Så tager Newyorkjets.dks bloggere endnu en gang plads omkring det runde bord (se bare billedet - rundere fåes det ikke!) for at drøfte hændelserne i de forgangne uge.
Vi lægger ud med signingen af LaDainian Tomlinson. Vi gør opmærksom på at alle spørgsmål om Cromartie, Rhodes og Thomas Jones er besvaret FØR L.T. besluttede sig for at komme til New York.
LaDainian Tomlinson erstatter Thomas Jones i Jets backfield. Kan Tomlinson forbedre Jets løbeangreb eller er han blot et stort navn, der kan hjælpe med at sælge billetter?
Bundgaard: Indledningsvis må jeg sige at jeg overhovedet ikke var vild med tanken om L.T. til Jets for ganske få dage siden... nu ser jeg faktisk perspektiver i signingen. Utroligt hvor hurtigt ens meninger om en given spiller kan ændre sig, når først de trækker en grøn/hvid jersey med Jets-emblem over hovedet!
Med hvad har fået mig til at skifte mening?
Den gængse antagelse er at L.T. ikke har mere i tanken og hans 2009 sæson var da også hans mindst produktive siden han trådte ind i NFL. Jeg er som sådan heller ikke i tvivl om at L.T. er på vej ind i karrierens efterår og at han ikke længere er den RB, der spredte skræk og rædsel i første haldel af sidste år årti.
For at forklare hvorfor det måske ikke er helt så galt fat med L.T. som statistikken indikerer må kigge på hans makker Darren Sproles. I 2008 løb Sproles for 5.4 yards pr. carry... i 2009 faldt det til hans karriere-laveste 3.7 ypc. L.T. var således ikke den eneste Chargers RBs stats der tog et dyk i 2009, hvilket peger i retning af at Chargers o-line ikke gjorde det alt for godt, når det kom til run blocking. Hos Jets kommer L.T. til at løbe bag en af NFLs bedste til netop dette.
Lige nu er jeg forsigtig optimist, men tør heller ikke ladeforventningerne løbe løbsk. L.T. skal supplere Shonn Greene (... forhåbentlig sammen med Leon Washington, for hvilken iflydeslse får denne signing på hans status hos Jets?) og det at L.T. ikke forventes at bære størstedelen af løbeangrebet, kan måske være medvirkende til at han kan præstere et par år endnu, bag en solid o-line.
Mathias: Hvorfor smider man sin 31 årige rb ud efter en 1000 yards sæson fordi han er for gammel og tjener for meget for at skifte ham ud med en 0 årig rb der kommer fra en værre søson og kommer til at tjene næsten lige så meget? det gør man fordi L.T ved hvordan man bevæger en bold bag en solid linje. ja han er oppe i alderen og han har haft problemer med sin tå i lang tid nu. Men Jets vil og KAN løbe bolden så meget de nu ønsker det. så L.T kommer til at få mange touches bag Greene og bage den solide grønne mur tror jeg godt han kan hjælpe vores SB muligheder
Rasmus: Jeg synes det er virkelig lamt at front office hellere vil have crybabyen LT i stedet for TJ som har været en solid runningback og holdspiller de sidste tre sæsoner. Dels sender det et helt forkert signal, dels mener jeg vi har fået en dårligere spiller.
Når det så er sagt tror jeg stadig LT har noget tilbage i tanken, og meget få runningbacks har mere næse for end-zone end LT. Dette kan blive hans helt store rolle i vores angreb den kommende sæson - red zone. Han havde hele 12 touchdowns sidste sæson (TJ havde dog hele 14 men på en del flere carries), og kan han gentage dette retfærdiggør det i min optik at vi har skrevet kontrakt med ham.
Tannenbaum var endnu en gang hurtigt ude af starthullerne og slog en handel af med San Diego Chargers for CB Antonio Cromartie. Godt eller skidt?
Rasmus: Jeg er rigtigt godt tilfreds med handlen af flere årsager.
For det det første synes jeg Cromartie har rigtigt meget upside. Han er høj (6'2'). Han er hurtig (4.38 40 yard dash). Han er ung (25). Han har erfaring (2½ sæson som starter, inkl. starter i playoffs i alle tre sæsoner). Han var fantastisk i 2007 (10 Ints). Og så havde han ud af college talent nok til at blive valgt i første runde.
