Jeg fortsætter "Tre spillere..." serien, med at hive et udpluk af spillere frem, som jeg frygter kan spænde ben for Jets drømme om en sæson, der helst skal kulminere med ind til flere slutspilsoptrædender. Det er som sådan ikke fordi jeg ikke har tiltro til at de hér nævnte spillere (minus én) kan klare mosten, men de får alle afgørende betydning for Jets succes i år.


Mark Sanchez
Hvor meget Jets end har forstærket truppen her i offseason, så er Sanchez stadig en ung og relativt uerfaren QB. Der er ingen tvivl om at han fik høstet masser af selvtillid i playoff-kampene tilbage i januar og det var virkelig vigtigt, for hans rookie-sæson var alt andet lige ikke prangende - den var vel som man kunne forvente. Jeg forventer ikke at vi får playoff-Sanchez at se på en week-to-week basis i år, men mindre kan heldigvis også gøre det. Det er dog af afgørende nødvendighed at antallet af kampe, som han taber egenhændigt skæres væsentligt ned! Ikke nogen 5-interception-kampe (a la hjemmekampen mod Bills) i år TAK!

Shonn Greene
En anden spiller, der udmærkede sig sidst på sæsonen og i playoffs, får også en bærende rolle i år. Shonn Greene viste masser af aggressivitet, vision og fart... men kan han undgå skader? Jeg er helt vild med Greenes bowling-kugle-stil, men den udsætter ham også for en masse tæsk og det kan blive et problem. Sidste år blev der lagt stor vægt på løbeangrebet og det spår jeg, at der bliver igen i år. Nok har Sanchez fået et ekstra våben i Santonio Holmes, men Ryan vil gerne spille smash mouth football og kontrollere klokken med masser af tunge løb og godt forsvar. Ryger Greene ud med skader i længere perioder, så er det op til L.T. at bære faklen og det er jeg ikke overbevist om at han kan.

Nick Folk
Der er intet der kan stikke en kæp i hjulet på selv det bedste hold, som en ustabil kicker! De sidste par år har vi haft fornøjelsen af pålidelige Jay Feely, men han er væk og erstattet af Nick Folk, der blev fyret af Cowboys efter en frygtelig ringe sæson sidste år hvor han missede 8 ud af 14 forsøg på 40 yards eller mere. Folk har set glimrende ud i de første par dage af camp, men jeg er langt fra overbevist om at det var klogt at sige farvel til Feely til fordel for ham. Folk har nok et stærkere ben, men hvad nytter det hvis præcision, selvtillid og nervøsitet volder problemer?... Der er flere spørgsmålstegn på Jets hold (LG-positionen kunne være en fjerde), men tanken om Folk er noget der kan holde mig vågen om natten.

Etiketter: "Tre spillere jeg...", Mark Sanchez, Nick Folk, Shonn Greene