Så er det igen blevet tid til at kåre kampens bedste, kampens klodsmajor og kampens positive overraskelse. I denne uge vælger Rasmus først.
MVP
Rasmus: Der er to åbenlyse valg i denne kamp, og da jeg ved Bundgaard gerne vil snakke om en hvis ø, vælger jeg at pege på Mark Sanchez som MVP. Sanchez startede kampen dårligt med flere fumbles og en masse upræcise kast, hvor han dog heller ikke fik meget hjælp af hans receivere. Bomben til Braylon Edwards i slutningen af 2. quater var dog et helt fænomenalt kast som han skal have mange roser for - den bold lå præcis det rigtige sted.
I 3. quater blev det til endnu flere incompletions og en skidt kastet interception, men da kampen spidsede til og presset var størst, beviste han sit værd. Med tre lange drives i træk der resulterede i points, gik Jets fra at være nede med 10 til at vinde kampen i overtime. Sanchez havde et kæmpe lod i den præstation og han har nu flere gange bevist, at han spiller bedst, når presset er størst - en uvurderlig egenskab for en quaterback. Ud over at lede holdet til det flotte comeback endte han også med en fin dag, statistisk, nemlig 336 yards kastet, et rushing og et passing td og kun en turnover. Derfor mener jeg han er kampens MVP.
Bundgaard: Darrelle Revis er tilbage! Søndag var han oppe imod én af NFLs allerbedste receivere i form af Calvin Johnson, der i sæsonens første otte kampe havde scoret 8 TDs på 38 catches for sammenlagt 538 yards, og som i ugerne op til kampen havde spillet helt forrygende mod hnholdsvis Redskins og Giants. Søndag greb han én bold for 13 yards og det er udelukkende Darrelle Revis fortjeneste. Med Megatron solidt isoleret på Revis Island kom Lions ikke i nærheden af, at få gang i deres højtflyvende angreb, der i denne sæson havde scoret 37.6 point i snit på hjemmebane.
Ske
Rasmus: Trevor Pryce kom til holdet for lidt over en måned siden, og selvom alle vidste han er i slutningen af hans flotte karriere, var der stadig håb om at han kunne give en sidste tørn for Rex Ryan. Det er ikke meget vi har set til Pryce i de fire første kampe han deltog i, og i kampen mod Lions var vi mange der ville ønske det mønster var fortsat.
Det startede med at Braylon Edwards fumblede og det gav Lions god field position hvor de hurtigt kom helt ned til Jets' 4 yard linje. Jets' forsvar leverede en smuk præstation der betød, at Lions måtte sparke et field goal fra Jets' 3 yard linje. Selvom Pryce stod på den anden sidelinje i kampen, burde han have husket, at selv samme
Braylon Edwards i første spilleuge havde løbet lige ind i kickeren, hvilket resulterede i, at Ravens fik tre nye downs og scorede et touchdown i stedet for et field goal. Men Pryce, det store læs, brød først igennem forsvarslinjen for derefter at kaste sig ind i Jason Hansons ben. det resulterede selvfølgelig i en 15 yards straf og et sæt nye downs til Lions som hurtigt konvertede dem til et touchdown. En meget stor ske til en meget stor mand.
Bundgaard: Den 12. mand... Situationen er denne: Lions har spillet sig hele vejen ned ad banen og står nu på Jets 1-yard-linie i starten af 4. quarter. Indenfor de næste tre spil må Jets brænde to timeouts, fordi der er 12 spillere på banen. Det er simpelthen for dumt!... og desværre ikke første gang i denne sæson at dét sker. I virkeligheden tilfalder denne "ske" trænerstaben, for det er i sidste ende deres ansvar, at vide hvem der skal ind... og hvem der skal UD. Heldigvis fik Jets ikke brug for de to timeouts i den hektiske afslutning, men det kunne let have kostet dyrt...
Optur
Rasmus: Santonio Holmes var suspenderet de første fire kampe af sæsonen og i de tre efterfølgende kampe skuffede han ved ikke at nå 50 receiving yards i nogle af dem. Dette rådede han, i fin stil, bod på mod Lions. Det blev til i alt 5 receptions for 114 yards hvoraf den længste (52 yards) var afgørende for Nick Folks afsluttende field goal. Dette bringer håb om, at han og Sanchez endelig har fundet kemien og derfor er han denne uges optur.
Bundgaard: Jeg var rigtig glad for at se Shonn Greene blive mere involveret i angrebet og han er den perfekte type, at sætte på banen efter pausen, når forsvaret er ved at køre træt. Samtidig synes jeg at han begynder at ligne den Shonn Greene vi alle lærte at holde så meget af i slutningen af sidste sæson og i playoffs. 10 gange fik han bolden i hænderne og løb stenhårdt for 46 yards og greb (CHOKER!!!) yderligere to bolde for 9 yards. Nu er det perfekte tidspunkt at få ham op i gear frem imod playoffs.
Etiketter: Darrelle Revis, Mark Sanchez, MVP Ske eller Optur, Santonio Holmes, Shonn Greene, Trevor Pryce