Playoffs? Playoffs? Ravens tilbage på sporet

Postet af Rasmus Hansen - 09 november 2010 23:30
Med nederlag til sidste uges nummer et og to, New England Patriots og Indianapolis Colts, er der lagt op til en del omrokeringer på listen. Miami Dolphins og Houston Texans har begge spillet sig ud af playoff billedet med deres nederlag. Endelig har jeg ændret formatet en smule, så de tre konkurrenter til divisionstitlen i AFC West har deres egen kategori, da de efter alt at dømme kæmper om en playoff plads.


Kampen om hjemmebanefordel

1 (4) - Baltimore Ravens (6-2)
Ravens spillede i den forgangne uge mod Dolphins i forlængelse af deres BYE og det blev til en 26-10 sejr. Det virker som om, de har fået styr på deres secondary ogm kombineret med en rimelig solid offensiv der både kan løbe og kaste, vil jeg mene de i øjeblikket er det bedste hold i AFC. Ravens har en hård test på torsdag når de besøger Atlanta Falcons, et af NFCs bedste hold. Denne kamp bliver også interessant ifht. styrkeforholdet mellem AFC og NFC.

2 (3) - Pittsburgh Steelers (6-2)
Steelers vandt mandag aften deres divisionsopgør ude mod Cincinnati Bengals med 27-21, men det holdt hårdt. De dominerede de første tre quaters, men mod slutningen begyndte deres forsvar at falde fra hinanden og Bengals havde muligheden for at vinde kampen til sidst. Symptomatisk for det franchise fandt de dog en måde at tabe på. Steelers forsvar startede sæsonen stærkt men har nu givet 20 ellere flere points væk de seneste tre kampe og deres secondary er ikke på et elite niveau i øjeblikket. Omvendt er deres angreb kommet i gang efter Big Ben er tilbage fra hans karantæne, men jo koldere det bliver, jo mere har de brug for at deres forsvar igen finder topformen. De tager i den kommende weekend imod Patriots - en kamp der bliver meget afgørende for toppen af AFC.

3 (5) - New York Jets (6-2)
Mange har påpeget at Jets var heldige mod Lions i den forgangne weekend, men gode hold vinder den slags kampe. Man skal også tage i betragtning, at Trevor Pryces straf var med til at give Lions et større forspring end de burde have haft. For at blive det bedste hold i AFC skal Jets blive mere stabile på angrebet og levere varen kampen igennem. I den kommende weekend er der dømt tonsvis af gensyn når vejen svinger forbi Cleveland Browns - et hold der er i topform og har slået hhv. New Orleans Saints og Patriots indenfor de sidste tre uger. Vi skriver en længere optakt for kampen senere på ugen.


Kampen om divisionstitler

4 (2) - Indianapolis Colts (5-3)
Colts var på besøg hos Philadelphia Eagles i den forgangne uge, et opgør de tabte med to point, på trods af, at mange mener de fik en del hjælp af dommeren. Det var dog et godt Eagles hold de tabte til og Colts imponerer stadig med deres spil på trods af en række skader. Resten af deres program er ganske hårdt og de bliver nød til at holde dampen oppe på max for ikke at ryge ud af playoff kapløbet. I denne uge har de en forholdsvis nem kamp når de hjemme tager imod Bengals. En kamp de skal og bør vinde.

5 (1) - New England Patriots (6-2)
Patriots vandt et par tætte kampe over Ravens og San Diego Chargers hvorefter de relativt sikkert besejre Minnesota Vikings. I den forgangne uge gik det galt for dem, da Browns, med Bill Belichicks ærkerival, Eric Mangini, ved roret, vandt hele 34-14. Det var en kamp der dels udstillede den manglende erfaring i Patriots forsvar og dels den manglende dybe trussel i Patriots angreb. Inden kampen havde Browns haft store problemer mod dybe kast, men det formåede Patriots ikke at udnytte. Det virker også som om bryllupsrejsen mellem Tom Brady og Deion Branch er ovre - den første uge havde Branch 9 receptions for 98 yards og et touchdown, de sidste tre har han samlet 7 receptions for 81 yards uden at komme i end zone. Patriots program er brutalt den næste måned og de starter ud med en svær udekamp mod Steelers. Jeg tager hatten af for Patriots og rykker dem tilbage i toppen af min rangering hvis de kan vinde den kamp, men jeg tror de får det svært.

