1. Runde: Quinton Coples, DE, UNC
Ikke et specielt populært valg - mange foretrak Melvin Ingram, men egentlig synes jeg ikke kritikken er helt fair. Ja, der er spørgsmålstegn ved Coples motivation, men meget af det kan muligvis bortforklares med en helt umulig situation, med undersøgelser af UNCs collegeprogram og deraf følgende trænerfyringer, der fuldstændig punkterede 2011 sæsonen. Coples har et kæmpe talent og fysikken til at realisere det - dét var et spørgsmålstegn ved Ingram, der oven i købet var lidt en tweener.
2. Runde: Stephen Hill, WR, Geirgia Tech
Det blev til endnu et kæmpe talent, da Jets tradede op efter Stephen Hill. Hill er meget rå, men har ligesom Coples den perfekte fysik og er samtidig hamrende hurtig - læs: et perfekt kompliment til Holmes og Kerley. Greb ikke mange bolde i college, men spillede også i et system hvor man gerne løb bolden 20 gange i træk. Hill var forventet draftet i slutningen af 1. runde, så god værdi i at tage ham i 2.
3. Runde: Demario Davis, LB, Arkansas State
Davis er en meget spændende spiller, der giver den fuld skrue hele tiden. Havde han spillet for et større college-program er jeg ikke i tvivl om at han var blevet valgt højere. Mange mener at Jets reach'ede... og det gjorde de måske også lidt, men jeg er ret sikker på at han ville have været væk, når de havde deres næste valg i 6. runde, så hvis de virkelig mener at have fundet guld her, så var det bare om at slå til.
6. Runde: Josh Bush, S, Wake Forest
Jeg var pinedød nødt til at styrke safety-positionen, men valgte altså at vente til 6. runde. Det er helt fint med mig, da det var en tynd årgang og de bedste safetys generelt blev draftet alt for tidligt. Bush er konverteret fra CB og er bedst i coverage... lige hvad Jets har brug for.
6. Runde: Terrance Gannaway, RB, Baylor
Det blev til en RB med det første kompensationsvalg sent i 6. runde. Gannaway er bedst når han løber op igennem midten. Han vejer mere end den gennemsnitlige RB i årets draft, men har stadig god fart i støvlerne... hvem sagde ground and pound?
6. Runde: Robert T. Griffin, OG, Baylor
Alle gode gange tre i 6. runde... Offensive liniemænd kan man efter sigende aldrig få for mange af. En stor gut, der formentlig skal skoles til at hjælpe løbeangrebet... igen: hvem sagde ground and pound?
7. Runde: Antonio Allen, S, South Carolina
Endnu en safety - denne gang mere en in-the-box type. En god tackler og en produktiv part af et godt South Carolina defence. Mange er overraskede over at Allen faldt så langt, men det kan skyldes at han i college spillede en slags S/LB-hybrid og altså mangler en naturlig position.
7. Runde: Jordan White, WR, Western Michigan
Hvor Hills produktion i college er minimal, så er det modsatte tilfældet med White. Han løber gode ruter, men mangler fart og har døjet med et hav af kritiske skader.
Etiketter: 2012 draft, Antonio Allen, Demario Davis, Draft, Draft review, Jordan White, Josh Bush, Quinton Coples, Robert T Griffin, Stephen Hill, Terrance Gannaway
