MVP
Sidste uge faldt mit valg på Mark Sanchez og det kunne det også sagtens have gjort i denne uge, men han må for forandringens skyld nøjes med en honorable mention. I stedet vælger jeg i denne uge Santonio Holmes som MVP - Den mand er clutch som få! Ikke bare leverede han et glimrende catch hvor han også har overblik nok til at få fødderne ned in bounds, det var også anden uge i træk han afgjorde kampen i de sidste sekunder.... faktisk var det også ham der greb den bold for 52 yards mod Lions, der satte Nick Folks afgørende FG op... og mod Broncos trak en 46 yards pass interference, der gjorde at L.T. kunne løbe den ind fra 2-yard-linien og bringe Jets i front med 1:16 tilbage af kampen. Holmes er den playmaker som Jets har savnet siden Wesley Walker... var det et 5. rundevalg vi gav for ham?
Ske
Jeg kunne give forsvaret en kollektiv ske for deres indsats (eller mangel på samme!) i fjerde quarter, men giver den i sidste ende til Shonn Greene for hans fumble. HOLD FAST PÅ BOLDEN SHONN!!!... specielt når modstanderen er i gang med et comeback.
Optur
Min optur går til Braylon Edwards for hans fantastiske catch for 42 yards mellem to Texans DBs. Havde det ikke været for dét catch, så havde det afsluttende kast til Holmes i endzone ikke været muligt. I det hele taget har Edwards i modsætning til sidste år haft hænderne skruet rigtig på i denne sæson.
Der er meget snak om hvem Jets skal forlænge med næste år, men som Holmes og Edwards spiller i øjeblikket ville det i sandhed være optur hvis vi kunne beholde dem begge... work your magic Tannenbaum!
Etiketter: Braylon Edwards, Mark Sanchez, MVP Ske eller Optur, Santonio Holmes, Shonn Greene
