John Idzik er Jets nye General Manager

Postet af Bundgaard - 20 januar 2013 01:06

19 dages jagt på den perfekte kandidat til at overtage General Manager-posten efter Mike Tannenbaum er slut og valget faldt på John Idzik.

Jeg har ikke nogen forudsætninger for at bedømme om Idzik er den rette mand, men der er  flere ting fra hans baggrund jeg godt kan lide.

Her er mine betragtninger om Idzik og hele processen:

Hvorfor tog det så lang tid?
Mange har undret sig over - og også kritiseret Jets for at det tog så lang tid at hyre en ny GM. Jeg må tilstå at jeg selv begyndte at blive utålmodig, men det drejer sig altså ikke om at hyre en ny bolddreng. Derfor ser jeg det faktisk som værende positivt, at Jets interviewede op i mod 10 kandidater før de besluttede sig for Idzik. Jeg ville have været langt mere skeptisk hvis man havde hyret en så vigtig person efter ganske få dage. Jets valgte endvidere at hyre en disideret head hunter og det ville da have været penge ($250.000 mener jeg) lige ud ad vinduet, hvis han havde udpeget de tre mest oplagte kandidater, og så ellers bare taget den der nu en gang klarede interviewet bedst.

Var der ingen der ville have jobbet?
Der var også en del kommentatorer og såkaldte eksperter, der mente at der ikke var nogen der ville arbejde for Jets. Dét er noget eklatant sludder efter min mening! Selvfølgelig er der da nogen (sikkert mange endda) der vil have det job. Der findes altså kun 32 stillinger af den kaliber som Idzik endte med at få... det er klart at der er enkelte kandidater der bliver tilbudt flere stillinger, som tilfældet var med David Caldwell, der valgte Jaguars og kandidater der står til at arve GM-jobbet på deres nuværende job, som det gør sig gældende for Ravens assistant GM Eric DeCosta. Alle andre er selvfølgelig klar til at slå til hvis chancen byder sig.

Det blev ikke en scout...
Det tidlige forlydender gik på at Jets ledte efter en mand med rødderne solidt plantet i scouting og spiller-evaluering. Det fik de ikke... men selvom Idzik måske nok har det meste af sin kompentance på business-delen af jobbet, så har han erfaring fra stort set alle områder indenfor front office-arbejdet. Idzik har med andre ord mere erfaring på området end Tannenbaum havde og det tror jeg er en stor fordel, for det giver ham muligheden for at samle de rette scouts og evaluerings-medarbejdere omkring sig, fremfor at måtte stole blindt på de folk, der tidligere omgav Tannenbaum og som i vid udstrækning stadig befinder sig i organisationen.
Samtidig befinder Jets sig i en situation med nogle rigtig grimme kontraktproblemer. Sanchez har en kæmpekontrakt, der er svær/umulig at komme ud af og Revis skal genforhandles. Havde man valgt en rendyrket personel-evaluator, så var man totalt afhænging af f.eks. Scott Cohen og Ari Nissim, der er Tannenbaums lærlinger og det er måske ikke det smarteste, når det nu er Tannenbaum, der er manden bag de kontrakter, der nu volder problemer. Idzik vil have autoriteten og være i stand til at tænke i nye baner.

Idzik har netværket iorden...
Idzik har været i NFL i to årtier og har masser af erfaring på mange forskellige niveauer. Idzik var f.eks. Seahawks repræsentant ved større NFL-møder og har derfor kontakterne i orden og er efter alt at dømme en respekteret mand.

Et spørgsmål om karisma?
Nu har jeg ikke set Idzik foran pressen, men jeg forventer at han besidder en vis karisma. Ét af problemerne med en kandidat som Tom Gamble var angiveligt, at han simpelthen ikke ville kunne "sælge varen" til New York-pressen. Det lyder måske åndssvagt, men som GM for Jets er man en offentlig person og vil ikke kunne gemme sig ad vejen på sit kontor på samme måde som man kan i f.eks. Jacksonville eller Arizona.


Som sagt ser jeg mange positive og lovende ting ved John Idzik... om han så rent faktisk kan få Jets tilbage på sporet må tiden vise...

Etiketter: ,

Flere nyheder og artikler

Velkommen til NewYorkJets.dk

NewYorkJets.dk er dit danske stoppested for nyheder om - og kommentarer til alt hvad der berører New York Jets. (mere)

Bloggen har eksisteret siden sommeren 2005 og er tænkt som et samlingspunkt for de danske Jetsfans, så giv endelig din mening til kende i kommentarfeltet til de enkelte poster!

Skulle du have mod på selv at poste nyheder og meninger her på bloggen, så er nye bloggere altid velkomne.

Har du kommentarer, spørgsmål eller gode ideer, så send en mail.

Du kan også finde NewYorkJets.dk på Facebook og på Twitter.

Abonner på NewYorkJets.dk

Nuværende skribenter på NewYorkJets.dk:

  • Mark Bundgaard Hansen
  • Rasmus Hansen
  • Mathias Oehlenschlæger
  • Jets-katten

Notice: We are in no way affiliated with New York Jets or the National Football league. This is an unofficial fan page

Nyhedsbrev

Indtast din email nedenfor og modtag et nyhedsbrev når der er nyt på siden. Vi sender max en mail om dagen og du kan altid framelde dig igen.

Tilmeld

Afstemning

Seneste kommentarer

    NewYorkJets.dk chat

    Social Media

    Støt os ved at "synes godt om" os på Facebook og modtag masser af opdatering om Jets.

    Vis din support for Gang Green ved at tilføje et NewYorkJets.dk badge til dit Facebook profil-billede.

    Følg os på Twitter

    NewYorkJets.dk podcasts

    Vi laver med jævne mellemrum Jets-relaterede podcasts omkring holdet, kampene og spillerne. Her er en liste over tidligere podcasts:

      NewYorkJets.dk arkiv

      Her kan du finde alle vores tidligere artikler. Genoplev sejrene og grin af os når vores spådomme blev gjort til skamme.

      J-E-T-S JETS! JETS! JETS!
      ...now let's go eat a goddamn snack!