Da New England Patriots cuttede QB Kevin O'Connell forleden, var der fire hold der lagde billet ind på ham - Jets var ét af dem.Nu røg O'Connell (den arme stakkel) så til Detroit Lions, da de var forrest i waiver køen, men det er nu alligevel interessant at Jets var interesserede. Jeg ser umiddelbart to grunde til dette:
- O'Connell var muligvis rent scouting materiale frem mod week 2 mødet med Patriots. Jets og Pats har en længere historie med at samle hinandens spillere op for at dræne deres hjerner for informationer. Jeg forventer dog at det fænomen går lidt i sig selv nu hvor Mangini er væk.
- Den anden grund er for mig at se den mest interessante, for hvad siger interessen for O'Connell om Jets syn på deres QBs? Der er ingen tvivl om at Sanchez er starter - skal vi ikke bare blive enige om det?... men hvad med Clemens og Ainge?
Jeg føler mig ret overbevist om at man er mere end tilfreds med Eric Ainges udvikling. Han har haft en god camp og har spillet glimrende i preseason.
Det efterlader os så med Kellen Clemens, der ikke har formået at overbevise om at han, med sine fire års erfaring, er en mand man kan overdrage starterpladsen... end ikke for en kortere periode.
Lige nu tror jeg ikke at man har meget fidus til Clemens og jeg tror ikke at Jets vil tøve mange sekunder hvis muligheden for at trade ham til andet hold opstår. På trods af at man næppe kan få ret meget for ham.
Etiketter: Eric Ainge, Kellen Clemens, Kevin O'Connell, Mark Sanchez