.jpg)
QB: Chad Pennington
Med alle sine styrker og begrænsninger, så var Pennington Jets ansigt i det forgangne årti og han er på mange måder årtiets perfekte Jetsspiller - Så meget talent og potentiale... Så lidt at vise frem. Fantastisk spilforståelse og præsion, enestående leder... og forfulgt af sort uheld og skader.
RB: Curtis Martin
Hvad er der at sige? Andet end at C-Mart er den bedste runningback Jets nogensinde har haft og at han er en af de allerbedste spillere i holdets 50årige historie. Én klasse spiller både på og udenfor banen, der var pålidelig som få.
FB: Richie Anderson
Fullback-positionen har været varetaget af flere kompetente herrer, så som Jerald Sowell og Tony Richardson, der er én af historiens bedste FBs... Hans bedste år blev dog tilbragt hos Kansas City Chiefs og derfor er vores valg Richie Anderson, der spillede for Jets i årene 1993-2002. Anderson var i Pro Bowl i 2000 - et år hvor han greb ikke færre end 88 bolde for 853 yards og to TDs. I 2003 skiftede han til Dallas Cowboys.
TE: Chris Baker
...Vi overvejede længe at give denne plads til Doug Jolley, men kom på bedre tanker... Nej, spøg til side. Valget faldt på Chris Baker, der nok nok skuffede lidt, som offensivt våben, men som samtidig er den mest komplette TE Jets har haft i perioden. Anthony Becht minder på mange måder om Baker, men han tabte alt for mange bolde til at komme i betragtning og Dustin Keller viser stort potentiale, men har kun glimtvis udfriet det.
WR1: Laveranues Coles
Det tætteste på en ægte første receiver Jets har haft de seneste ti år... inklusiv brok. Havde en kort afstikker til Washington Redskins og er nu hos Cincinnati Bengals, men nåede i sine syv sæsoner for Jets at gribe 459 bolde for 5941 yards og 37 TDs.
WR2: Wayne Chrebet
Selvfølgelig er der også plads til Mr. New York Jets aka The Green Lantern, Wayne Chrebet! En fantastisk possesion receiver, der på trods af ufattelige tæsk kun fumblede otte gange i sine 11 år i grønt og hvidt... de seks af dem faldt i hans to første sæsoner - IMPONERENDE! Drømmehistorien om den undraftede free agent, der blev samlet op af sit yndlingshold, men som blev afvist af sikkerhedsfolkene da han mødte op til sin første træning, da de simpelthen ikke vidste hvem han var. Chrebet greb 580 bolde for 7365 yards og 41 TDs.
WR3: Jerricho Cotchery
Jerricho Cotchery har vist sig som et ganske pålideligt mål for Jets skiftende QBs de sidste 4 år, hvor han har været starter. Han er måske ikke nogen super-receiver og ikke det store playmaker-potentiale, men han har sikre hænder og er alt andet end en diva. 312 receptions for 4042 yards og 16 TDs er det pr. dags dato blevet til for Cotchery.
LT: D'Brickashaw Ferguson
Valget af D'Brickashaw Ferguson ser bedre og bedre ud efterhånden som årene går. Han havde det svært i sin rookiesæson, men har siden udviklet sig til en ganske glimrende LT.
LG: Alan Faneca
Der har været et hav af LGs på Jets roster de seneste ti år, så vi vælger Faneca på trods af at hans bedste år var hos Pittsburgh Steelers. Faneca kan dog stadig være en ondskabsfuld run blocker og så hjalp hans erfaring og lederskab virkelig med at binde Jets o-line sammen, da han kom til holdet forud for sidste sæson.
C: Kevin Mawae
Jets har kun haft to spillere på Center i det forgangne årti - Og hvilke to! Faktisk er det helt umuligt at afgøre hvem der er bedst, da de begge må regnes bland de absolut bedste Centere i NFL. Tungen på vægtskålen bliver derfor antallet af år på et tårnhøjt niveau og Mawaes 16 år kan Nick Mangold altså ikke hamle op med... endnu!
RG: Brandon Moore
Brandon Moore har siddet solidt på pladsen som højre guard siden 2004 og spiller på et ganske højt niveau... ikke så meget mere at sige der.
RT: Kareem McKenzie
RT har været endnu en svingdørs-position. Vi vælger at udtage Kareem McKenzie der spillede for Jets i 2001-2004 inden han røg videre til bysbørnene Giants. Der er først med tilgangen af Damien Woody i 2008 at der igen er faldet ro omkring den position.
Etiketter: Alan Faneca, Brandon Moore, Chad Pennington, Curtis Martin, D'Brickashaw Ferguson, Decade Team, Et kig på det forgangne årti, Jerricho Cotchery, Kevin Mawae, Laveranues Coles, Wayne Chrebet