Mine tanker om Tebow-handlen

Postet af Bundgaard - 24 marts 2012 11:46
Onsdag handlede Jets (som i allerede ved) sig til Tim Bow og det er måske det mest mærkværdige, forvirrende og skrækindjagende døgn i min 12-årige karriere som Jetsfan.

Nu har granatchokket så småt fortaget sig (og jeg har fundet en håndfuld frie minutter), så mon ikke jeg lige skulle forsøge at opsummere hvad jeg synes om situationen...

Udfra en ren football-mæssigt synsvinkel har jeg ikke noget problem med handlen. Man har ikke betalt alverden - ét 4. og ét 6. rundevalg for Tebow og ét 7. rundevalg er til at overkomme for en spiller med betragtelige playmaker-evner.

Problemet er så bare at disse evner er meget svære at anvende i et konventionelt offence. At Tebow er en elendig passer kan der vist næppe være nogen diskussion i og jeg tror personligt ikke et øjeblik på, at Tebows spillestil kan bringe et hold i Super Bowl... vinde nok kampe i løbet af sæsonen til at nå playooffs? - ja, men så heller ikke mere. 


Nu er Tebow så heller ikke bragt til New York for at spille QB, men som wildcat/gimmick-spiller og backup for Sanchez.

Det kan muligvis sagtens fungere for Jets har tidligere mixet forskellige wildcat-elementer ind i deres gameplan med Brad Smith og har fint succes med det... og Tebow giver endnu flere muligheder end Brad Smith gjorde.

Tebow vil også kunne bruges i goalline-situationer og vil kunne tage lidt af presset af Mark Sanchez... I TEORIEN!

For her kommer vi så til de problemer, som det også giver at hente Tebow... Kan I f.eks. forestille jer hvad der sker første gang Sanchez kaster en interception, endsige taber en kamp eller to?

Nå, det kan I godt?... Men lad mig fortælle det alligevel!... Så kommer samtlige Tebow-maniacs frem i full force i medierne, på stadion, på twitter, på facebook... De vil med andre ord lægge så stort et pres på Jets, om at foretage et skifte på QB, at jeg frygter at man ikke vil kunne stå imod ret længe.

Bukker man under for presset (eller falder for fristelsen, hvis det er sådan man har det), så sidder man i suppedasen. At man måske allerede gør det fordi Sanchez måske aldrig bliver bedre end han er nu, er så en anden snak.

Lad mig bare slå fast, at jeg ikke har noget imod Tebow som person. Nej, jeg deler ikke hans religiøse overbevisnig og ja, jeg synes at han ind imellem bliver lige lovlig kvalm at høre på, men jeg tror såmen at han er en ganske flink og behagelig fyr. Mit problem er at jeg mener at han er en piv-ringe QB og at Jets er på meget farlig grund, hvor de risikere at blive tvunget til at tage en beslutning, der kan komme til at koste dyrt.

Der er også dem der frygter at Sanchez bliver sat under for meget pres med Tebows ankomst... sjovt nok de samme, der har brugt de sidste tre måneder på at himle op om hvordan Jets pusler og plejer ham. Her er jeg ikke alt for nervøs, for hvis Sanchez skal kunne besidde QB-jobbet i New York, så SKAL han kunne håndtere den slags! ...Måske vil det endda skubbe ham frem i sin udvikling?

Der er helt sikkert mange flere vinkler på den her historie, men dem satser jeg på at runde med Rasmus i en podcast i den allernærmeste fremtid...

Nå, men hvorom alting er, så er det en realitet at Tebow nu er en Jet, så jeg hepper på ham og håber at han får et succesfuldt ophold i NY... samtidig hepper jeg mere på Sanchez end nogensinde før!

