- Der er absolut ingen grund til at være nervøs for Jets forsvar! Specielt den defensive linie ser rigtig god ud og har masser af dybde... foryngelsesprojektet må siges at være gennemført med succes!
- Om der er grund til at ligge søvnløs om natten af bekymring for Jets offence, ved jeg ikke men det var ikke alt for betryggende hvad vi så fra den kant. Sanchez havde lidt problemer med præcisionen og ingen af recieverne formåede at komme fri af Giants ellers skadesplagede secondary. På positiv siden står dog at Jets startere fik et TD ud af deres enlige besøg i Giants redzone.
- Antonio Cromartie viste endnu en gang sine evner som kick returner. Først tabte han ellers bolden, men samlede den så op og returnerede den 60 yards.
- Efter starterne gik ud afprøvede Jets ved flere lejligheder deres Wildcat/Seminole offence, med Jeremy Kerley bag center.
- Desværre slap Jets ikke helt skadesfrit ud af kampen. Darrelle Revis døjer en smule med hoften, men heldigvis ikke i en grad hvor han ikke kan deltage i træningen. Værre ser det ud med John Conner, der forstuvede venstre ankel. Han ventes dog klar til sæsonåbneren d. 11/9. Værst er det gået ud over WR Logan Payne, der ellers var en stærk kandidat til at snuppe en af de sidste rosterspots, med stærkt spil på special teams. Payne skal opereres i håndledet og selvom Rex Ryan ikke vil erklære hans sæson for ovre, så er det reelt det den er. Det kan dog blive Paynes held i uheld, da han nu kan lande på Jets IR-liste og dermed få chancen igen i næste års kamp.
- Greg McElroy ligner en solid backup de næste mange år og så synes jeg at det var opmuntrende at se en tændt Joe McKnight, der er kommet stærkt igen efter en elendig start på Jets-karrieren sidste år.
Etiketter: Antonio Cromartie, Darrelle Revis, Greg McElroy, Jeremy Kerley, Joe McKnight, John Conner, Logan Payne, Mark Sanchez, New York Giants, Preseason, Skader