Good cop/bad cop: Matt Slauson

Postet af Rasmus Hansen - 02 oktober 2010 12:00
Det er svært at få armene ned i øjeblikket hvis man er fan af Jets, men der er alligevel to varme, negative, emner som mange fans beskæftiger sig med efter kampen mod Dolphins. I denne artikel diskutere vi LG Matt Slauson der begik hele tre straffe.

Slauson blev draftet i 6. runde af sidste års draft. Han startede ingen kampe sidste sæson, men har startet alle kampe i år. Han spillede college football hos Nebraska under nuværende o-line coach/assistant head coach Bill Callahan, så han har en åbenlys fordel når det gælder om at få spilletid.

Da vi egentligt begge er lidt smugforelskede i Slauson har vi valgt at bruge Kaptajn-Allstar kommentar fra efter kampen, som bad cop:

Jeg mener, at på LG (red.) skal vi prøve noget nyt. Matt Slauson har tydeligvis store problemer, og kunne egentlig havet kostet os kampen.

Hvad mener i? Skal man prøve med Vladimir Ducasse? eller hente noget nyt?

Rasmus, good cop 1: Slauson havde tre straffe, men jeg synes faktisk ingen af dem var major fuckups. Den første er en false start på første spil i 2. quater, hvor Edwards kommer på banen og der er masser af forvirring. Den anden bliver han godt nok slået på et kastespil efter ca. 2 sekunder og bliver nød til at holde ved den forbipasserende spiller, for at undgå at Sanchez får en ordentligt gang klø - det er man bare en gang imellem nød til som offensiv linjemand.

Den tredje, holding på Sanchez rushing touchdown, mener jeg er meget hårdt dømt, og kun en situation hvor der bliver smidt et flag en af ti gange. Slauson har godt nok hans hænder uden på skuldrene af forsvarsspilleren i et sekund, men de er på vej ind igen.

Når den del er overstået synes jeg det er tid til at fokusere på de mange gode spil han lavede. Jeg har kigget en del af kampen igennem, og jeg blev meget positivt overrasket over hvor godt han spiller på mange spil. Her er to af hans store spil.

Det første spil er et LT løb for 21 yards hvor Slauson, på trods af sin størrelse lynhurtigt kommer ned og blokerer en linebacker. Han viser på spillet en god kombination af at forstå hans opgave og at udføre den.

Det andet spil er måske en af de aller bedste Jets aktioner i hele kampen og kommer på Kellers 12-yard TD catch. Der er flere ting i spillet. Bemærk først, hvordan Slauson er klar på et rush fra linebackeren. Så snart han ser at linebackeren falder tilbage i coverage vender han rundt på en tallerken og samler blitzen fra ydersiden op. En hel fantastisk detalje der både sikrer spillet men så sandeligt også sikrer Sanchez helbred.

Slauson er stadig ny i gamet og han laver en del fejl, men han viser stadig også masser af potentiale. Han bør have en lys fremtid foran sig på holdet.



Bundgaard, good cop 2: Det er et utaknemligt job at være offensiv liniemand! I langt de fleste tilfælde nævnes ens navn kun når man har begået en straf eller er blevet brændt for et sack. Laver man der imod noget godt, er det ofte RB'en der får al hæderen og roses for sin evne til at ramme hullet... ikke de o-linemen der laver det. 


Selv en nørd som jeg, der elsker at se godt o-line-spil, glemmer ofte i kampens hede at holde øje med hvad, der sker in the trenches. Derfor er det også fantastisk at gå tilbage og gense tidligere kampe og så udelukkende fokusere på enkelte facetter i spillet eller enkelte spillere. Jeg har ligesom Rasmus kigget lidt på Slauson og er meget enig i hans betragtninger, så dem vil jeg ikke kommentere yderligere på.


