Ikke nogen vej udenom længere...

Postet af Bundgaard - 27 januar 2011 20:36
Som I alle ved så er Jets sæson slut og hvis vi nogensinde var i tvivl om dét, så er to quarters koncentreret football bare ikke nok hvis man vil hele vejen til Super Bowl.

Jets Defense virkede i de to første quarters totalt uforberedte på Steelers game plan, der ellers var såre simpel, nemlig løb, løb og løb så igen.

Som jeg så det, var ikke så meget Rashard Mendenhall der voldte problemer, men snarere Steelers run blocking. Jets defensive front formåede slet ikke at kontrolere line of scrimage og blev konstant blockeret ud af spillet, hvor ved Mendenhall (og sågar hans backup Chris Redman) uden større problemer kunne skaffe i omegnen af 10 yards pr. løb.... Samtig formåede angrebet som vanligt slet ikke at komme op i omdrejninger før pausen.

Det hele var med andre ord næsten forbi før det kom i gang.

Efter pausen vågnede forsvaret dog op til dåd og da angrebet også fik bedre fat, var det lige ved at blive spændende alligevel og lidt af æren blev trods alt reddet.

Der er mange at kaste skylden for nederlaget på... og sikkert lige så mange (mere eller mindre plausible) undskyldninger for den samlede indsats... Jeg kommer dog ud af denne kamp/sæson med en ting stående klart:

Brian Schottenheimer skal væk!

Først vil jeg sige at jeg aldrig har været helt vild med Schottenheimer, men har holdt hånden over ham, da jeg er stor fan af kontinuitet. Samtidig virker det til at han har gjort et udmærket stykke arbejde med Mark Sanchez udvikling.

Jeg kan dog ikke begribe hvordan et hold med så meget offensiv talent, som Jets i år har haft, kun formår at score 37 point i 1. quarter i ialt 19 kampe... og så kan man endda tække 7 point fra dét tal, da de kom mod Steelers i week 15 på Brad Smiths 96 yards kickoff return. Meget af skylden for det pauvre udbytte i starten af kampen tilfalder selvfølgelig også spillerne, men hvis det f.eks. skyldes at Sanchez er nervøs (som mange mener), så må det alt andet lige stadig være Schottenheimers job, at strikke en offensiv game plan sammen, som kompenserer for dette... desuden køber jeg ikke rigtig den der "Sanchez er nervøs"-teori.

Dråben blev dog paradoksalt Schottenheimers indsats efter pausen i AFC-finalen.

Godt nok sætter Jets 19 point på tavlen mod et ellers stærkt Steelers forsvar, men jeg synes samtidig at Schottenheimer demonstrerede en fatal mangel på situationsfornemmelse.

Èt er de helt ubegribelige spilkald, da man står med 1st and goal på Steelers 2-yard-linie. Hvorfor i alverden forsøger man ikke at løbe den ind? Istedet kaster man på tre af de fire forsøg... men ikke nok med det! Man vælger at gøre det ud fra en række formationer, der tydeligt viser Steelers-forsvarerne hvad man har tænkt sig at gøre!

Værst var dog den pinagtige mangel på urgency, som Schottenheimer udviser på de sidste to angrebsserier Jets har i kampen. Først bruger man 7 minutter og 10 sekunder på den serie jeg netop har nævnt. Og da man hurtigt der efter får bolden igen efter Safetien, så bruger man yderligere 4½ minut på at flytte bolden 60 yards.

Dét er simpelthen ikke godt nok, når man er bagud 12-24 og har brug for to TDs!

Jeg siger ikke (ligesom NY Daily News), at Jets tabte kampen på grund af Schottenheimer, men han var en medvirkende årsag og har generelt bare ikke imponeret siden sin første sæson under Mangini.

Det må være tid til at prøve noget nyt!

... Desværre ser det ikke ud til at Rex Ryan er enig.

Etiketter: , , ,

Flere nyheder og artikler

  • At 27. jan. 2011, 22.36.00, Anonymous CErnieF said…

    Tak for denne sæson. Alt i alt en god sæson. Surt den måtte slutte på denne måde...

     

Velkommen til NewYorkJets.dk

NewYorkJets.dk er dit danske stoppested for nyheder om - og kommentarer til alt hvad der berører New York Jets. (mere)

Bloggen har eksisteret siden sommeren 2005 og er tænkt som et samlingspunkt for de danske Jetsfans, så giv endelig din mening til kende i kommentarfeltet til de enkelte poster!

Skulle du have mod på selv at poste nyheder og meninger her på bloggen, så er nye bloggere altid velkomne.

Har du kommentarer, spørgsmål eller gode ideer, så send en mail.

Du kan også finde NewYorkJets.dk på Facebook og på Twitter.

Abonner på NewYorkJets.dk

Nuværende skribenter på NewYorkJets.dk:

  • Mark Bundgaard Hansen
  • Rasmus Hansen
  • Mathias Oehlenschlæger
  • Jets-katten

Notice: We are in no way affiliated with New York Jets or the National Football league. This is an unofficial fan page

Nyhedsbrev

Indtast din email nedenfor og modtag et nyhedsbrev når der er nyt på siden. Vi sender max en mail om dagen og du kan altid framelde dig igen.

Tilmeld

Afstemning

Seneste kommentarer

    NewYorkJets.dk chat

    Social Media

    Støt os ved at "synes godt om" os på Facebook og modtag masser af opdatering om Jets.

    Vis din support for Gang Green ved at tilføje et NewYorkJets.dk badge til dit Facebook profil-billede.

    Følg os på Twitter

    NewYorkJets.dk podcasts

    Vi laver med jævne mellemrum Jets-relaterede podcasts omkring holdet, kampene og spillerne. Her er en liste over tidligere podcasts:

      NewYorkJets.dk arkiv

      Her kan du finde alle vores tidligere artikler. Genoplev sejrene og grin af os når vores spådomme blev gjort til skamme.

      J-E-T-S JETS! JETS! JETS!
      ...now let's go eat a goddamn snack!