Bag fjendens linjer: Det bliver sværere end du tror

Postet af Rasmus Hansen - 15 oktober 2010 14:32
Året er 1998 og Jets er for første gang siden Super Bowl III på vej tilbage til det forjettede land. Sidste bump på vejen, AFC finalen, er imod John Elway og Denver Broncos. Trods en føring ved pausen bliver kampen tabt, Broncos ryger i Super Bowl og Elway vinder sit andet mesterskab over Atlanta Falcons med Morten Andersen på holdet.

Spol tiden 10 år frem. Quaterbacken hedder Brett Favre og han har lige ledt Jets til udesejre over Patriots og Titans så Jets er 8-3. Et middelmådigt Broncos hold kommer på besøg i en kamp som burde have været et bump på vej mod playoffs. I stedet blev de en stopklods der vandt 34-17 og det blev begyndelsen på enden af Favre i grønt.

På papiret er der igen i år lagt op til et overkommeligt opgør, for Broncos er 2-3 og har ikke spillet specielt godt. Jets er på den anden side 4-1 og der er da heller ikke mange eksperter der tror på, at Broncos kan vinde kampen. Man skal dog aldrig undervudere Broncos på hjemmebane, Mile High, som har sit navn fordi det er placeret én mil over havets overflade. Det giver ideele muligheder for kasteangreb, for den tyndere luft gør, at bolden svæver længere. Dette, kombineret med Broncos gode kasteangreb, gør det til en svær udekamp for Jets.

For både LT og Cromartie er der dømt et gensyn med et hold de tidligere spillede mod to gange om året. Begge spillere har haft stor succes mod Broncos og LT har scoret hele 20 touchdowns i 18 kampe mod dem.


Broncos angreb mod Jets forsvar

Broncos' head coach Josh McDaniels har på en gang skræmt holdets to bedste offensiv spillere væk, men har alligevel opbygget et imponerende kasteangreb med quaterback Kyle Orton og wide receiver Brandon Lloyd. Orton er på vej til at bryde Dan Marinos rekord for flest passing yards i en sæson, en mission vi her på siden gerne støtter op om, bare ikke lige i denne uge.

Lige så godt som kasteangrebet er, lige så ringe er løbeangrebet. I øjeblikket er Broncos med længder dårligst i ligaen i yards per løb med 2.3 - uhørt ringe og under halvdelen af Jets (5.1). Da Jets samtidig er bedre mod løbet end kastet i denne sæson, er der lagt op til, at Broncos kommer til at kaste kampen igennem.

Dermed er der lagt op til, at Jets' pass rush og secondary vil blive testet. Her har det vital betydning at Calvin Pace er tilbage, og med 1½ sacks mod Vikings er der lagt op til, at han skal prøve at gentage den præstation i denne uge. I secondary skal Cromartie holde styr på Lloyd, endnu en dyb trussel, der har et snit på hele 19.6 yards per catch.

Broncos har dog også andre trusler i kasteangrebet, bl.a. har Eddie Royal 330 yards receiving for sæsonen - mere end nogen jetsspiller. Han kan blive meget farlig på søndag, for det er tvivlsomt om Revis er frisk nok til at spille i kampen og Royal er en meget stor mundfuld for Kyle Wilson.

En af nøglerne til denne kamp bliver (ta-da aldrig set før) 3. downs når Jets' forsvar er inde. Det har været en akilleshæl sæsonen igennem og mod Vikings gik det helt galt. To af deres tre touchdowns blev scoret i situationer hvor Vikings have 3 & over 10 yards. Det må ikke ske igen.


Jets angreb mod Broncos forsvar

Når Jets har bolden kommer det til at handle om løbet. Broncos har haft svært ved at stoppe løbet og med flere defensive startere ude, får de det ikke nemmere i denne kamp. Jets' angreb har ikke begået en turnover i de sidste fire kampe og kan de undgå det i denne weekend, er det en ny NFL rekord - ganske imponerende og i stærk kontrast til pre-season hvor fumbling var et kæmpe problem.

