig at vi bloggere skiftes til at komme op med et (eller flere beslægtede) spørgsmål, som man ikke bare gerne selv vil svare på, men som man også gerne vil høre de andres bud på... i læsere er selvfølgelig mere end velkomne til at give jeres besyv med i kommentarerne!

Da dette er min idé vil jeg tillade mig at smide de første spørgsmål på bordet... ja, der er flere men de hænger ligesom sammen:

Hvilken Head Coach, spiller og holdejer ville du helst give en ordentlig omgang tæsk?

...og med dette store og eviggyldige spørgsmål vil jeg erklære denne meeting of the minds for åben!


Hvilken Head Coach ville du helst give et drag prygl?

Bundgaard: Normalt ville jeg sikkert hælde til at det skulle være en HC, der simpelthen bare er for selvfed, højrøvet og arrogant (en hvis hætteklædt satan fra Bostonområdet comes to mind). Men valget falder nu alligevel på en HC, der er så pæn og rar, at det er helt og aldeles patetisk. Jeg taler selvfølgelig om Wade Phillips. Manden bliver pisset op og ned ad ryggen af Jerry Jones i Dallas og må trækkes med et omklædningsrum fuld af nut cases. Han bliver simpelthen trukket rundt ved næsen og er slet ikke klædt på til at håndtere alle de usympatiske typer han er omgivet af. Han minder mig om klassens tykke dreng, som finder sig i hvad som helst fordi mopperiet og ydmygelserne trods alt er bedre end at være overladt helt til sig selv - Patetisk og han skulle have et par på kassen, så han kunne lære at sige fra!

Mathias : Hvis man så også kunne tæske Elmo og Ghandi så ville alt i verden bare være perfekt..

Rasmus: Der er mange andre der fortjener det mere i Dallas end Wade hvis det står til mig, jeg nævner i flæng TO, Pacman og mest af alt Jerry Jones.


Rasmus: Mark, Mark, Mark! Endnu engang fremviser du tydeligt at heavy-metal folk har voldelige tendenser - så jeg fortsætter gerne stigmatiseringen af jer og jeres musik :P Tilbage til emnet; mit valg falder klart på Brad Childress som er en kilde til irritation på en række planer. Normalt lader jeg mig ikke irritere over folks udseende men helt ærligt - kig på ham, og du får lyst til at slå - INDRØM DET! Dertil kommer at han virker utroligt inkompetent hver gang han taber en kamp, for det er stort set altid fordi han glemmer at han har Purple Jesus til rådighed. Den sidste grund er at han altid er svineheldig. Han har p.t. en record på 8-5 men i 6 af de sejre har han vundet på nogle møgheldige maginaler.

Bundgaard: Uhhh ja... Brad Childress! Det bedste var da han valgte at punte sidst i kampen mod Titans og bagefter forklarede at han troede at hans forsvar ville tvinge Titans til at gå 3 and out... det gjorde de for så vidt også: Titans knælede tre gange og lod klokken løbe ud! Springskalde til Childress herfra - Heavy Metal Style!

Mathias : Hvornår lærer skaldede mænd at det der overskægslook det bare ikke virker.. efter vi har tævet ham burde vi brænde skægget af.


Mathias: Det er jo ikke nemt... det ville jo være sindsygt nemt bare at sige Belichick men det er der nok nogle andre der skal klare for os... jeg må nok sige Tom Coughlin.. for det første er det ikke fedt at lede sit hold som var de det tredje rige.. og så er det bare heller ikke iorden at lade sin datter blive knaldet af en af dine spillere.. en Offensiv Linjemand endda...

Bundgaard: Arh, han har da slækket lidt på det, den gode gamle Soup Nazi... men er helt enig omkring det med datteren!

Rasmus: Haha, ved dog ikke om det ville være bedre hvis han valgte at lade Eli eller Plaxico knalde hende :o

Hvilken spiller slog du helst hårdt i ansigt...flere gange?