Etiketter: ,

Flere nyheder og artikler

  • At 24. mar. 2012, 14.14.00, Blogger Mathias Oeh said…

    hvis Sanchez direkte bliver dårligere af at få direkte modstand til starter postitionen så kan man nok også se det som et direkte tegn på at hans mentalitet ikke holder til at være QB i NY

     

Så fik Jets endelig signet en safety

Postet af Bundgaard - 19 marts 2012 21:38
Jets er blevet enige med LaRon Landy om en 1-årig kontrakt til en værdi af 4 millioner $.

Landry er kendt som en hard hitter så lad os håbe at vi kommer til at se mere af det her...



end af det her...



Landry har døjet med en del skader de sidste par år og der er dem, der frygter at han har mistet noget af sin hurtighed og smidighed. Under alle omstændigheder bør Landry være en upgrade over Eric Smith...

Jets mangler dog stadig en free safety og jeg vil lige nu mene at det bedste senarie er at forlænge med Jim Leonhard og så enten signe endnu en free agent a la O.J. Atogwe, som de pt. snakker med eller at drafte en FS i midt-runderne af årets draft.

Etiketter: , ,

Flere nyheder og artikler

  • At 19. mar. 2012, 23.17.00, Blogger Bruno said…

    Cro har ellers lagt billet ind på FS.... :-/

    http://jetsrant.com/2012/03/19/jets-cromartie-likes-to-wear-mulitiple-hats-at-least-on-twitter/

     
  • At 20. mar. 2012, 09.18.00, Anonymous Anonym said…

    Ja det er alletiders, hvis han kan holde sig skaldesfri og indstillingen ikke er for meget Kerry Rhodes uden for banen...

    Kan vi ikke også få ham der Nr. 27 der løber igennem vores nye SS som var han en træningskegle...

    Lanxe

     
  • At 20. mar. 2012, 09.27.00, Blogger Bundgaard said…

    Hej Bruno og Lanxe!

    Så godt at Cro er parat til at tage pladsen som FS... nok ikke den allerbedste ide, men jeg må virkelig tage hatten af for hans engagement! :-)

    Beklager Lanxe, men Brandon Jacobs er nok en af de spillere i dagens NFL jeg synes allermindst om. Hans adfærd på og udenfor banen er bare så über-classless, så et stort NEJ TAK herfra...

     

Jets signer to

Postet af Bundgaard - 16 marts 2012 22:04
Jets har her til aften skrevet kontrakt med QB Drew Stanton og WR Chaz Schilens.

Stanton skal formentlig være primær backup for Sanchez. Har tilbragt fire sæsoner hos Detroit Lions og har blot startet fire kampe med 5 TDs, 9 INTs og 4 fumbles som resultat... håber aldrig at se ham på banen i en kamp der gælder noget.

Schilens kommer til fra Oakland og er straks noget mere spændende. Ikke at hans stats er meget mere prangende: I sine fire sæsoner for Raiders er det blot blevet til 902 yards og 7 TDs... men Schilens er høj (193 cm.) og lynende hurtig (4.33 40-yard dash) - altså et perfekt kompliment til Santonio Holmes. Schilens er dog ikke kun fysik og der er mange scouts, der har et godt øje til ham... desværre er han yderst injury prone og missede et hav af kampe i Oakland, hvor han blev trænet af Jets nye WR Coach, Sanjay Lal.

Etiketter: , , ,

Flere nyheder og artikler

  • At 16. mar. 2012, 23.31.00, Anonymous Anonym said…

    Må nok ærligt indrømme jeg havde håbet på noget lidt bedre...

    Men det er vel ikke overstået endnu..

    Lanxe

     
  • At 16. mar. 2012, 23.57.00, Blogger Bundgaard said…

    Ro på Lanxe :-)

    Meldingerne går lige nu på at Jets forventer at skrive kontrakt med Reggie Nelson i morgen.

    ...og så lige lidt info om de to kontrakter:

    Stanton: 1 år, 1.25 millioner $

    Schilens: 1 år, 675.000 $ (500.000 garanteret) ... et røverkøb hvis han kan udfri bare lidt af potentialet og holde sig skadesfri!