Hovednøglen til at vinde kampen bliver at løbe bolden med autoritet kampen igennem. Dette er forhåbentligt med til både at score en del point og med til at holde Jets' pass rushers friske kampen igennem. Problemet bliver ikke at løbe bolden, men om Schottenheimer bliver ved med at gøre det kampen igennem. Af samme grund håber jeg Joe McKnight bliver aktiveret så han kan komme ind med et par friske ben i 4. quater.

Der bør dog også være fornuftige muligheder for at kaste bolden, så længe Mark Sanchez holder sig væk fra erfarne cornerback Champ Bailey. Bailey stiller op i Broncos venstre side, altså Sanchez højre side. Sidste sæson havde Sanchez store problemer med at kaste mod venstre, men han er blevet langt bedre til det i denne sæson, og der er ingen tvivl om at han får masser af muligheder for at vise det kampen igennem.


Skader og karantæner

Hos Jets er alle mænd, undtagen Darrelle Revis, klar. Revis har stadig problemer med hans lår, men han er rejst med holdet til Denver. Derfor tror jeg at han er aktiv og kommer til at spille, men modsat sidste uge, hvor trænerne ikke var opmærksomme på at han spillede for meget, tror jeg vi kun vil se ham på nogle snaps, især 3. down. Sidste uge gjorde Revis det, i mine øjne, fint i starten af kampen, men i 3. og 4. quater begyndte skaden at forhindre ham i at spille.

Denver har store problemer på forsvaret hvor All-Pro outside linebacker Elvis Dumervil er ude for sæsonen. I denne uge er starterne safety Brian Dawkins, outside linebacker Robert Ayers og cornerback Andre' Goodman også alle ude. Broncos førsterundevalg fra de to forgangne sæsoner, running back Knowshon Moreno og wide receiver Demaryius Thomas, er begge questionable. Desuden er en række mindre kendte spillere også skadet.

Etiketter: , , , , , ,

Flere nyheder og artikler

Velkommen til NewYorkJets.dk

NewYorkJets.dk er dit danske stoppested for nyheder om - og kommentarer til alt hvad der berører New York Jets. (mere)

Bloggen har eksisteret siden sommeren 2005 og er tænkt som et samlingspunkt for de danske Jetsfans, så giv endelig din mening til kende i kommentarfeltet til de enkelte poster!

Skulle du have mod på selv at poste nyheder og meninger her på bloggen, så er nye bloggere altid velkomne.

Har du kommentarer, spørgsmål eller gode ideer, så send en mail.

Du kan også finde NewYorkJets.dk på Facebook og på Twitter.

Abonner på NewYorkJets.dk

Nuværende skribenter på NewYorkJets.dk:

  • Mark Bundgaard Hansen
  • Rasmus Hansen
  • Mathias Oehlenschlæger
  • Jets-katten

Notice: We are in no way affiliated with New York Jets or the National Football league. This is an unofficial fan page

Nyhedsbrev

Indtast din email nedenfor og modtag et nyhedsbrev når der er nyt på siden. Vi sender max en mail om dagen og du kan altid framelde dig igen.

Tilmeld

Afstemning

Seneste kommentarer

    NewYorkJets.dk chat

    Social Media

    Støt os ved at "synes godt om" os på Facebook og modtag masser af opdatering om Jets.

    Vis din support for Gang Green ved at tilføje et NewYorkJets.dk badge til dit Facebook profil-billede.

    Følg os på Twitter

    NewYorkJets.dk podcasts

    Vi laver med jævne mellemrum Jets-relaterede podcasts omkring holdet, kampene og spillerne. Her er en liste over tidligere podcasts:

      NewYorkJets.dk arkiv

      Her kan du finde alle vores tidligere artikler. Genoplev sejrene og grin af os når vores spådomme blev gjort til skamme.

      J-E-T-S JETS! JETS! JETS!
      ...now let's go eat a goddamn snack!