Efter Jets pinagtige nederlag til Falcons er mange fans atter ude efter Brian Schottenheimers hoved... og det er jo ikke første gang at vi har set det.Jeg må tilstå at jeg selv er delt omkring spørgsmålet om hvorvidt Schotty bør være offensiv koordinator for Jets næste år. Her er mine argumenter for og imod:
For
- Vi har en ung og uerfaren QB i Mark Sanchez, der nu har spillet knap en sæson i Schottenheimers system. Jeg er ikke sikker på at det ville være klogt at bringe en ny offensiv koordinator med et nyt system ind nu. Sanchez vil være bedre stillet med stabilitet.
- Selvom Schottenheimer har været offensiv koordinator for Jets i fire sæsoner, så er han stadig ret grøn i denne sammenhæng og kan stadig udvikle sig meget i de kommende år.
- Schottenheimer virker til at være vellidt blandt spillerne.
- Schottenheimer er som tidligere QB-coach orienteret mod kastespillet, men det er ikke her Jets styrke har ligget indtil videre. Pennington havde sine styrker, men så afgjort også sine begrænsninger. 2007 var forfærdelig. Brett Favre gjorde at han måtte omlægge hele sit angreb og i år har han så en rookie bag center.
Imod:
- Sidste punkt under argumenterne for Schottenheimer kan også bruges her - for hvorfor have en kasteorienteret offensiv koordinator, når det nu er løbeangrebet der er styrken?
- Jeg forstår ikke altid hans game plans. Hvorfor kastede Sanchez f.eks. 32 gange mod Falcons, når vi nu var foran helt indtil 1½ minut før tid? Okay, T.J. havde svært ved at finde plads til at løbe på, men han er samtidig typen der bliver bedre når ham pacerer de 20 carries og forsvaret er ved at køre træt. Det virker på mig til at Schottenheimer fokuserer for meget på modstandernes svagheder istedet for egne styrker.
- Jeg synes godt at Schottenheimer kunne have gjort det lettere for Sanchez. Istedet har han insisteret på at der ikke skulle tages hensyn til at Sanchez er rookie. Det ansvar har Sanchez ikke helt kunne løfte og det så da også, i kampene mod Bills, Panthers og Bucs, ud til at man havde forstået det... men så kom kampen i søndags, der på en prik ligner de kampe vi tidligere på sæsonen tabte til Bills og Jaguars.
- Det er lidt problematisk at Rex Ryan føler at han bliver nødt til at involvere sig mere i offensiven. Det tyder på at tilliden ikke helt er der længere...
...Som sagt har jeg svært ved at finde ud af hvad jeg skal mene om Schottenheimer... Hvad siger I?
Etiketter: Brian Schottenheimer