Som Rasmus nævner laver Slauson, der ellers spiller rigtig godt, en del fejl. Det hører med til at være ny i starterrollen... og hvad er alternativerne? Jets draftede Ducasse, men dømt udfra hvad jeg så i preseason, så er Ducasse endnu mere grøn end Slauson og han blev virkelig brændt slemt ved flere lejligheder, da han var inde.


Faktisk mener jeg, at det kunne være en god ide, at begynde at arbejde målrettet mod, at Ducasse på sigt skal overtage Damien Woodys plads på RT. Det er en position Ducasse også har spillet i college og Woodys alder begynder altså at vise sig nu. 


Hvis Ducasse kan overtage for Woody, så har Jets en o-line der ser således ud:


Ferguson - Slauson - Mangold - Moore - Ducasse

En o-line med masser af fremtid i!

Alternativt kunne man hente en free agent ind, men uden at have nærstuderet FA-markedet, så kan jeg altså ærligtalt ikke forestille mig at der er bedre løsninger end Slauson derude på nuværende tidspunkt (nu mener Rasmus og jeg jo så også at Slauson faktisk spiller rigtig godt). Læg dertil at hvis man henter en FA ind, så skal denne først spilles ind på linien. Slauson kender Callahans systemer og de øvrige spillere på o-line kender Slauson - Dét må man ikke undervurdere!

Ja, jeg gave ske-titlen til Slauson efter Dolphins-kampen, for hans to straffe sent i kampen havde nær kostet os sejren. Det sagt, så mener jeg ikke at Slausons spil generelt, kræver at han skiftes ud. Faktisk mener jeg at der er muligheder for, at Slauson kan få en glimrende karriere. 

Etiketter: ,

Flere nyheder og artikler

  • At 2. okt. 2010, 21.50.00, Blogger Rasmus Hansen said…

    Jeg er enig i at det kunne være spændende med Ducasse på RT. IMO minder han også en del om Woody ud fra at han er en stor og stærk run blocker. Som du skriver har vi så en ung linje som burde kunne holde mange år frem.

     

Velkommen til NewYorkJets.dk

NewYorkJets.dk er dit danske stoppested for nyheder om - og kommentarer til alt hvad der berører New York Jets. (mere)

Bloggen har eksisteret siden sommeren 2005 og er tænkt som et samlingspunkt for de danske Jetsfans, så giv endelig din mening til kende i kommentarfeltet til de enkelte poster!

Skulle du have mod på selv at poste nyheder og meninger her på bloggen, så er nye bloggere altid velkomne.

Har du kommentarer, spørgsmål eller gode ideer, så send en mail.

Du kan også finde NewYorkJets.dk på Facebook og på Twitter.

Abonner på NewYorkJets.dk

Nuværende skribenter på NewYorkJets.dk:

  • Mark Bundgaard Hansen
  • Rasmus Hansen
  • Mathias Oehlenschlæger
  • Jets-katten

Notice: We are in no way affiliated with New York Jets or the National Football league. This is an unofficial fan page

Nyhedsbrev

Indtast din email nedenfor og modtag et nyhedsbrev når der er nyt på siden. Vi sender max en mail om dagen og du kan altid framelde dig igen.

Tilmeld

Afstemning

Seneste kommentarer

    NewYorkJets.dk chat

    Social Media

    Støt os ved at "synes godt om" os på Facebook og modtag masser af opdatering om Jets.

    Vis din support for Gang Green ved at tilføje et NewYorkJets.dk badge til dit Facebook profil-billede.

    Følg os på Twitter

    NewYorkJets.dk podcasts

    Vi laver med jævne mellemrum Jets-relaterede podcasts omkring holdet, kampene og spillerne. Her er en liste over tidligere podcasts:

      NewYorkJets.dk arkiv

      Her kan du finde alle vores tidligere artikler. Genoplev sejrene og grin af os når vores spådomme blev gjort til skamme.

      J-E-T-S JETS! JETS! JETS!
      ...now let's go eat a goddamn snack!