Her følger mine tanker om søndagens kamp mod San Diego Chargers:
Der er ingen tvivl om at San Diego Chargers er en klart bedre modstander end det Bengals-hold, som Jets stod over for i lørdags, men der er enkelte grunde til optimisme.
Først og fremmest er det længe siden at Chargers har spillet en kamp der virkelig betød noget for dem. De clinch'ede tidligt 2. seedningen i AFC og de bænkede hovedparten af deres startere mod Redskins i sidste spillerunde af den regulære sæson... og vandt alligevel. Det taler selvfølgelig sit tydelige sprog om at Chargers er en fantastisk stærk modstander, men jeg må også tro at de er en anelse mindre sultne end Colts-spillerne, der må være rasende over at være blevet frarøvet chancen for at gå 16-0 i den regulære sæson... taber Colts har denne sæson været en katastrofe! Chargers ønsker selvfølgelig ikke at tabe, men de har ikke den samme abe på skuldrene som Colts - det kan være en fordel og det kan være afgørende, hvis de er lidt rustne efter ikke at have spillet de sidste to uger.
Hvis Jets skal gøre sig håb om at vinde, så skal de have gang i løbeangrebet, hvilket ikke har været noget problem i denne sæson. Samtidig er løbeforsvaret ikke Chargers force og de er hårdt ramt på NT hvor de er helt nede på tredjevalget, efter at Jamaal Williams og Ogemdi Nwagbuo er røget på IR. Det efterlader dem med FA-pick up Ian Scott overfor Nick Mangold og resten af Jets o-line. Kan Jets dominere her, så tager det presset af Mark Sanchez og holder samtidig Philip Rivers fra faddet.
Når vi nu taler om løbeangreb, så havde Jets store problemer med Cedric Benson i lørdags, men Chargers løbeangreb er slet ikke hvad det har været. L.T. er ikke længere det monster han var tidligere og Darren Sproles er nok en farlig herre, men ikke en work horse back de for alvor kan sætte deres lid til... og selv hvis de gør, så er Sproles ikke den hårdtløbende type RB a la Cedric Benson og Ricky Williams, der har voldt lidt problemer i år.
... Så langt så godt!
For jeg har også mine bekymringer.
Chargers offensiv har rigtig mange strenge at spille på. Det betyder at Jets forsvar ikke kan fokusere på f.eks. Chargers løbeangreb eller at sætte Revis på deres bedste receiver og så tro at den hellige grav er vel forvaret. Dét betyder at vi får brug for at ALLE spiller op til deres bedste.
Jeg er specielt nervøs for TE Antonio Gates og screen passes til L.T. og Sproles, der er farlige hvis de først får bolden i hænderne i space. Chargers vil helt sikkert forsøge sig med masser af screens mod Jets blitz happy forsvar.
En sidste ting der for får mig til at dæmpe forventningerne er, at jeg stadig ikke er tryg ved Sanchez, der nok spillede en pragtkamp mod Bengals, men som stadig blot er en rookie. Det er alfa og omega at Sanchez spiller en om ikke fejlfri kamp, så tæt på fejlfri kamp. Chargers har godt nok et statistisk set middle of the road defense, men kommer Jets bagud med mere end et TD, så skal Sanchez pludselig til at løfte holdet og det er jeg langt fra sikker på at han kan endnu.
Jeg er, alt taget i betragtning, i overraskende højt humør og med optimismen i behold... måske fordi jeg endnu ikke føler at Jets har det helt store på spil. Ingen havde forventet det helt store af holdet i år og ingen forventer at Jets besejrer Rivers & Co. ... vinder Jets derimod på søndag, så er det en helt anden snak.
GO JETS!
Etiketter: Playoffs, San Diego Chargers
