
For anden uge i træk tabte både nummer et og to fra sidste uges liste og dermed er der lagt op til en del rokeringer igen. I toppen er det svært entydigt at pege på et hold, men jeg har valgt Jets fordi vi nu engang er en website der omhandler Jets.
Kampen om hjemmebanefordel
1 (3) - New York Jets (7-2)
Det er meget svært at vurdere Jets' reele styrkeforhold i øjeblikket. På den ene side har de vundet alle fem udekampe i år, men på den anden side var det mod fem middelmådige modstandere. På hjemmebane er det blevet til to nederlag i fire kampe, begge gange fordi angrebet har været ikke-eksisterende. Der er lagt op til to hjemmekampe der skal vindes mod Texans og Bengals de næste to uger for efter dem, kommer der fire meget svære kampe. Her på siden bringer vi i løbet af ugen, vanen tro, en optakt til kampen mod Texans der spilles søndag kl. 19.
2 (5) - New England Patriots (7-2)
Patriots levede et imponerende svar på den tiltale Browns gav dem forrige uge i form af en sikker sejr ude over Steelers. Det var som om det Patriots angreb der slet ikke kunne finde rytmen mod Browns var fuldstændig ændret og dominerede Steelers forsvar. Omvendt er der dog stadig huller at spore på forsvaret hvor de i flere omgange var heldige med, at Steelers spillere ikke kunne gribe oplagte bolde i end zone. Mange vil mene at Patriots p.t. er AFCs bedste hold, men de skal endnu en uge fra Browns kampen, inden jeg vil give dem det markat. I denne weekend spiller de hjemme mod Colts i en af NFLs nyklassikere der har haft Colts som vindere de sidste tre opgør.
3 (1) - Baltimore Ravens (6-3)
Ravens leverede en flot præstation ude mod Falcons men tabte til slut på marginalerne. De har haft et af de mest brutale udebaneprogrammer i denne sæson med udekampe mod Jets, Steelers, Patriots og Falcons hvor de imponerende nok er 2-2. Der er dog stadig masser af miner der skal undgås inden deres egen division er sikrede, men i det mindste starter det nemt ud med en udekamp mod ligaens dårligste hold, Carolina Panthers.
Kampen om divisionstitlerne
4 (4) - Indianapolis Colts (6-3)
Det blev til en hjemmesejr for Colts over Cinncinati Bengals i den forgangne weekend uden, at de dominerede. Colts kæmper stadig med en række skader til nøglespillere og mod Patriots får de testet af, om deres backups efterhånden er klar til at levere på udebane. Kan Colts vinde den kamp bør de kunne holde resten af vejen hjem. Hvis ikke står der en række hold klar i AFC South der ånder dem i nakken.
5 (2) - Pittsburgh Steelers (6-3)
Sæsonen startede så godt for Steelers der sidenhen er blevet ramt af en række skader. Deres offensive linje er sprængt i småstykker og det var en stor del af grunden til, hvorfor de blev domineret af Patriots. Steelers har også haft svært ved at vinde de store kampe i denne sæson, hvor det er blevet til nederlag til Patriots, Ravens og New Orleans Saints. Steelers har stadig masser af mulighed for at komme i playoffs, men de bliver nød til fortsat at vinde over de mindre gode hold, startende med hjemmekampen mod Raiders på søndag.
6 (6) - Tennessee Titans (5-4)
For anden kamp i træk tabte Titans en svær udekamp, denne gang til Dolphins. Grunden til at de stadig er på listen, selvom Dolphins mangler, er, at de har en god mulighed for selv at afgøre deres skæbne i AFC South, da resten af deres program stort set er mod divisionsrivaler. Dolphins kæmper med en række skader til deres quaterbacks og har stort set kun muligheden for en wild card plads - og det i sig selv bliver svært. Tilbage til Titans, som i høj grad manglede Kenny Britt i det dybe kastespil hvor Randy Moss blev lukket ned i det meste af kampen. De får dog mulighed for at arbejde på den dybe bold i den kommende weekend mod Washington Redskins, der har et af ligaens dårligste forsvar mod kast.
AFC West
7 (7) - San Diego Chargers (4-5)
Chargers havde BYE og der var meget stille omkring holdet, hvilket typisk er et godt tegn. De har dermed haft to uger til at foreberede sig på en overkommelig hjemmekamp mod Denver Broncos. Den skal og vil de vinde.
8 (9) - Oakland Raiders (5-4)
Raiders havde ligeledes BYE og oven i hatten rykkede de en plads frem i divisionsregnskabet, til førstepladsen, fordi Chiefs tabte. Raiders har en meget svær månede foran sig med udekampe mod Steelers, Chargers og Jaguars samt en hjemmekamp mod Dolphins. De tager hul på den mod Steelers i en kamp der vil give en pejling på om Raiders er en contender eller om de kun kan slå middelmådige hold.
9 (8) - Kansas City Chiefs (5-4)Chiefs virker som et hold der endelig viser deres sande niveau. I weekenden fik de kæmpestryg af Broncos i en kamp hvor Cheifs force i denne sæson, forsvaret, blev totalt udspillet. Det eneste håb de har at klamre sig til er, at de selv har et meget overkommeligt schedule og, at Raiders og Chargers ikke p.t. er superhold. I denne weekend har doktoren ordineret dem en omgang Arizona Cardinals, så der er god mulighed for at den uundgåelige død kan udskydes endnu et par uger.
Etiketter: Baltimore Ravens, Indianapolis Colts, Kansas City Chiefs, New England Patriots, Oakland Raiders, Pittsburgh Steelers, Playoffs? Playoffs?, San Diego Chargers, Tennessee Titans