     
  • At 17. mar. 2012, 00.16.00, Blogger Bundgaard said…

    Sorry... det er 765.000 $ Schilens årsløn lyder på. Stadig et bargain.

     
  • At 17. mar. 2012, 00.24.00, Anonymous Anonym said…

    Brady Quinn havde nu været et bedre valg. Føler lidt han aldrig rigtig har fået chancen

     

Free Agency er i gang!

Postet af Bundgaard - 14 marts 2012 01:09
Her er de navne jeg har hørt Jets sat i forbindelse med her på første dag af free agency:

- QB Chad Henne: Var ventet, men han har allerede planlagte besøg med Jaguars og Seahawks.

- QB Drew Stanton: Besøger Jets torsdag eller fredag.

- Safety Brandon Meriweather: Den eneste safety der er værre end Eric Smith!

- Safety Reggie Nelson: den safety Jets menes mest interesseret i, men de forventer samtidig at han nok bliver for dyr... Cromartie gør sit bedste for at rekrutere ham på twitter.

- Safety LaRon Landry

- WR Chaz Schilens: Schilens kender Jets ny WR coach, Sanjay Lal fra Oakland Raiders... Cardinals og 49ers er også interesserede i Schilens

- WR Laurent Robinson: Robinson får dog også masser af opmærksomhed fra andre hold... Jaguars, Cardinals, Chargers... og så forlyder det endvidere at SÅ interesserede er Jets heller ikke.

Etiketter:

Flere nyheder og artikler

Jets og Bryan Thomas enige om ny kontrakt

Postet af Bundgaard - 13 marts 2012 22:39
Jets er blevet enig med OLB Bryan Thomas om en ny kontrakt og de første meldinger går på en ét-årig aftale.

Bryan Thomas der røg på IR efter at have revet akillessenen over i starten af oktober sidste år, har aldrig levet op til det 1. rundevalg Jets brugte på ham i 2002, men er flere gange blevet fremhævet for sit spil og rolle på holdet af Rex Ryan.

Bliver aldrig den store pass rusher og det er svært at blive vildt begejstret over denne forlængelse, men Thomas er en udmærket OLBer på 1. og 2. down.

Med den ny kontrakt er Thomas den spiller påå Jets roster, der har været på holdet i længst tid.

Etiketter: , ,

Flere nyheder og artikler

Puha! - Jets og Pouha enige om ny kontrakt

Postet af Bundgaard - 12 marts 2012 22:08
Her et døgn før free agency skydes i gang er Jets og Sione Pouha blevet enige om en ny 3-årig kontrakt.

Pouha blev draftet af Jets i 3. runde af 2005 draften.

De sidste par år har han udviklet sig til en af NFLs bedste run stuffers og er en stabil og pålidelig personlighed, der virkelig er brug for på et Jets-hold, der på det seneste har haft sine problemer "i omklædningsrummet".

Jeg er meget glad for at se Pouha forblive i grønt og hvidt!

Etiketter: ,

Flere nyheder og artikler

  • At 13. mar. 2012, 09.07.00, Blogger Bruno said…

    Mens vi venter på nogle tal vil jeg istemme at det er en god og vigtig forlængelse, omend det nok ikke hjælper pass-rush overvældende meget :-)

     

Free Agency er lige om hjørnet

Postet af Bundgaard - 21:53
I morgen (tirsdag) kl. 21:00 dansk tid starter free agency og det plejer at gå vildt for sig!

