Dallas Cowboys'09 sæsonen kort fortalt: Dallas Cowboys sluttede med en overbevisende 11-5 record. Tony Romo fik lagt låg på en stor del af sine kritikere med 4,483 passing yards, 26 TDs og kun 9 interceptions. WR Miles Austin var årets store overraskelse og dét var vigtigt da receiver-kollega Roy Williams slet ikke kunne leve op til den høje pris Cowboys betalte for ham. Cowboys på papiret stærke RBs gjorde det okay, men heller ikke meget mere og Dallas angreb rangerede midt i feltet i antal scorede point. Forsvaret stod ganske solidt, men havde problemer mod kast og så fremtvang det alt for få turnovers. I slutspillet blev holdet kørt fuldstændig over af Brett Favre og hans Vikinger, der vandt med 34-3... Det har vel egentlig været historien om Cowboys de sidste mage år - De spiller rigtig godt lige indtil det virkelig gælder, så lægger de sig ned og dør...
Nævneværdige spillere der har sagt farvel: S Ken Hamlin, OT Flozell Adams, LB Bobby Carpenter
Nævneværdige nye spillere: OT Alex Barron... and that's about it.
2010 Draft class: WR Dez Bryant, LB Sean Lee, CB Akwasi Owusu-Ansah, OT Sam Young, CB Jamar Wall, DT Sean Lissemore
Bundgaards dom: Cowboys har virkelig ikke gjort meget væsen af sig her i offseason, hvor størstedelen af arbejdet har gået ud på, at re-signe egne spillere. I draften gjorde Jerry Jones noget af et scoop, da Dez Bryant faldt hele vejen ned til det 24. pick og han kan meget vel blive den næste store Cowboys receiver. Cowboys satser dog på at øget erfaring er dét der kan bringe holdet det sidste skridt videre mod Super Bowl, der for øvrigt spilles på Cowboys hjemmebane i år. Om det så er nok er jeg ikke sikker på. Dét bliver i hvert fald af afgørende betydning at forsvaret mod kast forbedrer sig mærkbart og det er hér tredjeårsspilleren Mike Jenkins man sætter sin lid til. Han har vist lovende takter, men lige nu siger jeg at Cowboys bevarer status quo.
New York Giants'09 sæsonen kort fortalt: 2009 blev året hvor the G-men's frygtede forsvar valgte at blive hjemme. Helt ukarakteristisk tillod Giants modstanderne at score hele 26.7 point pr. kamp... det var der kun to hold, der kunne gøre dårligere! Samtidig tabte Giants turnover kampen med 7 og så er det lige ved at være flot, at de reddede en 8-8 record hjem. Dét kan de takke deres angreb for. Eli Manning spillede en ganske god (omend ikke spetakulær) sæson og selvom man ikke kunne fremvise en 1000-yard rusher ved sæsonafslutningen, så formåede de alligevel som hold at løbe for mere end 1800 yards. Dét sagt, så skuffede specielt Brandon Jacobs fælt.
Nævneværdige spillere der har sagt farvel: LB Antonio Pierce, WR Domenik Hixon, P Jeff Feagles, QB David Carr, DB Kevin Dockery
Nævneværdige nye spillere: S Antrel Rolle, LB Keith Bullock, DB Deon Grant, QB Jim Sorgi
2010 Draft class: DE Jason Pierre-Paul, DT Linval Joseph, FS Chad Jones, LB Philip Dillard, OG Mitch Petrus, DE Adrian Tracy, P Matt Dodge
Bundgaards dom: Det har været en meget typisk offseason for Giants synes jeg - Én enkelt stor FA-signing (i år Antrel Rolle) og masser af D-line i draften. Det har virket for dem før, men jeg føler at de er på gyngende grund i år. Kan Brandon Jacobs genfinde tidligere tiders tunge løb? Er Osi Umenyiora tilbage ved fuld styrke og vil det genoplive deres frygtede pass rush? Kan de få noget fornuftigt ud af Pierre-Paul eller har de fået sig deres helt egen Gholston? ...og hvad med Hakeem Nicks? Er han klar til at løfte et ellers lidt middelmåddigt receiverkorps? Alt i alt: Status quo til Giants.
Philadelphia Eagles'09 sæsonen kort fortalt: Før sidste sæson indledte man en foryngelseskur i Philadelphia og det var flere gange synligt i løbet af sæsonen, at tabet af specielt Brian Dawkins leaderskab, kunne mærkes. Eagles spillede til tider glimrende, men var overall alt for svingende i deres præstationer og det var tydeligt, at man mangler en pass rusher. Deres 11-5 record er lidt misvisende, da de havde et meget overkommeligt schedule og de vandt ikke én af de få kampe, hvor de var oppe imod et på papiret stærkere hold. I Wild Card-runden blev det (for anden uge i træk) til et grimt nederlag til rivalerne Dallas Cowboys.
