Jeg starter med NFC - stjernerne markere playoff-holdene.
NFC East
Dallas Cowboys*
New York Giants*
Washington Redskins
Philadelphia Eagles
- Dallas Cowboys er en af mine klare favoritter til en plads Super Bowl. Jeg ved godt at historien ikke taler for at det hold, der lægger græs til finalen selv når frem, men en gang skal jo være den første. Jeg har dog mine bekymringer omkring deres o-line.
- New York Giants underpræsterede på det groveste i 2009. Nu er Perry Fewell ny DC og jeg tror, at han kan vække de slumrende giganters forsvar... Og mon ikke Giants er trætte af at spille andenviolin i New York?
- Washington Redskins har hentet Donovan McNabb i Philadelphia og det giver en pæn portion af den erfaring, som jeg føler at rødhuderne har manglet på QB-positionen de sidste mange år. Dét er dog Mike Shanahan, der i rollen som ny HC kommer til at give holdet det største løft.
- McNabb er som netop nævnt fortid i Philadelphia og Kevin Kolb er ny mand bag center. Nok viste Kolb gode takter i de få kampe han spillede i 2009, men da havde modstanderne ikke noget (eller kun begrænset) film på ham. Dét får de nu og det tror jeg Kolb kommer til at mærke.
NFC North
Green Bay Packers*
Minnesota Vikings
Detroit Lions
Chicago Bears
- Jeg er ikke helt så lun på Packer som så mange andre. Mest fordi jeg endnu ikke er helt overbevist om at Aaron Rodgers kan holde hovedet koldt når det virkelig spidser til... og så har jeg ikke glemt hvordan de lod Cardinals score 51 point i sidste sæsons wild card runde. Jeg har dem dog stadig som divisionsvindere.
- Minnesota Vikings og Brett Favre havde en helt fantastisk sæson sidste år... den gentager de ikke helt. Favre er allerede banged up, man mangler holdets bedste WR i 6-8 uger og den offensive linie har lidt problemer.
- Detroit Lions kommer ikke i nærheden af kampen om slutsspilspladserne, men det er et hold der er på vej i den rigtige retning og jeg bliver ikke vildt overrasket hvis de vinder en 5-6 kampe i år... og hey, det er da meget pænt for Detroit!
- Ét hold der til gengæld IKKE ser ud til at bevæge sig fremad er Chicago Bears. Forsvaret er okay, men slet ikke så skræmmende som tidligere og der er ikke ret meget at blive begejstret over på angrebssiden. Læg dertil at Jay Cutler (der endnu aldrig har haft en winning season) og Mike Martz ligner et ualmindeligt match, både hvad spillestil og personligheder angår.
NFC South
New Orleans Saints*
Atlanta Falcons*
Carolina Panthers
Tampa Bay Buccaneers
- Jeg tror ikke på at Saints gentager sidste års Super Bowl triumf - dét sker alt for sjældent og Saints forsvar er ikke helt stærkt nok. Der er dog nok fire power i Brees & Co. til, at de for andet år i træk vinder divisionen, der ellers er notorisk kendt for, at holdene går fra worst til first.
- Atlanta Falcons er et meget afbalanceret hold på stortset alle områder (godt miks af unge og gamle spillere, rimlig jævnbyrdigt angreb og forsvar, god balance mellem løbe- og kasteangreb osv. osv. osv.). Virker klar til at tage det næste skridt.
- Panthers er muligvis blevet bedre med Jake Delhommes afgang. Matt Moore har et udmærket samarbejde med Steve Smith, men ligesom med Kolb, så er det kun et spørgsmål om tid før de defensive koordinatorer har spottet hans tendenser. Under alle omstændigheder skal Panthers belave sig på forsvar og løbeangreb.
- Jeg blev positivt overrasket over Tampa Bay Buccaneers rookie QB Josh Freeman sidste år, men han er stadig meget rå og der mangler erfarne kræfter omkring ham, både i form af våben og mentorer.
NFC West
San Francisco 49ers*
Arizona Cardinals
Seattle Seahawks
St. Louis Rams
- Der er forholdsvis meget snak om 49ers i år og for mig at se har de specielt én ting going for them - De spiller i NFC West! I så godt som alle andre divisioner ville de være den bløde mellemvare...
- Cardinals kommer virkelig til at tage et kvalitetsmæssigt dyk i år. Meget afhænger selvfølgelig af Derek Anderson - er det Pro Bowl versionen eller den version, der ramte på 2 kast ud af 17 vi får at se. Jeg tror at det bliver et sted der imellem og så burde resten af holdet være stærke nok til at de lander på en 8-8 record.
- Ingen tvivl om at Pete Carroll er et tiltrængt frisk pust i Seattle, men er han overhovedet egnet til at være NFL træner? Måske er han blevet klogere siden sidste forsøg, men Seahawks har simpelthen for mange spørgsmålstegn i år.
- Hvad skal man sige om Rams? I det mindste har de en ung og spændende QB bag center i år, men holdet er (bortset fra Steven Jackson) totalt blottet for profiler og selvom Bradford har vist lovende takter i preseason, så kommer der helt andre boller på suppen nu hvor den regulære sæson starter. Rams ligner forsat en oplagt kandidat til NFLs dårligste hold.
Etiketter: Forhudsigelser, NFC East, NFC North, NFC South, NFC West
