Bag fjendens linjer: tid til smash-mouth football

Postet af Rasmus Hansen - 18 september 2011 08:40
I aften, kl. 19, tager Jets imod Jacksonville Jaguars i en kamp som bør byde på masser af hårdtslående football. Jets har revanche til gode, for da de to hold mødtes i 2009 vandt de efter bl.a. at have forceret Mark Sanchez til at kaste to interceptions. Jaguars kom, som Jets, godt fra land i den nye NFL sæson da de på hjemmebane slog Tennessee Titans. Som altid vil Bundgaard og jeg være at finde på chatten - vel mødt!

Jaguars angreb mod Jets forsvar
Inden sæsonen skiftede Jaguars startende quaterback da David Gerrard blev fyret til fordel for Luke McCown. McCown er en klassisk game-manager der ikke laver ret mange fejl, men heller ikke ret mange store spil. Han er et forholdsvis ubeskrevet blad i NFL sammenhæng da han kun har startet 8 kampe i lige så mange sæsoner.

Det er også en meget beskeden gruppe af receivere Jaguars har til rådighed, ledt an af 3. års spilleren Mike Thomas. Dog har de en rigtig god tight end i Mercedes Lewis, der er en af ligaens bedste på positionen, men han har problemer med sin lægmuskel og spiller muligvis ikke med.

Jaguars på løb er en helt anden historie. De har en af ligaens bedste running backs i Maurice Jones-Drew - en lav men ekstremt hårdt løbende spiller der har moves, hurtighed og er svær at bringe ned. Samtidig hjælper han også kastespillet ved at gribe en del bolde. MJD var en af hovedkrafterne bag både Jaguars sejr i seneste opgør mod Jets og i deres første kamp i sæsonen.

Han får god hjælp af en stærk offensiv linje ledt an af center Brad Meester og tidligere 1. rundevalg Eugene Monroe. Linjen er kendt for at være nogle store stærke fyre, der kan flytte forsvaret rundt og skabe masser af huller for MJD.

Der er altså lagt op til masser af løb, hvilket bør passe perfekt til Rex Ryans forsvar. Jeg forventer at vi kampen igennem vil se en safety meget tæt på line of scrimmage, således at han kan hjælpe med at bringe MJD ned og evt. følge ham på kastespil. Fokus bør være på ham og både Revis og Cromartie kommer formentligt til at spille man-coverage 1-on-1 det meste af kampen. Hvis Lewis bliver klar til kampen kan han give en del problemer, da han er en meget høj tight end, som vi kan få svært ved at dække op. Alt i alt bør Jaguars dog blive holdt til meget få points.

Jets angreb mod Jaguars forsvar
Jaguars har et solidt all-around forsvar med fokus på at stoppe løbet. I sidste uge formåede de at holde en af NFLs bedste runningbacks, Chris Johnson, i meget kort snor. Inden sæsonen startede forstærkede Jaguars deres linebacker gruppe med både Paul Posluszny og Clint Session og den ser nu, på papiret, ganske solid ud. Kampen bringer også på et gensyn med to spillere der var hos Jets sidste sæson, Drew Coleman og Dwight Lowery. Coleman er nu startende cornerback, i hvert fald for en tid, og det bliver spændende at følge hvordan han håndterer den opgave.

Gameplanen fra Jets side er formentligt at løbe meget i starten af kampen, for at køre Jaguars trætte. Når løbet begynder at virke giver det mulighed for play-action kast, noget Mark Sanchez gør rigtigt godt. Denne taktik har dog den bagside vi så ofte har set - der går meget længe inden Jets kommer på scoringstavlen.

Et andet klassisk tema der går igen bliver at få yards på 1. down - noget man selvfølgelig skal i enhver kamp - men som betyder ekstra meget i en kamp som denne, hvor det er vigtigt at undgå lange 3. downs. Lange 3. downs er selvfølgelig svære at konvertere, men de leder også ofte til turnovers. Turnovers bliver ekstra vigtige at undgå i en kamp, man må forvente er lavt scorende.

Skadessituation
Jets har en alenlang skadesrapport, men heldgivis er hovedparten markeret som "probable" og de må derfor forventes at spille. Både Logan Payne og Rob Turner er dog begge, som forventet, ude af kampen efter skader de pådrog sig i pre-season. Begge spillere er backups og det er derfor ikke så kritisk. Værre er det, at både Santonio Holmes, David Harris og Eric Smith er questionable. Jeg forventer at de alle tre spiller, men det er muligt at Holmes lår- og knæskade holder ham ude.

Jaguars har, omvendt, en meget kort liste. Til gengæld er det mange af deres store navne de må undvære. Som nævnt er de muligvis uden tight end Mercedes Lewis, der er doubtful. Det samme er receiver Jason Hill, der i løbet af ugen kaldte Revis overvurderet. Endelig deltager hverken cornerback Derek Cox eller startende defensive end Aaron Kampman i kampen da de begge er ude med skader.

Forventet udfald
Som beskrevet ovenfor bør der blive masser af smash-mouth football på begge sider af bolden. På papiret er det en kamp hvor Jets er storfavoritter, og spreadet er da også -10, hvilket indikerer at Jets forventes at vinde med et TD og et FG. Det kan dog nemt blive langt tættere, da Jets kan frygtes at mangle fokus i starten af kampen - efter den emotionelle sejr over Cowboys - og da Jaguars helt sikkert er indstillet på at løbe bolden hårdt og at stoppe løbet. Alt i alt forventer jeg en neglebidende affære hvor Jets i løbet af 4. quarter afgør kampen til egen fordel.

Etiketter: , , ,

Flere nyheder og artikler

Velkommen til NewYorkJets.dk

NewYorkJets.dk er dit danske stoppested for nyheder om - og kommentarer til alt hvad der berører New York Jets. (mere)

Bloggen har eksisteret siden sommeren 2005 og er tænkt som et samlingspunkt for de danske Jetsfans, så giv endelig din mening til kende i kommentarfeltet til de enkelte poster!

Skulle du have mod på selv at poste nyheder og meninger her på bloggen, så er nye bloggere altid velkomne.

Har du kommentarer, spørgsmål eller gode ideer, så send en mail.

Du kan også finde NewYorkJets.dk på Facebook og på Twitter.

Abonner på NewYorkJets.dk

Nuværende skribenter på NewYorkJets.dk:

  • Mark Bundgaard Hansen
  • Rasmus Hansen
  • Mathias Oehlenschlæger
  • Jets-katten

Notice: We are in no way affiliated with New York Jets or the National Football league. This is an unofficial fan page

Nyhedsbrev

Indtast din email nedenfor og modtag et nyhedsbrev når der er nyt på siden. Vi sender max en mail om dagen og du kan altid framelde dig igen.

Tilmeld

Afstemning

Seneste kommentarer

    NewYorkJets.dk chat

    Social Media

    Støt os ved at "synes godt om" os på Facebook og modtag masser af opdatering om Jets.

    Vis din support for Gang Green ved at tilføje et NewYorkJets.dk badge til dit Facebook profil-billede.

    Følg os på Twitter

    NewYorkJets.dk podcasts

    Vi laver med jævne mellemrum Jets-relaterede podcasts omkring holdet, kampene og spillerne. Her er en liste over tidligere podcasts:

      NewYorkJets.dk arkiv

      Her kan du finde alle vores tidligere artikler. Genoplev sejrene og grin af os når vores spådomme blev gjort til skamme.

      J-E-T-S JETS! JETS! JETS!
      ...now let's go eat a goddamn snack!