For det andet var det en fornuftig pris i form af et tredjerundevalg. Når man ser på hvor relativt få tredjerundevalg der rent faktisk slår igennem på deres respektive mandskaber, så mener jeg klart der er mere fornuft i at gå efter en spiller der har vist gode takter.
For det tredje havde vi et hul på positionen - et hul der efterhånden har stået åbent i mange sæsoner. Det er rart endelig at have håb om at det er lukket.
Der er selvfølgelig også nogle negative sider omkring både hans spil (han tager for mange chancer, kan ikke lide at tackle) og hans personlighed (7 børn med 4 forskellige tøsepiger, samt en privatøkonomi som er i ruiner). Jeg tror dog at hans spil vil blive løftet meget af at han kommer til at spille for Ryan. I den sammenhæng vil jeg også indskyde at Cromarties gode sæson (2007) var med Wade Phillips som defensiv koordinater (han flyttede til Dallas efter sæsonen), så meget tyder på at hans spil er meget trænerafhængigt.
Alt i alt synes jeg det er en deal med masser af upside og begrænset downside.
Bundgaard: Jeg er ligesom Rasmus mere end tilfreds med handlen. Prisen var fornuftig. Cromartie har mere upside end nogen anden CB på markedet (... ja måske i hele NFL?) og han fylder et hul på holdet.
Der er selvfølgelig spørgsmålstegn ved Cromartie (ellers ville Chargers jo nok heller ikke have ladet ham gå!?!!). Der er hans personlige off the field problemer og spørgsmålstegnet omkring hvorvidt han er et one year wonder.
Specielt mht. til det sidste er jeg fortrøstningsfuld af to grunde.
1 - Cromarties 2008 sæson blev spoleret af en skade, som han burde være helt kvit nu.
2 - Dette er den vigtigste grund til min optisme. I Cromarties fabelagtige 2007 sæson spillede han masser af man coverage i Wade Phillips forsvarssystem. Efter Phillips tog til Dallas Cowboys skiftede Chargers til zone coverage og det kunne meget vel være medvirkende til Cromarties problemer de sidste par år. Hos Jets vil Cromartie igen blive bedt om at spille masser af man coverage (om muligt endnu mere end hos Chargers) under Rex Ryan.
Mathias: hvad kan man sige der ikke allerde er sagt.. ikke så meget.. jeg er uhyrre tilfreds med denne handel og regner ikke med at se mange passing yards imod os næste sæson..
Kerry Rhodes blev sendt til Arizona Cardinals. Var prisen iorden og var det i det hele taget en fornuftig beslutning?
Mathias: Jeg har meget blandede følelser med den her handel. Kerry Rhodes har været et Ikon i Jets forsvar siden han blev draftet og kan vel betragtes som et af vores bedste steals. Og selvom at der var mange gange i løbet at sæsonen at man måtte tage sig til hovedet og råbe "SÅ LAV DOG EN ORDENTLIG TACKLING FOR HELVEDE!!!" så er det selvfølgelig også hårdt at melde ham slidt eller dårlig efter kun en sæson hvor han ikke har præsteret optimalt. Men hvis man ikke kan finde optimismen eller viljen til at spille hård Football når man har en træner som Rex Ryan til at sætte ild i røven på dig så kan det godt være at man skal prøve lykken et andet sted.
Så er der prisen. et 4 runde og et 7 rundevalg virker billigt for en spiller med Rhodes potentiale men jeg har lært over de sidste par år bare at læne mig tilbage i sædet og nyde hvad Mike Tannenbaum gør for jeg er sikker på at han allerede har tænkt to skridt fremad og ved hvad der skal gøres for at udfylde det hul vi nu får i vores backfield. Jeg har hørt rygter om at man vil trade op efter S Eric Berry og jeg er tæt på at få en lille orgasme bare jeg hører det omtalt da jeg tror at Berry i et Rex Ryan forsvar ville skabe kaos fra dag 1.
til konklusion må jeg sige at selvom at det på overfladen virker som en lidt billig pris at lade ham gå til stoler jeg fuldt og fast på Ryan og Tannenbaum og jeg tror de er igang med at skabe et SB værdigt hold med de begrænsede midler (uncapped år og vi er blandt de sidste 4 så der er jo mange restriktioner) som de har til rådighed. selvom jeg blev overrasket over nyheden får denne her trade et Thumbs Up fra Nordsjælland.