Her er Jets free agents:

Unrestricted
OLB Bryan Thomas
Safety Jim Leonhard
RB LaDainian Tomlinson
OL Robert Turner
QB KEvin O'Connell
QB Mark Brunell
WR Plaxico Burress
K Nick Folk
Safety Brodney Pool
CB Donald Strickland

Restricted
CB Marquice Cole
OLB Jamaal Westerman
OLB Aaron Maybin
TE Matthew Mulligan


Her er en liste over samtlige free agents

Etiketter:

Flere nyheder og artikler

Diverse tanker om flørten med Manning og Sanchez kontraktforlængelse

Postet af Bundgaard - 10 marts 2012 12:17

Jeg har de sidste mange dage gerne ville dele mine tanker om muligheden for at Peyton Manning kunne komme til New York, men ikke haft tid... nu er den sag så ikke længere aktuel, for Manning er tilsyneladende ikke interesseret i Jets og nu har holdet istedet smidt yderligere 3 år og 40.5 millioner $ oven i Sanchez eksisterende kontrakt.

Mht. til al Manning-halløjet, så må jeg tilstå at jeg gerne havde set ham i en Jets uniform. Ligesom så mange andre har jeg haft mine bekymringer - Er han kommet sig over sin nakkeskade? Hvor mange år vil han spille før han går på pension? Vil han overhovedet trives på et andet hold...og især i en by som New York?

Når alt det så er sagt, så kan jeg bare ikke komme udenom at Peyton Manning er én af de bedste QBs nogensinde og at det derfor ville være direkte tåbeligt ikke at slå til under de rette omstændigheder... de rette omstændigheder for mig ville være at han 1 - ønsker at spille for Jets og 2 - at man får mulighed for (i det mindste) at se ham kaste.

Ingen af ovennævnte punkter ser ud til at være opfyldt og derfor er jeg helt okay med, at Jets har meldt sig ud af kapløbet om hans gunst.

Det fører så til forlængelsen af Mark Sanchez kontrakt... Også den er jeg helt okay med.

Føler jeg mig sikker på at Sanchez udvikler sig til en top-QB? Nej. Føler jeg mig sikker på det modsatte? Nej... og derfor giver det på nuværende tidspunkt god mening at fortsætte med Sanchez bag center, for nok har Sanchez være up and down i de første tre år, men hans stats for den periode er ikke ulig hvad f.eks. Eli Manning og Drew Brees præsterede i deres første tre sæsoner. Det betyder selvfølgelig langt fra at det vil gå Sanchez ligeså godt som det to nævnte herrer (man kan sikkert finde endnu flere QBs der matcher hans stats og som aldrig blev bedre!), men nu får vi lov til at se hvordan det kommer til at udspille sig...

Så har der været meget snak bekymring om hvordan Sanchez ville blive påvirket af flørten med Manning. Her er jeg ret overbevist om at Sanchez forstår (ikke elsker) at NFL er forretning og så er det jo langt fra Hr. Hvem-somhelst, man overvejede at udskifte ham med... var man nu gået all in på at signe f.eks. Jason Campbell, så havde det været en anden snak. Samtidig må jeg undre mig lidt over at meget af kritikken/bekymringerne kommer fra kommentatorer/journalister, der har brugt de sidste to måneder på at bebrejde Jets, at de indtil nu har pakket Sanchez ind i vat... det giver bare ingen mening, men handler nok også om, at flere af dem er mest interesseret i bare at kritisere.

Forhåbentlig kan Sanchez bruge sin nær-Manning-oplevelse som motivation til at tage det næste skridt i sin udvikling som NFL quarterback.

Etiketter: , , ,

Flere nyheder og artikler

  • At 10. mar. 2012, 15.25.00, Blogger Bruno said…

    Lang tid siden :-)

    Jeg er langt hen af vejen enig med dig og er 100% enig i dine betragtninger omkring Payton.

    Jeg er dog lidt undrende over at man på nuværende tidspunkt føler et behov for at give en forlængelse til Sanchez, i mine øjne er 2012 et "make or brake" år, hvorfor 20 mill. garanteret kan være svært at forstå.

    Men mon ikke Tannebaum har skruet den sammen på en fornuftig måde, det kan dog være svært at gennemskue når detaljer endnu ikke er kommet frem (eller jeg har overset dem).

