I denne udgave kårer vi den spiller som er kommet bedst tilbage efter en eller flere sløve sæsonner.
Bundgaard:Sjældent har en spiller været død og begravet i en grad, som Cadillac Williams for så pludseligt at vende tilbage og spille noget af sit bedste football siden de første par kampe af hans rookie sæson. Ikke bare én, men to karrietruende knæskader (én i hvert knæ) har Williams formået at overkomme og løb i denne sæson for 821 yards og 4 TDs. Oven i det kom der så 219 receiving yards, der førte til yderligere 3 TDs. Måske ikke fantom stats, men taget i betragtning hvad Williams har været igennem, så er det en bemærkelsesværdig bedrift!
Rasmus: Mit valg falder på Titans QB Vince Young. Young startede ud som et hotshot i hans første to sæsoner hvor han ikke var den bedste til at kaste bolden, men var utroligt god til at løbe med den og at vinde kampen når det virkelig brænder på. Sidste sæson gik det dog gevaldigt ned af bakke, og Young måtte se på fra bænken mens Titans klarede sig glimrende på banen.
Bænkpladsen beholdt han i starten af denne sæson, men efter seks nederlag i de seks første kampe røg Young tilbage på banen og han har ikke kigget sig tilbage siden. I de ti kampe han siden har fået fra start har han vundet de 8 - lige akkurat ikke nok til at nå i playoffs. Young ved stadig hvordan man vinder tætte kampe - det beviste han i en fantastisk 2 minute drill mod Cardinals, men han er nu også blevet langt bedre til at kaste bolden.
Inden sæsonen var der rygter om at Young efter denne sæson måske ville blive cuttet grundet hans meget høje løn (over $10M), men efter hans fornemme indsats i slutningen af denne sæson er han allerede nu udpeget til starter i næste sæson. Smukt at en dygtig spiller på den måde kan vende sin karriere rundt.
Etiketter: Cadillac Williams, comeback player of the year, kåring, Vince Young
Flere nyheder og artikler
At 6. jan. 2010, 16.43.00, Rasmus Hansen said…
At 6. jan. 2010, 16.44.00, Bundgaard said…
