Jets @ Bills - kampnoter

Postet af Bundgaard - 04 december 2009 10:57


Her er mine hurtige kommentarer til nattens kamp mod Bills:

- Hvad andet kan jeg sige end: WAUW Darrelle Revis er Gud! Han var her, der og alle vegne. 3 catches og sølle 31 ligegyldige yards kunne det blive til for ellers genopstandne Terrell Owens, der tilbragte hele kampen på Revis Island. Revis var også meget passende manden, der slog det sidste søm i Bills kiste, da han interceptede Fitzpatrick på Bills sidste drive.

- En anden Jets-helt må så absolut være Thomas Jones, der gang på gang løb bolden ned i halsen på et sagesløst Bills forsvar. Jeg var inden sæsonen meget i tvivl om hvorvidt tiden til at sige farvel til TJ er oprendt, men sådan som han har spillet de sidste seks-syv kampe, så mener jeg absolut at han er værd at holde på i minimum én sæson endnu.

- Til gengæld stiger mine frustrationer og utilfredshed med Kerry Rhodes. Nok havde han to interceptions i søndags og det er såmænd ikke fordi jeg forventer at han kommer ud af hver eneste kamp med picks på kontoen, men man må da kunne forlange at han kan tackle? Jeg har holdt godt øje med Rhodes de sidste tre kampe og der er en ting der går smertende igen og det er at Rhodes overhovedet ikke bruger armene når han tackler. Istedet holder han armene tæt ind til egen krop og hopper med skulderen først ind i modstanderne... dét giver sjældent et positivt resultat og gør oftest ikke andet end at nedsætte modstanderens fart, så en anden Jetsspiller kan løbe ham op og lave den tackling, som Rhodes burde have lavet 5-7 yards tidligere.

- Braylon Edwards... hvad skal jeg sige? Rex Ryan foreslog at smøre Stick'um på hans hjelm til næste kamp og jeg kan umiddelbart ikke komme på en bedre idé.

- Mark Sanchez udgik med en knæskade. Det ser ikke for godt ud og det er nu begge knæ den er galt med. Sanchez haltede også ganske gevaldigt da han mødte pressen efter kampen og måtte støttes af hele to hjælpere da han skulle det ene trin ned fra podiet. Jeg tør ikke forvente at han starter mod Tampa Bay Buccaneers om godt halvanden uge.

- I Sanchez sted trådte så Kellen Clemens og det var sgu ikke opløftende. Det eneste Clemens præsterede var ikke at tabe kampen og det er selvfølgelig også vigtigt nok. På den anden side så var Jets angreb med Clemens bag center skræmmende ineffektivt og formåede absolut INTET! Lige nu håber jeg nærmest at man forsøger sig med Eric Ainge hvis Sanchez ikke kan spille... ja selv Brad Smith vil være at foretrække. Ikke at jeg nødvendigvis tror at de er bedre end Clemens, men jeg kan da i det mindste håbe. Med Clemens ved jeg nogenlunde hvad jeg får og det er ikke ophidsende...

- Jets er nu 6-6 og skal, hvis de vil i playoffs, nok vinde de resterende fire kampe mod henholdsvis Bucs, Falcons, Colts og Bengals. Vi Jetsfans skal altså heppe på Colts og Bengals de næste par uger i håbet om at de har sikret sig det 1. og 2. seed i AFC inden vi skal spille mod dem, så de ikke har andet at spille for end at undgå skader til starterne... Playoffs virker dog stadig udenfor rækkevidde.

Her er highlights repræsenteret ved kampens helt store oplevelse Darrelle Revis:

Etiketter: , , , , , , ,

Flere nyheder og artikler

  • At 4. dec. 2009, 14.59.00, Blogger Rasmus Hansen said…

    Revis og TJ var godt nok begge fantastiske - igen, igen.

    Revis nærmer sig et lock som All-Pro. TJ er oppe mod nogle skarpe drenge, men han bør ryge i Pro Bowl.

    Spændende om vi kan forsætte stilen de næste uger.

    Noget der stadig underer mig - kan Clemens slet ikke finde ud af at sælge play action? Ser næsten ud til han ingen gang prøver... Bla. på den 3rd&3 burde den have fået max gas med play action...

     
  • At 4. dec. 2009, 21.10.00, Blogger Unknown said…

    En update på Sanchez skade siger "sprained PCL", dvs. det bageste korsbånd, læs evt. mere her: http://www.sportnetdoc.dk/injury/08-04.htm

    Om han kan spille med det er et spørgsmål om hvor god han er til at bide smerterne i sig. Der er historier om fodboldspillere der har spillet en sæson med sådant et "ømt" knæ.

    En anden spiller der afkræver en kommentar er Braylon Edwards, jeg mener at hans betydning på banen er langt mere end "bare" hans (svingende) evner som wr, vi så flere gange nogle rigtige herreblocks når Jets løb bolden, ikke noget man ser mange wr begive sig ud i med så store evner og entusiasme.

    Sidst en lille godbid til Mark: http://www.thejetsblog.com/2009/12/04/film-room-bills-postgame/

     

Velkommen til NewYorkJets.dk

NewYorkJets.dk er dit danske stoppested for nyheder om - og kommentarer til alt hvad der berører New York Jets. (mere)

Bloggen har eksisteret siden sommeren 2005 og er tænkt som et samlingspunkt for de danske Jetsfans, så giv endelig din mening til kende i kommentarfeltet til de enkelte poster!

Skulle du have mod på selv at poste nyheder og meninger her på bloggen, så er nye bloggere altid velkomne.

Har du kommentarer, spørgsmål eller gode ideer, så send en mail.

Du kan også finde NewYorkJets.dk på Facebook og på Twitter.

Abonner på NewYorkJets.dk

Nuværende skribenter på NewYorkJets.dk:

  • Mark Bundgaard Hansen
  • Rasmus Hansen
  • Mathias Oehlenschlæger
  • Jets-katten

Notice: We are in no way affiliated with New York Jets or the National Football league. This is an unofficial fan page

Nyhedsbrev

Indtast din email nedenfor og modtag et nyhedsbrev når der er nyt på siden. Vi sender max en mail om dagen og du kan altid framelde dig igen.

Tilmeld

Afstemning

Seneste kommentarer

    NewYorkJets.dk chat

    Social Media

    Støt os ved at "synes godt om" os på Facebook og modtag masser af opdatering om Jets.

    Vis din support for Gang Green ved at tilføje et NewYorkJets.dk badge til dit Facebook profil-billede.

    Følg os på Twitter

    NewYorkJets.dk podcasts

    Vi laver med jævne mellemrum Jets-relaterede podcasts omkring holdet, kampene og spillerne. Her er en liste over tidligere podcasts:

      NewYorkJets.dk arkiv

      Her kan du finde alle vores tidligere artikler. Genoplev sejrene og grin af os når vores spådomme blev gjort til skamme.

      J-E-T-S JETS! JETS! JETS!
      ...now let's go eat a goddamn snack!