Her er mine noter fra nattens 23-17 nederlag til Houston Texans:
- Godt det ikke gik værre...Hvor er det egentlig sørgeligt at jeg kan glæde mig over et nederlag, men efter sidste uges fadæse mod 49ers, så var det trods alt rart Jets ikke blev kørt totalt over endnu en gang.
- Jets har ufatteligt mange problemer og der ser ikke ud til at være en let løsning på nogen af dem...
Det absolut største problem (som jeg ser det) er løbeangrebet, der er helt håbløst. Shonn Greene løber for blot 2.9 yards pr. carry og hver gang han får bolden i hænderne, virker det som et spildt spil. Hvis det stod til mig, så røg Greene på bænken til fordel for Bilal Powell, der virker mere eksplosiv. Jeg så også gerne Joe McKnight mere på banen som change of pace back, på samme måde som man tidligere brugte Leon Washington.... eller prøv med Jonathan Grimes. Det er i hvert fald tydeligt at Shonn Greene ikke kan bringe os nogen vegne og noget må der altså ske!
Mark Sanchez er langtfra en plads i toppen af NFL QB-hierakiet, men han får altså heller ikke meget hjælp af sine receivere, der gang på gang taber bolde, de ellers burde have grebet. Samtidig virker det som om der er mange misforståelser, hvor receiveren løber den forkerte rute.
Det er svært at bebrejde Sanchez de to interceptions i nat. Den første blev tippet af allesteds nærværende J.J. Watt, da bolden ellers var på vej til en helt åben Jeremy Kerley, der ellers let kunne have scoret et TD. Den anden blev forårsaget af Jeff Cumberland, der i stedet for at gribe bolden, der ellers rammer ham lige i hænderne, får slået den op i luften... suk.
Jets løbeforsvar var endnu en gang hullet som en si. Før pausen havde Arian Foster således rundet de 100 yards rushing. Noget af problemet er givetvis, at der bruges ekstra kræfter på at dække op for kast nu hvor Revis er skadet, men det undskylder altså ikke de mange missede tacklinger.
Der bliver lavet for mange dumme fejl - først er der for mange spillere i huddle'n... så for få. Og alt for ofte tager det for lang tid at få kommunikeret spillene ind på banen, hvilket koster unødvendige timeouts.
På positiv-siden står Joe McKnights 100 yard kick return og Jets secondary, der tog broden af Texans kasteangreb - Specielt Antonio Cromartie, der havde godt styr på Andre Johnson.
Det var en grim forskrækkelse, da Mangold måtte hjælpes fra banen med en tilsyneladende alvorlig ankelskade, men han vendte heldigvis tilbage... puha!
Etiketter: Houston Texans, Joe McKnight, Nick Mangold, Shonn Greene