
Hvad er værre end at tabe til Miami Dolphins?
...Ja, den er svær, men nu skal jeg fortælle jer det: At tabe to gange til Miami Dolphins indenfor tre uger.
Skal dét undgåes (og det skal det!), så skal Jets ud og vise at de kan stoppe Phins wildcat-angreb. Dét er det der skrives om alle steder og det er også helt korrekt!
En anden ting, som jeg finder af afgørende betydning er, at Schottenheimer ikke lader sig forblænde af at Phins må starte to rookies på CB efter at Will Allen landede på IR i ugens løb. Sanchez havde god succes med kast i den første kamp mod Phins og de to rookies skal selvfølgelig testes. Men for mig at se er det supervigtigt, at Schottenheimer husker på at Jets "brød og smør" er - og skal være - løbeangrebet! Kommer Jets hurtigt bagud, så kan det selvfølgelig være at det ryger lidt ud ad vinduet, men ideelt set skal Sanchez ikke ud at kaste meget mere end 20 gange.
Her er et par yderligere betragtninger:
Phins har indtil nu spillet fire kampe hjemme i varme Florida på Land Shark Stadium. Ude har de mødt Atlanta Falcons der spiller i en Dome og San Diego Chargers der ligesom Phins spiller i et varmt klima. Det bliver spændende at se hvordan de håndterer et efterårskoldt New York.
Da Jets mødte Phins sidst var det blot Chad Hennes anden start i NFL og det betød at der ikke har været ret meget game tape på ham - det er der lidt mere af nu. Læg mærke til hvordan Henne så helt eminent ud i de første to kampe, men så ganske ordinær ud mod Saints i søndags... meget lig Mark Sanchez i de første tre uger af sæsonen. Nu har flere hold spottet tendenser i de unge QBs spil og så bliver det pludselig sværere.
Hvis Phins vinder, så beslutter jeg at alt kan være ligemeget og melder mig mig ind i Nihilistisk Folkeparti!
Tidligere i disse "Et kig frem mod..."-poster er jeg kommet med en bold prediction ...hvoraf ingen endnu har holdt stik, men det skal ikke afholde mig fra at gør det igen! Hjemvendte Justin Miller fejrer sin hjemkomst til New York ved at returnere ét kickoff for TD!
Og et bud på resultatet skal i da også have: Jets vinder 24-20
Etiketter: Et kig frem mod næste kamp, Miami Dolphins
Flere nyheder og artikler
At 3. nov. 2009, 10.23.00, said…
At 3. nov. 2009, 10.52.00, Bundgaard said…