Nævneværdige spillere der har sagt farvel: QB Donovan McNabb, RB Brian Westbrook, S Sean Jones, LB Jeremiah Trotter, LB Will Witherspoon, WR Kevin Curtis, G Shawn Andrews, DE Darren Howard, LB Joe Mays
Nævneværdige nye spillere: CB Marlin Jackson, DE Darryl Tapp, RB Mike Bell, LB Ernie Sims, WR Hank Baskett, RB J.J. Arrington, WR Kelley Washington, TE Nate Lawrie
2010 Draft class: DE Brandon Graham, FS Nathaniel Allen, DE Daniel Te'o-Nesheim, CB Trevard Lindley, LB Keenan Clayton, QB Mike Kafka, TE Clay Harbor, DE Ricky Sapp, WR Riley Cooper, RB Charles Scott, LB Jamar Chaney, DT Jeff Owens, SS Kurt Coleman
Bundgaards dom: Eagles fortsætter ufortrødent deres foryngelsesprocess og har skilt sig af med så store navne som McNabb og Westbrook. Westbrook kunne ikke holde sig skadesfri længere og er blot én hjernerystelse væk fra pensioneringen, så det giver mening. Mht. McNabb så må man virkelig have tiltro til Kevin Kolb, der nu skal vise at han er den næste Aaron Rodgers. Kolb gjorde det fint i de par kampe han spillede i McNabbs fravær sidtse år, men ét er et par kampe - en hel sæson er noget ganske andet. Viser Kevin Kolb sig til gengæld at være the real deal, så har Eagles uden tvivl det mest spændende unge offence i hele NFL med DeSean Jackson, Jeremy Maclin, LeSean McCoy, Conelius Ingram og Kolb. I drafen fik Eagles et hav af spillere og det virker fornuftigt, når man nu er i gang med at sammensætte et helt nyt hold. Som sagt er jeg ikke helt sikker på at det var klogt at trade McNabb, men jeg er imponeret over så meget ungt talent Eagles har skrabet sammen på så få år - Min tommelfinger vender op... selvom jeg tror at der går et par år, før de er tilbage i playoffs.

Washington Redskins
'09 sæsonen kort fortalt: Det var en pine at se Jim Zorn i spidsen for et Redskins-hold, der udemærket vidste, at hans fyreseddel var skrevet og blot ventede på at blive afleveret. Holdet spillede uinspireret og jeg nægter at tro at de ikke er bedre end den 4-12 record de sluttede med! Specielt slem var den offensive linie, der tillod 46 sacks mod stakkels Jason Campbell og ikke kunne hjælpe holdets RBs til mere end 1501 yards. Forsvaret var Redskins styrke... også selvom de 100 millioner $, de betalte Albert Haynesworth indtil videre ikke har kastet meget andet af sig end irritation og bekymringer.
Nævneværdige spillere der har sagt farvel: QB Jason Campbell, OT Chris Samuels, DT Cornelius Griffin, OG Randy Thomas, WR Antwan Randle-El, CB Fred Smoot, RB Ladell Betts, QB Todd Collins, QB Colt Brennan
Nævneværdige nye spillere: QB Donovan McNabb, NT Maake Kemoeatu, RB Willie Parker, OT Artis Hicks, RB Larry Johnson, QB Rex Grossman, P Josh Bidwell, DB Philip Buchanon, DT Howard Green, WR Roydell Williams, NT Adam Carricker, WR Joey Galloway, WR Bobby Wade, DE Vonnie Holliday, LB Chris Draft, WR Mike Furrey, OT Jammal Brown, QB John Beck
2010 Draft class: OT Trent Williams, LB Perry Riley, TE Dennis Morris, WR Terrence Austin, C Erik Cook, OT Selvish Capers
Bundgaards dom: Hvis der var en præmie til det mest aktive hold i offseason, så måtte dette års vinder være Washington Redskins! Mike Shanahan er hentet ind som ny HC og han har ikke ligget på den lade side. Det store scoop er selvfølgelig handlen for Donovan McNabb, men der ud over har man signet revl og krat fra FA-listen. Jeg er ikke et sekund i tvivl om at Shanahan og McNabb nok skal gøre Redskins til en sværere modtsander i år, men hvor langt de kan komme med det kludetæppe af spillere de har sammensat, er i mine øjne mere tvivlsomt. Største bekymring lige nu må være hvad McNabb kan stille op med den lidet prangende receiver-trup... når Joey Galloway kan få snaps med 1. holdet i camp, så er det skidt! Jeg er også lettere mystificeret over Redskins hamstren af aldrende RBs... de har Portis og vælger så at smide (Once) Fast Willie Parker og Larry Johnson oven i hatten... hvornår mon de signer Brian Westbrook?... Shanahan og McNabb gør dog at jeg må vende min tommelfinger op.
Etiketter: Dallas Cowboys, Divisionsrundfart, New York Giants, NFC East, Philadelphia Eagles, Washington Redskins
Flere nyheder og artikler
At 11. aug. 2010, 16.38.00, said…