6 (6) - Tennessee Titans (5-3)
Titans har haft BYE og derfor er der ikke meget at rapportere om dem. Det er nu tydeligt at Randy Moss skal overtage Kenny Britts rolle som dyb trussel, hvilket sikkert passer Moss glimrende. Britt var dog i topform og bliver svær at erstatte, selv for Moss. I denne uge har Titans en svær udekamp mod Dolphins (der dog ikke har vundet hjemme i denne sæson) - en kamp Dolphins skal vinde for at holde sig inde i kampen om playoff pladser.


Kampen om AFC West

7 (ny) - San Diego Chargers (4-5)
Chargers starter år efter år svagt ud og i år var heller ingen undtagelse, men Phillip Rivers har spillet som en drøm og kan han fortsætte med det, bør Chargers stadig kunne nå at vinde deres division. For to uger siden slog de et stærkt Titans mandskab og i den forgangne uge gik det ud over Texans - Chargers første udesejr i sæsonen. I denne uge har Chargers BYE hvilket giver dem mulighed for at få nogle af deres mange skadede receivere tilbage, hvilket kun kan gøre holdet endnu stærkere.

8 (7) - Kansas City Chiefs (5-3)
Efter en sæsonstart på den grønne gren er Cheifs kommet lidt ned på jorden igen. I den forgangne weekend spillede de en god kamp mod Oakland Raiders, men det var ikke nok til at hive sejeren hjem. Chiefs har et overskueligt program tilbage og allerede 5 sejre i banken, men deres egen nedafgående formkurve kombineret med, at Chargers og Raiders der begge er kommet i gear, må bekymre dem. Chiefs besøger i denne uge Mile High hvor Denver Broncos skal forsøge at undgå at deres sæson bliver en total fiasko. Broncos har lige haft BYE og bør derfor være velforeberedte så det kan godt blive svære for Chiefs end Broncos sølle to sejre antyder.

9 (ny) - Oakland Raiders (5-4)
Raiders lukker listen på trods af at de har vundet tre kampe i træk. Sejrene er dog kommet på en billig bekostning, for Broncos og Seahawks er begge hold i vanskeligheder og sejeren over Chiefs, på egen grund, var på marginalerne. Raiders virker som et hold der før eller siden knækker nakken og vender tilbage til det mønster vi har set de sidste sæsoner. Dog kan vi, som jetsfans, undervejs glæde os over enhver sejr Raiders tilkæmper sig, for Raiders gode spil betyder, at det valg Raiders skylder Patriots i første runde af næste års draft, bliver mindre og mindre værd. I denne uge har Raiders BYE.

Etiketter: , , , , , , , ,

Flere nyheder og artikler

Velkommen til NewYorkJets.dk

NewYorkJets.dk er dit danske stoppested for nyheder om - og kommentarer til alt hvad der berører New York Jets. (mere)

Bloggen har eksisteret siden sommeren 2005 og er tænkt som et samlingspunkt for de danske Jetsfans, så giv endelig din mening til kende i kommentarfeltet til de enkelte poster!

Skulle du have mod på selv at poste nyheder og meninger her på bloggen, så er nye bloggere altid velkomne.

Har du kommentarer, spørgsmål eller gode ideer, så send en mail.

Du kan også finde NewYorkJets.dk på Facebook og på Twitter.

Abonner på NewYorkJets.dk

Nuværende skribenter på NewYorkJets.dk:

  • Mark Bundgaard Hansen
  • Rasmus Hansen
  • Mathias Oehlenschlæger
  • Jets-katten

Notice: We are in no way affiliated with New York Jets or the National Football league. This is an unofficial fan page

Nyhedsbrev

Indtast din email nedenfor og modtag et nyhedsbrev når der er nyt på siden. Vi sender max en mail om dagen og du kan altid framelde dig igen.

Tilmeld

Afstemning

Seneste kommentarer

    NewYorkJets.dk chat

    Social Media

    Støt os ved at "synes godt om" os på Facebook og modtag masser af opdatering om Jets.

    Vis din support for Gang Green ved at tilføje et NewYorkJets.dk badge til dit Facebook profil-billede.

    Følg os på Twitter

    NewYorkJets.dk podcasts

    Vi laver med jævne mellemrum Jets-relaterede podcasts omkring holdet, kampene og spillerne. Her er en liste over tidligere podcasts:

      NewYorkJets.dk arkiv

      Her kan du finde alle vores tidligere artikler. Genoplev sejrene og grin af os når vores spådomme blev gjort til skamme.

      J-E-T-S JETS! JETS! JETS!
      ...now let's go eat a goddamn snack!