Know your enemy: Miami Dolphins

Postet af Rasmus Hansen - 23 september 2010 18:00
Sidste uge var det nye store rivalopgør og i denne uge står den på klassikeren over dem alle; Jets-Dolphins. Kampen spilles i det seneste slot søndag, så den sparkes altså i gang omkring kl. 2:30 mandag morgen, dansk tid. Dolphins stiller op i orange, så husk solbriller. Efter en glimrende tur til New York er vi tilbage på chatten, så kig endelig forbi.

I hele bloggens levetid, minus en sæson, har en hver optaktsartikel indeholdt ukvemsord om Jason Taylor. I år er det anderledes, da hans om bekendt skiftede side. Efter hans solide kamp mod Patriots med både en tackling for tab og et strip-sack, så er formen på det rigtige sted. Selvom han i pre-season ikke virkede specielt motiveret, er jeg sikker på, at han vil vise sit værd i denne kamp - ikke mindst for at vise at han gjorde rigtigt i at skifte til Jets.

Kampen har enorm betydning for begge hold. Bliver det til Doplhins sejr er de 3-0 og 2-0 i divisionen, samtidig med at Jets falder til 1-2 og 1-1 i divisionen; nok til at starte en ny omgang krisesnak i New York medierne.

Bliver det omvendt til sejr til Gang Green er den dårlige kamp mod Ravens helt glemt, og Jets vil indtage førstepladsen i divisionen med 2-1 og 2-0 i divisionen, på trods af et meget vanskelig startprogram.


Nøglematchups

Cromartie på Brandon Marshall

Som bekendt spiller Revis ikke i denne uge, så derfor genopstår en klassiker fra AFC West, hvor både Cromartie og Marshall spillede inden sæsonen og hvor de har været oppe mod hinanden de seneste tre sæsoner.

Med Cromarties formidable spil mod Randy Moss kan man håbe på at han følger det op mod Marshall. Marshall er dog en lidt anden type end Moss, selvom de begge er ganske høje WRs. Moss er kendt for sin hurtighed ned af banen og for at være en dyb trussel, hvor Marshall mere er kendt for at gribe bolden mange gange, men på nogle forholdsvis korte ruter. Cromartie har haft fat i den lange ende i deres tidligere opgør og i de seneste tre kampe har han lukket Marshall ned.

Kan Cromartie holde Marshall til noget der minder om 5 catches for 60 yards ser det rigtigt fornuftigt ud. Dolphins har nemlig ikke så meget andet at byde på i kastespillet og taget i betragtning af hvor godt Pouha og DeVito lukker løbet ned for tiden, tvivler jeg på det bliver en reel trussel.


LT og o-line mod Dolphins d-line

Det er ønsketænkning at tro at Sanchez og offence kan hive en lignende kasteoffensiv frem to uger i træk, især taget i betragtning af at Dolphins pass rush virkede rigtigt stærkt mod Vikings. Derfor bliver Jets' løbeangreb helt afgørende, og jeg tror det bliver LT der skal trække læsset.

Dolphins forreste 7 har virket rigtigt stærke i de to første kampe, om end Bills ikke er den mest prangende modstander og Vikings også har deres problemer at kæmpe med. Jeg er dog stadig overbevist om, at der nok skal komme huller på stort set hvert spil, men det er sandsynligt de ikke bliver specielt store og ikke er åbne specielt længe.

Det er her LT kommer ind i billedet. En af hans evner, med hans store erfaring, er at læse hvor hullerne kommer og løbe ind igennem dem inden de lukker. Kan han gøre det på en konsistent basis således at vi kan få 3-5 yards på hvert løb, så vil det dels sikre overskuelige 3. down situationer, dels køre Dolphins forsvar træt.


Skader og karantæner

Som tidligere nævnt får vi ikke Revis at se og Calvin Pace vender heller ikke tilbage efter sin fodskade. Mangold er småskadet og trænede ikke med i starten af ugen, men det er så godt som sikkert at han spiller. Santonio Holmes er stadig ude med karantæne i endnu to kampe. Braylon Edwards spiller med, på trods af hans bytur.

Dolphins har noget færre afbud at kæmpe med - dog er den tidligere Jets spiller, NT Jason Ferguson, suspenderet de første 8 kampe af sæsonen. Desuden deltog rookie Jared Odrick ikke i træningen i starten af ugen og Channing Crowder deltog kun i dele af den. Det er endnu uvist om de to spiller.

Etiketter: , ,

Flere nyheder og artikler

  • At 23. sep. 2010, 22.04.00, Anonymous jesper said…

    Det bliver et brag!
    Odrick har vist sig utroligt god for os delfiner, så jeg håber han er i top, og så må jeg indrøme at jeg glæder mig til at se Edwards blive taklet... hårdt.

    Go kamp de herrer, det skal nok blive godt

     

Velkommen til NewYorkJets.dk

NewYorkJets.dk er dit danske stoppested for nyheder om - og kommentarer til alt hvad der berører New York Jets. (mere)

Bloggen har eksisteret siden sommeren 2005 og er tænkt som et samlingspunkt for de danske Jetsfans, så giv endelig din mening til kende i kommentarfeltet til de enkelte poster!

Skulle du have mod på selv at poste nyheder og meninger her på bloggen, så er nye bloggere altid velkomne.

Har du kommentarer, spørgsmål eller gode ideer, så send en mail.

Du kan også finde NewYorkJets.dk på Facebook og på Twitter.

Abonner på NewYorkJets.dk

Nuværende skribenter på NewYorkJets.dk:

  • Mark Bundgaard Hansen
  • Rasmus Hansen
  • Mathias Oehlenschlæger
  • Jets-katten

Notice: We are in no way affiliated with New York Jets or the National Football league. This is an unofficial fan page

Nyhedsbrev

Indtast din email nedenfor og modtag et nyhedsbrev når der er nyt på siden. Vi sender max en mail om dagen og du kan altid framelde dig igen.

Tilmeld

Afstemning

Seneste kommentarer

    NewYorkJets.dk chat

    Social Media

    Støt os ved at "synes godt om" os på Facebook og modtag masser af opdatering om Jets.

    Vis din support for Gang Green ved at tilføje et NewYorkJets.dk badge til dit Facebook profil-billede.

    Følg os på Twitter

    NewYorkJets.dk podcasts

    Vi laver med jævne mellemrum Jets-relaterede podcasts omkring holdet, kampene og spillerne. Her er en liste over tidligere podcasts:

      NewYorkJets.dk arkiv

      Her kan du finde alle vores tidligere artikler. Genoplev sejrene og grin af os når vores spådomme blev gjort til skamme.

      J-E-T-S JETS! JETS! JETS!
      ...now let's go eat a goddamn snack!