Bundgaard: Tidligere ville jeg uden tøven have valgt Jason Taylor, men nu hvor han ikke længere er en Dolphin, er trangen ikke helt så påtrængende. Næ, så er det straks noget helt andet med Philip Rivers, for når man tjener adskillige millioner $, så er det altså lidt ufedt at indlade sig på at udveksle skældsord, eder og fornærmelser med tilskuerne... specielt når man er på ude bane - Hey Rivers, det er ligesom meningen at de skal råbe efter det besøgende holds spillere! Rivers slår mig som værende en forkælet og arrogant møgunge... til gengæld slår jeg gerne Rivers med knyttet næve lige midt i tandsættet!

Mathias : Cry Me A Rivers!!

Rasmus: Jeg er helt vild med det billede Kissing Suzy Kolber bruger af ham hvor han tydeligt fremstår som den retard han er.


Rasmus: Må give Bundgaard ret i at Rivers er utroligt belastende at se og høre på, det er vel også derfor han er en Kissing Susy Kolber favourit. Jeg har ikke en spiller jeg virkelig finder belastende, men lige p.t. er det nok Plaxico Burress der mest fortjener en omgang stryg, hvis valget er mit. Manden har så meget talent men alligevel formår han gang på gang at lave noget super dumt - som f.eks. at skyde sig selv på en natklub. Samtidig er hans inkonsistente spil, disiplinærsager og mislykkede selvmord også en af hovedårsagerne til at jeg ikke nåede i slutspillet i NYJ.dk's fantasy liga. SHAME ON YOU PLAX!

Bundgaard: Når man skyder sig selv på en natklub, så er man indbegrebet af værdig til tæsk.

Mathias : Nu er jeg jo kæmpe fan af Plaxico, men et enkelt nyrestød når han ligger ned kan det vel godt blive til.

Rasmus: Hvordan kan du være kæmpe fan af en fra det falske New York team Mathias???


Mathias: Der er jo de spillere man har lyst til at slå bare fordi de har et fesent navn og burde straffes (ex: Pierre Garcon fra Colts og Brian St. Pierre fra Cardinals) men en spiller jeg simpelthen ikke kan klare må være T.O.. jeg ville ikke have noget imod at hamre ham i gulvet mens jeg råber "I LOVE ME SOME ME!!!)

Bundgaard: T.O. - K.O.!!! ...når nu Wade Phillips ikke vil.

Rasmus: Som nævnt ovenfor kan jeg kun støtte op omkring det projekt!


Hvilken holdejer ville du gerne sparke i maven og nikke en skalde?

Bundgaard: Jeg har absolut ingen saglig begrundelse for mit valg af Vikings-ejer Ziggy Wilf, men come on. Overskæg, krøllet Tommy Seebach-hår og så det navn - Zygmund "Ziggy" Wilf??? Så har man sgu fortjent et cirkelspark i mellemgulvet... Han burde have rigeligt med penge til både barber, frisør og en navneforandring!

Mathias : Jeg er ikke så meget inde i ejerne og har faktsik aldrig set ham, men giver Bundgaard 100% opbakning.. Efter den beskrivelse har jeg selv lyst til at tage til Minnesota bare for at pisse i mandens morgenkaffe.

Rasmus: Skal man være kikset for at være ansat hos Twin City holdet?


Rasmus: Her er jeg ude i en tiebraker mellem Al Davis og Ford-familien. Al Davis var en god ejer engang og desuden er det ikke fair at slå på så gamle mennesker. Ford-familien til gengæld... de har stået bag det ringeste franchise i NFLs historie mens de har haft kontrol over Lions og var det ikke fordi de havde Barry Sanders i 90'erne ville de have været så grotesk ringe de sidste 20 år at det er umuligt at forstå. Det er utroligt at man ikke kan ansætte bedre personel i toppen (GM, HC) når man er villig til at betale masser af penge og i teorien burde have noget erfaring fra at drive en virksomhed på størrelse med Ford (ved nærmere eftertanke er Ford-fabrikkerne vel det endegyldige bevis på hvor elendig den familie er til at drive forretning, der går ikke lang tid inden det brand afgår ved døden). For at forspilde chancen for at bygge et af de bedste franchises i NFL op, fortjerner Ford-familien en gang stryg.

Bundgaard: Jeg gav også gerne Ford-familien flade på vegne af samtlige Lionsfans.

Mathias: Tak for dejlige Biler.. Now Put Your Hands In The Air!!!!


