
Jeg kaldte optaktsindlægget Det bliver sværere end du tror. Det blev det også og det tog 3 quaters for Jets at komme i gang, men godt spil i 4. quater var nok til at vinde kampen.
Første halvleg
Sanchez startede kampen skidt, med et par kast Broncos spillere burde have grebet. Broncos overtog bolden med god field position, men allerede på deres første serie viste Drew Coleman hvorfor han får mere og mere spilletid da han fik Broncos' runningback, Knowshown Moreno, til at fumle.
Revis var først over bolden og Sanchez og angrebet fik bolden tilbage. Det blev der ikke meget ud af, da angrebet gik 3-and-out.
Broncos overtog bolden, men måtte punte efter et par gode spil af Jets' forsvar. Sanchez forsatte med at kaste til de orange og denne gang slap han mindre nådigt -
sæsonens første interception. Forsvaret viste dog endnu en gang, at de er en af NFLs bedste enheder. Broncos fik flyttet bolden ca. 25 yards ned af banen til omkring Jets' 2 yard linje, men på 3. & 1 sprang Harris ind i hovedet på runningbacken. Det efterfølgende field goal forsøg gik helt galt for Broncos grundet et dårligt snap. Stadig 0-0.
Som om det ikke var nok valgte Broncos at udføre et onside kick, som de ganske overlegent fik fat i. Denne gang var der dog lukket for den varme hane og de måtte punte. Herefter var det tid for dommerne til at komme på banen. To gange blev Jets kaldt for offensive pass interference - især den anden var svær at få øje på. Steve Weatherford udnyttede den tynde luft og leverede et solidt punt, hvilket pressede Broncos langt tilbage. De måtte punte efter tre forsøg og bolden var igen hos Sanchez.
Sanchez fyrede op for et godt drive med hjælp fra Shonn Greene, men bedst som Jets kom i field goal range,
overså Sanchez endnu en gang en appelsin og Broncos fik bolden tilbage. De fik flyttet bolden en smule og med 2 sekunder forsøgte de et 59 yards field goal. Den tynde luft var nådig mod dem og dermed førte de 10-7 ved pausen. En meget skuffende første halvleg af Jets.
Anden halvleg
Broncos startede anden halvleg med bolden og fik, med god hjælp fra en grotesk dømt pass interference, bolden gjort klar til et 49 yards field goal - det blev dog misset. Trevor Pryce lavede et kæmpe spil på drivet da han fik forvandlet en 2. & 1 til en 3. og 4. Det betød kampens bedste udgangsposition for angrebet og, takket være et par gode spil i Seminole angrebet, at Nick Folk kunne slutte drivet af med at score et 56 yards field goal - det længste i hans karriere og i Jets' historie.
Broncos flyttede endnu engang bolden med små skridt og måtte efter seks spil punte. Der kom intet ud af det efterfølgende Jets drive, så Broncos overtog bolden igen. Ved hjælp af en Jets straf og endnu en omgang
ringe forsvarsspil af Revis formåede Broncos at score deres andet touchdown. 17-10 føring til Broncos. Jets angreb virkede som om de ville udligne. Først et kast til Keller han løb 41 yards ned af banen og derefter en end-around til Santonio Holmes som han tog ind i red zone. Men ak - han fumblede i slutningen af spillet og det blev Denvers bold.
Det blev til en omgang 3-and-out til Jets og to til Broncos, før det igen var Jets' bold. Så var angrebet tilbage på banen. Kast til Holmes for 22 yards. Greene op i midten, 8 yards. LT op til højre, 4 yards. Kast til John Conner, incomplete.
LT op i venstre side, 20 yards og et TD - udligning Jets! Den holdt ikke længe, for Broncos fik bevæget sig et stykke ned af banen og fik scoret endnu et field goal.
Nu var der maksimalt pres på Sanchez og angrebet. Efter et par 1. downs gik det i stå og det var pludselig 4. & 6. Sanchez fik masser af tid i lommen og fandt Holmes nede af banen men han tabte bolden - så var kampen ovre? For en gangs skyld gik en dom Jets' vej, et flag blev kastet for pass interference (den var ganske tydelig) og Jets havde 1. & goal på 2 yards linjen.
Den konvertede LT nemt - 24-20 Jets med lidt over et minut tilbage af kampen.
Broncos havde nu muligheden for at vinde kampen og de fik da også hurtigt to 1. downs. Derefter gik det i stå, og på 3. down snappede deres rookie center bolden skævt. Lowery var for anden uge i træk først over en afsluttende turnover og dermed blev det til den femte Jets sejr i træk.
Det var ingen smuk sejr og det kan diskuteres om den var fortjent eller ej, men det er lækkert at se, at Jets vinder den slags kampe. Nu står den på BYE week med god mulighed for at få Revis frisk og at få rettet de fejl der har været de sidste par kampe.
Noter fra kampen
- Inden kampen var der lagt op til at Jets skulle løbe over Broncos og at Broncos skulle kaste Jets ud af banen. Indtil 4. quater blev det en meget anderledes kamp, hvor der ikke var meget gang i Jets' løbespil.
- I det meste af kampen var Greene mere effektiv end LT og Greene havde nogle virkelig gode løb op igennem midten. LT tog dog revanche til slut med to TDs. De supplere hinanden perfekt i dag.
- Sanchez havde langt fra sæsonens bedste kamp og hans to interceptions var begge dårligt læst af ham. Han skal have ros for at føre Jets ned af banen til to touchdown i 4. quater under maksimalt pres, hvilket er en klar forbedring fra sidste sæson hvor han gik i opløsning efter en sådan start på en kamp.
- De første tre quaters var skuffende på begge sider af bolden og det virkede som om flere af spillerne havde det svært. Måske var det den tynde luft, måske var det den kortere restitutionstid.
- Cromartie spillede igen en fantastisk kamp og lukkede ned for Lloyd hver eneste gang de spillede over for hinanden. Uden ham havde vi nok været 3-2 på nuværende tidspunkt. Revis er på den anden side MEGET langt fra topform, men der er håb om at han vender stærkt tilbage efter BYE ugen.
Etiketter: Darrelle Revis, Denver Broncos, Drew Coleman, kampreferat, Mark Sanchez, Steve Weatherford, Trevor Pryce