NewYorkJets.dk Road Trip

Postet af Bundgaard - 28 april 2010 23:00

Vores trofaste blog-læser Bruno, Rasmus og jeg har besluttet at 2010 skal være året hvor vi foretager vores pilgrimsrejse til New York for at se Jets spille.

At det så netop er i år, at indvier spritnyt stadion gør ikke turen mindre spændende.

Men denne post er ikke kun skrevet for at gøre alle jer andre grønne af misundelse, men for at invitere jer til at gøre os følgeskab på turen.

Vi er langtfra færdige med planlægningen men følgende ligger rimlig fast:

- Vi har udset os kampen hjemme mod New England Patriots i week 2, søndag d. 19. september. Det er et arvefjende opgør internt i AFC East, så der bliver med garanti fuld tænding på. Samtidig er det så tidligt på sæsonen, at der stadig bør være masser af forventninger til de to hold.

- Vi regner med at bruge 5-7 dage på turen, så du skal kunne tage fri i perioden 16. - 22. september... hvilken dag der er afrejse og hjemkomst er ikke fastlagt endnu, men det bliver med 95% sikkerhed indenfor den periode.

- Turen bliver ikke helt billig. Alene billetten til kampen kan snildt komme til at løbe op i nærheden af 400$, da vi ikke har tænkt os at skæve ret meget til prisen, når vi beslutter os for hvor vi skal sidde. Dertil komme så flybilletter, hotel og lommepenge. Et forsigtigt bud for samlede udgifter per person er 10.000 kr.

- Vi behøver ikke nødvendigvis at følges ad hele tiden, men vi regner med at lave et lille program for hvad vi kunne lave de enkelte dage. F.eks. snakker vi lidt om at tage en baseball-kamp med, nu hvor vi er der ovre (NBA og NHL er desværre ikke startet endnu på det tidspunkt og hverken Rutgers eller Hofstra spiller hjemmekampe i college football i perioden), et besøg i The Jets Shop på Madison Avenue er et must og måske vi skulle tage en tur hen på den sports lounge Wayne Chrebet er medejer af og spise en dag?... men det er selvfølgelig helt frivilligt om man vil være med til det!

- På gameday skal vi selvfølgelig ud til stadion og tailgate. Jeg har flere tilkendegivelser fra gutterne omkring TJB om at vi er meget velkomne hos dem, så det skal nok blive rigtig sjovt!

- For mange kokke fordærver maden! Derfor bliver det Bruno, Rasmus og jeg der beslutter afrejse- og hjemrejse dato, hvor vi skal bo og hvor vi skal sidde på stadion. Har du erfaringer fra tidligere ture til New York e.lign. tager vi selvfølgelig gerne mod gode råd, men vi vil helst undgå at vi pludselig sidder alt for mange med hver vores ønsker - det er svært nok at koordinere når man er tre.

Lyder dette som en mulighed du ikke kan forpasse så send os en mail på rejse@newyorkjets.dk. Vi regner med at købe billetter til kampen snarest muligt, så du har til og med fredag d. 7. maj til at melde dig på banen. Dette er ikke en bindende tilmelding, men da det er rart at have et konkret tal på hvor mange vi er, der gerne vil af sted, så overvej lige om økonomien er til det, om du kan få ferie i ugerne omkring kampen osv. inden du hopper med på vognen.

Vi tror at det bliver rigtig sjovt!

Etiketter:

Flere nyheder og artikler

  • At 29. apr. 2010, 10.58.00, Blogger Mathias Oehlenschlæger said…

    Jeg er superfrisk.. men 2 hojskole ophold har taget lidt paa pengebeholdningen og jeg ved ikke om jeg kan naa at skaffe pengene i tide. men i kan ihvertfald skrive mig op som meget interesseret.

     

Velkommen til NewYorkJets.dk

NewYorkJets.dk er dit danske stoppested for nyheder om - og kommentarer til alt hvad der berører New York Jets. (mere)

Bloggen har eksisteret siden sommeren 2005 og er tænkt som et samlingspunkt for de danske Jetsfans, så giv endelig din mening til kende i kommentarfeltet til de enkelte poster!

Skulle du have mod på selv at poste nyheder og meninger her på bloggen, så er nye bloggere altid velkomne.

Har du kommentarer, spørgsmål eller gode ideer, så send en mail.

Du kan også finde NewYorkJets.dk på Facebook og på Twitter.

Abonner på NewYorkJets.dk

Nuværende skribenter på NewYorkJets.dk:

  • Mark Bundgaard Hansen
  • Rasmus Hansen
  • Mathias Oehlenschlæger
  • Jets-katten

Notice: We are in no way affiliated with New York Jets or the National Football league. This is an unofficial fan page

Nyhedsbrev

Indtast din email nedenfor og modtag et nyhedsbrev når der er nyt på siden. Vi sender max en mail om dagen og du kan altid framelde dig igen.

Tilmeld

Afstemning

Seneste kommentarer

    NewYorkJets.dk chat

    Social Media

    Støt os ved at "synes godt om" os på Facebook og modtag masser af opdatering om Jets.

    Vis din support for Gang Green ved at tilføje et NewYorkJets.dk badge til dit Facebook profil-billede.

    Følg os på Twitter

    NewYorkJets.dk podcasts

    Vi laver med jævne mellemrum Jets-relaterede podcasts omkring holdet, kampene og spillerne. Her er en liste over tidligere podcasts:

      NewYorkJets.dk arkiv

      Her kan du finde alle vores tidligere artikler. Genoplev sejrene og grin af os når vores spådomme blev gjort til skamme.

      J-E-T-S JETS! JETS! JETS!
      ...now let's go eat a goddamn snack!