Vil man således spille på at Jets vinder Super Bowl XLV, så er det kun Indianapolis Colts og New Orleans Saints, der giver lavere odds.
Det begynder at blive problematisk synes jeg, for de eneste der på nuværende tidspunkt bør forvente at gå hele vejen, er spillerne selv!
Personligt ligger mine succeskriterier (som altid) ved en plads i playoffs. For nok ser Jets skræmmende ud på papiret, men der er så frygtelig meget, der skal gå op i en højere enhed, før man kan løfte Vince Lombardi trofæet til februar. Ingen kan gardere sig imod skader. Ingen ved hvordan de mange nye spillere falder til på holdet og om de kan spille op til forhåbningerne. Det er også værd at huske på at Mark Sanchez endnu er temlig uerfaren og at han ikke nødvendigvis fortager et kvantespring opad udviklingsstigen allerede i år - tænk bare på Matt Ryan, som der var tårnhøje forventninger til forud for sidste sæson.
Derfor mener jeg at man gør klogt i at sænke barren bare en anelse.
Når det så er sagt, så er det kun ret og rimligt at have forventninger til Jets i år. Med alle de store navne der er kommet til og sidste års lovende takter, så skal holdet nå playoffs i år.
Hvad der derefter sker tager vi til den tid!
Etiketter: Kommentar