     
  • At 10. mar. 2012, 15.45.00, Blogger Bundgaard said…

    Hey Bruno. Jeg forstår godt din undren, men jeg kan se flere forklaringer og i realiteten er der sikkert tale om en kombination:

    1. Den nye kontrakt giver mere cap room i år (... ved ikke om det holder, men kunne meget vel være tilfældet)

    2. Man vil gerne fortælle Sanchez, at man (på trods af at man forhørte sig om Manning)stadig har tiltro til at han er fremtidens mand.

    3. Hvis Sanchez "makes it" i år, så er det billigere at give ham en forlængelse allerede nu... skulle han "break'e", så lur mig om der ikke er en eller to udveje for Jets strikket ind.

     

Mens vi venter på Manning... Draftprofil: David Decastro, OG, Stanford

Postet af Bundgaard - 08 marts 2012 17:10
Offensive liniemænd kan man aldrig få for mange af og med Jets erklærede ønske om at løbe bolden mere, kunne Stanford Guard David Decastro være en mulighed.



David Decastro betegnes af mange som draftens måske mest sikre valg og som det bedste guard-prospekt i ét årti.

Decastro er solid i pass protection. Kunne godt tåle at tage lidt på, men det kompenserer han fint for med sin teknik. Opnår god leverege og arbejder konstant med benene. Bevæger sig godt sidelæns og mister sjældent balancen. Decastros force er dog run blocking. Han er eminent til pulling og trapping og spiller med et nasty streak.

Decastro er en intelligent spiller, der har helt styr på sine opgaver på banen. Er skolet i et pro style-system og vil kunne glide direkte ind som starter i NFL.

Hvis man skal kneppe fluer, så kan man sige at han skal træne i at blive bedre til at bruge sine hænder, men det er vist mest noget der bliver nævnt, fordi man nu en gang skal have bare lidt negativt at sige. Som nævnt mangler han måske også en anelse i vægt, men har kropsbygningen til at kunne bære at tage på, uden det bør påvirke hans spil negativt.

Etiketter: , ,

Flere nyheder og artikler

Velkommen til NewYorkJets.dk

NewYorkJets.dk er dit danske stoppested for nyheder om - og kommentarer til alt hvad der berører New York Jets. (mere)

Bloggen har eksisteret siden sommeren 2005 og er tænkt som et samlingspunkt for de danske Jetsfans, så giv endelig din mening til kende i kommentarfeltet til de enkelte poster!

Skulle du have mod på selv at poste nyheder og meninger her på bloggen, så er nye bloggere altid velkomne.

Har du kommentarer, spørgsmål eller gode ideer, så send en mail.

Du kan også finde NewYorkJets.dk på Facebook og på Twitter.

Abonner på NewYorkJets.dk

Nuværende skribenter på NewYorkJets.dk:

  • Mark Bundgaard Hansen
  • Rasmus Hansen
  • Mathias Oehlenschlæger
  • Jets-katten

Notice: We are in no way affiliated with New York Jets or the National Football league. This is an unofficial fan page

Nyhedsbrev

Indtast din email nedenfor og modtag et nyhedsbrev når der er nyt på siden. Vi sender max en mail om dagen og du kan altid framelde dig igen.

Tilmeld

Afstemning

Seneste kommentarer

    NewYorkJets.dk chat

    Social Media

    Støt os ved at "synes godt om" os på Facebook og modtag masser af opdatering om Jets.

    Vis din support for Gang Green ved at tilføje et NewYorkJets.dk badge til dit Facebook profil-billede.

    Følg os på Twitter

    NewYorkJets.dk podcasts

    Vi laver med jævne mellemrum Jets-relaterede podcasts omkring holdet, kampene og spillerne. Her er en liste over tidligere podcasts:

      J-E-T-S JETS! JETS! JETS!
      ...now let's go eat a goddamn snack!