Mathias: Jeg er desværre ikke sat nok ind i Owners til virkelig at have en jeg hader.. men Al Davis er jo nogenlunde automatisk med så mon ikke man lige kunne sparke ham i halsen så han kunne holde sin kæft og lade træneren gøre sit arbejde for en gangs skyld...

Bundgaard: Jerry Jones [host host]

Rasmus: Pas på du ikke slår ham ihjel ved et uheld, han er tudsegammel og har været indlagt en del på det sidste.

Etiketter:

Flere nyheder og artikler

Playoffs? PLAYOFFS?

Postet af Rasmus Hansen - 03 januar 2009 22:20
Så er det igen blevet tid til playoffs, og desværre for andet år i træk uden vore kære Jets. Vi vil selvfølgelig følge kampene her på siden og være online på chatten, så husk at kigge ind på newyorkjetsdk.chatango.com og snak med - vi vender også status på head coach situationen og hvad Jets vil foretage sig i off-season.

Her er et hurtigt kig på wild card playoff billedet og hvornår kampene bliver spillet.

Falcons @ Cardinals (lørdag kl. 22:30): Cardinals spiller for første gang i mange år med i slutspillet. Samtidig er det et opgør mellem en af de bedste gamle quaterbacks, undraftede Kurt Warner, og en af de bedste unge quaterbacks, førsterundevalget Matt Ryan. Vores ex-punter Ben Graham, spiller med for Cardinals og John Abraham samt Eric Coleman spiller med for Falcons.

Colts @ Chargers (søndag morgen kl. 2:00): Et opgør der er ved at blive en nyklassiker og et opgør der tradiotionelt er meget lige med hhv. 3, 3 og 4 points forskel i de sidste 3 opgør. Klart den kamp jeg ser mest frem til i wild card runden.

Ravens @ Dolphins (søndag kl. 19:00): Den kamp vi så gerne ville have spillet i. Nu får vi i stedet vores ærkefjende at se mod et rigtigt godt forsvar. Bliver formentligt en meget lavtscorende affærre. Husk også på at Pennington spiller med i denne kamp.

Eagles @ Vikings (søndag kl. 22:30): Kampen er næsten stillet op som Adrian Peterson stillet op imod hele Eagles hold, men en faktor der bliver måske endnu mere vigtigt er hvordan Vikings head coach, Brad Childress, kan foreberede hans defensiv mod det hold han tidligere var offensiv koordinator for.

Etiketter:

Flere nyheder og artikler

Velkommen til NewYorkJets.dk

NewYorkJets.dk er dit danske stoppested for nyheder om - og kommentarer til alt hvad der berører New York Jets. (mere)

Bloggen har eksisteret siden sommeren 2005 og er tænkt som et samlingspunkt for de danske Jetsfans, så giv endelig din mening til kende i kommentarfeltet til de enkelte poster!

Skulle du have mod på selv at poste nyheder og meninger her på bloggen, så er nye bloggere altid velkomne.

Har du kommentarer, spørgsmål eller gode ideer, så send en mail.

Du kan også finde NewYorkJets.dk på Facebook og på Twitter.

Abonner på NewYorkJets.dk

Nuværende skribenter på NewYorkJets.dk:

  • Mark Bundgaard Hansen
  • Rasmus Hansen
  • Mathias Oehlenschlæger
  • Jets-katten

Notice: We are in no way affiliated with New York Jets or the National Football league. This is an unofficial fan page

Nyhedsbrev

Indtast din email nedenfor og modtag et nyhedsbrev når der er nyt på siden. Vi sender max en mail om dagen og du kan altid framelde dig igen.

Tilmeld

Afstemning

Seneste kommentarer

    NewYorkJets.dk chat

    Social Media

    Støt os ved at "synes godt om" os på Facebook og modtag masser af opdatering om Jets.

    Vis din support for Gang Green ved at tilføje et NewYorkJets.dk badge til dit Facebook profil-billede.

    Følg os på Twitter

    NewYorkJets.dk podcasts

    Vi laver med jævne mellemrum Jets-relaterede podcasts omkring holdet, kampene og spillerne. Her er en liste over tidligere podcasts:

      J-E-T-S JETS! JETS! JETS!
      ...now let's go eat a goddamn snack!