Bundgaard: Den får også et Thumbs Up fra Århus. Rhodes
skill set passer ikke ind i det system han bliver bedt om at spille under Ryan, hvilket gør ham til en meget dyr spiller i forhold til hans produktion. Samtidig elsker Rhodes sin stjernestatus og det bebrejder jeg ham ikke, men når spillet på banen ikke følger med så opstår der hurtigt problemer. Flere anonyme Jets-spillere har således beklaget sig over hans attitude i pressen, hvilket ikke nødvendigvis er fair overfor Rhodes, men som i hvert fald heller ikke er sundt i et omklædningsrum. Rhodes selv fandt det vist også selv sværrere og sværrere at finde en grimasse der ku' passe og luftede indirekte sin utilfredshed ved flere lejligheder. Derfor måtte Rhodes videre.
Mht. prisen så er den ikke prangende, men jeg tror realistisk set ikke at vi kunne have fået mere end et 3. rundevalg, selv hvis den interne splid ikke havde været offentlig kendt. Derfor er et 4. og et 7. rundevalg acceptabelt.
Rasmus: Jeg er meget enig med jer begge. Vemodigt at sige farvel til en solid spiller som Rhodes, men det var nødvendigt. En bedre pris ville have været dejligt, men realistisk set er det vist fair sammenlignet med Cromartie handlen.
Thomas Jones fik fredag en fyreseddel og er free agent. Var det nu klogt?Bundgaards: Jeg synes at det var et logisk valg at sige farvel til Thomas Jones nu. TJ er rundet de 32 år når 2010 sæsonen starter og det er omkring det tidspunkt hvor RBs produktion begynder at falde drastisk. Samtidig stod han til en 3 millioner $ roster bonus og var ikke villig til at omstrukturere sin kontrakt.
Godt nok havde TJ sin mest produktive sæson sidste år, men hans alder begyndte også at vise sig sidst på året og Shonn Greene overtog starterpladsen med bravour. I Greene og Washington har Jets to RBs der kan score fra alle steder på banen. Dét kan TJ ikke og han er derfor blevet overflødig. Ikke dermed sagt at Greene og LW ikke kan bruge en tredje RB til at tage lidt af presset i Jets run heavy offence, men her burde det være muligt at finde en billigere, mere eksplosiv og perspektivrig løsning.
Thomas Jones har dog stadig sine kvaliteter og har en fantastisk arbejdsmoral og var en af lederne på angrebet - Dét vil blive savnet. På den anden side kan TJs fravær åbne muligheden for at yngre kræfter kan træde til, som nye lederskikkelser. Lad mig stille et retorisk spørgsmål:
Hvem ville du gerne se som leder på Jets angreb?... Næppe en 32 årig RB, hvis karriere synger på sidste vers når man nu har en ung lovende QB med fremtiden for sig og som samtidig er kendt for sine lederegenskaber i College. Forhåbentlig træder Sanchez ind i det ledelsesmæssige tomrum som TJ efterlader sig... for nogen SKAL gøre det.
Mathias: Jeg er nød til at give dig ret. hvor ondt i hjertet det end gør at slippe en spiller der har givet sit allerbedste til et hold og som har vist sig som en kraftig indflydelse på The Rising af det NY Jets hold vi ser idag og bragte os indenfor en kamp af en SB. Jones er på vej op i alderen og Shonn Greene er allerede nu forhåbentlig klar til at tage over. Jeg så helst at vi fik ændret hans kontrakt så han stadig var i folden hvis Greene skulle ramme den berømte Sophomore Slump, men da det ikke var en mulighed ligger jeg igen min tillid til at Tannenbaum har en langsigtet plan og han regner med at indfange en solid Backup Rb enten i Free Agency eller i Draft. Så jeg ønsker TJ alt held i Kansas City og håber på det bedste.
