Mht. til al Manning-halløjet, så må jeg tilstå at jeg gerne havde set ham i en Jets uniform. Ligesom så mange andre har jeg haft mine bekymringer - Er han kommet sig over sin nakkeskade? Hvor mange år vil han spille før han går på pension? Vil han overhovedet trives på et andet hold...og især i en by som New York?
Når alt det så er sagt, så kan jeg bare ikke komme udenom at Peyton Manning er én af de bedste QBs nogensinde og at det derfor ville være direkte tåbeligt ikke at slå til under de rette omstændigheder... de rette omstændigheder for mig ville være at han 1 - ønsker at spille for Jets og 2 - at man får mulighed for (i det mindste) at se ham kaste.
Ingen af ovennævnte punkter ser ud til at være opfyldt og derfor er jeg helt okay med, at Jets har meldt sig ud af kapløbet om hans gunst.
Det fører så til forlængelsen af Mark Sanchez kontrakt... Også den er jeg helt okay med.
Føler jeg mig sikker på at Sanchez udvikler sig til en top-QB? Nej. Føler jeg mig sikker på det modsatte? Nej... og derfor giver det på nuværende tidspunkt god mening at fortsætte med Sanchez bag center, for nok har Sanchez være up and down i de første tre år, men hans stats for den periode er ikke ulig hvad f.eks. Eli Manning og Drew Brees præsterede i deres første tre sæsoner. Det betyder selvfølgelig langt fra at det vil gå Sanchez ligeså godt som det to nævnte herrer (man kan sikkert finde endnu flere QBs der matcher hans stats og som aldrig blev bedre!), men nu får vi lov til at se hvordan det kommer til at udspille sig...
Så har der været meget snak bekymring om hvordan Sanchez ville blive påvirket af flørten med Manning. Her er jeg ret overbevist om at Sanchez forstår (ikke elsker) at NFL er forretning og så er det jo langt fra Hr. Hvem-somhelst, man overvejede at udskifte ham med... var man nu gået all in på at signe f.eks. Jason Campbell, så havde det været en anden snak. Samtidig må jeg undre mig lidt over at meget af kritikken/bekymringerne kommer fra kommentatorer/journalister, der har brugt de sidste to måneder på at bebrejde Jets, at de indtil nu har pakket Sanchez ind i vat... det giver bare ingen mening, men handler nok også om, at flere af dem er mest interesseret i bare at kritisere.
Forhåbentlig kan Sanchez bruge sin nær-Manning-oplevelse som motivation til at tage det næste skridt i sin udvikling som NFL quarterback.
Etiketter: Kommentar, Kontraktforlængelser, Mark Sanchez, Peyton Manning
Flere nyheder og artikler
At 10. mar. 2012, 15.25.00, Bruno said…
Lang tid siden :-)
Jeg er langt hen af vejen enig med dig og er 100% enig i dine betragtninger omkring Payton.
Jeg er dog lidt undrende over at man på nuværende tidspunkt føler et behov for at give en forlængelse til Sanchez, i mine øjne er 2012 et "make or brake" år, hvorfor 20 mill. garanteret kan være svært at forstå.
Men mon ikke Tannebaum har skruet den sammen på en fornuftig måde, det kan dog være svært at gennemskue når detaljer endnu ikke er kommet frem (eller jeg har overset dem).At 10. mar. 2012, 15.45.00, Bundgaard said…
Hey Bruno. Jeg forstår godt din undren, men jeg kan se flere forklaringer og i realiteten er der sikkert tale om en kombination:
1. Den nye kontrakt giver mere cap room i år (... ved ikke om det holder, men kunne meget vel være tilfældet)
2. Man vil gerne fortælle Sanchez, at man (på trods af at man forhørte sig om Manning)stadig har tiltro til at han er fremtidens mand.
3. Hvis Sanchez "makes it" i år, så er det billigere at give ham en forlængelse allerede nu... skulle han "break'e", så lur mig om der ikke er en eller to udveje for Jets strikket ind.