Rasmus: God pointe omkring at det kan give mere plads til Sanchez i omklædningsrummet. Personligt kommer jeg dog til at savne TJ's herlige løbestil, hvor han altid formår at finde de små huller og at få de ekstra yards ud af situationen. Uden at skulle forklejne hans arbejde tror jeg dog også at vi kan finde en fin erstatning - vi har trods alt en bundsolid offensiv linje der gør runningbackens arbejde en hel del nemmere.
Hvordan bedømmer du Jets offseason moves indtil nu... og hvad ser du gerne adresseret frem mod 2010 sæsonen?Mathias: Der gik ikke mange timer før den første behagelige overraskelse om Cromartie ramte nyhedsstrømmen og allerde der sad man med følelsen af at Jets har gang i noget af det rigtige og man kan kun føle sig sikker i at vide at Tannenbaum kender det her marked ud og ind og ved hvordan man får det bedste for så lidt som muligt.
Jeg er ekstremt tilfreds med hvad vi har gjort i Off-Season indtil videre. Vi har adresseret vores største svaghed i PO sidste år som viste sig at være en meget inconsistent CB2 plads. Vi gik derefter ud og skaffede os af med en tidligere stjerne der nu havde nykket, og vi fil clearet noget plads på lønlisten ved at lade en aldrende RB gå. jeg kan ikke andet end glæde mig som et lille barn til Draften og se hvilken magi Tannenbaum og Rex Ryan kan finde sammen.
Bundgaard: Tannenbaum er mesteren på denne tid af året og forstår virkelig at trylle i free agency, med trades og på draft day (som vi endnu har til gode). Han har således skaffet Jets en ung og supertalentfuld CB, som holdet virkelig manglede og har samlet ét ekstra pick op til årets draft ved at skille sig af med en utilfreds spiller, der ikke passede ind og som potentielt kunne skabe problemer i spillertruppen.
Efter tilgangen af Cromartie er alle muligheder nu åbne for Jets med deres 29. pick i 1. runde. Der er stadig brug for en safety og RB, men det er to positioner der er forholdsvis lette at bringe en rookie ind på og hvor man traditionelt kan finde værdi langt nede i draften.
I draften ser jeg meget gerne at man adresserer den defensive linie. Sker det ikke så håber jeg at det kan lade sig gøre at re-signe DE Marquise Douglas og evt. DT Howard Green, der måske ikke var spetakulære men som dog gjorde et solidt stykke arbejde sidste år.
Øverst på min ønskeliste står dog en dygtig pass rusher, hvilket formentlig vil sige en OLBer. Det kunne selvfølgelig også være en DE, men i et 3-4 forsvar kommer presset oftest fra LB-positionerne, mens spillerne helt oppe på linien mere skal holde modstandernes O-line beskæftiget.
I free agency forventer jeg ikke rigtig noget grundet final eight/four-reglerne der binder Jets på hænder og fødder. Det er selvfølgelig ikke udelukket at vi signer en FA eller to, men der kommer næppe noget splash... på trade fronten er der måske mulighed for en enkelt større handel, men det er sindsygt svært at gisne om.
I drafen forventer jeg at se en målrettet Tannenbaum, der ikke vil overraske mig det fjerneste ved at trade op i første eller anden runde.
Rasmus: Jeg sidder tilbage med lidt blandede følelser, men jeg må give Tannenbaum the benefit of the doubt efter alt det han har gjort for holdet de sidste par år. Jeg synes vi har mistet mange spillere og jeg savner lidt nogle erstatninger som f.eks. en spiller som Wallace Wright.
Desuden er jeg ikke specielt meget for at TJ bliver skiftet ud med LT. Og heller ikke at vi skriver kontrakt med en safety som er notorisk kendt for at have hjernerystelser.
Jeg tror også at vi kommer til at handle mere inden starten af næste sæson. Selvom vi ikke har nogen kæmpe needs er der dog masser af positioner der godt kan bruge forbedringer - men det skal også nok komme.
Alt i alt er jeg stadig en anelse lunken på denne offseason - men det kan være jeg er mere positiv stemt når draften er overstået.
Etiketter: Antonio Cromartie, Kerry Rhodes, rundbordsdiskussion, Thomas Jones