
Der er rigtig mange spørgsmålstegn for Jets hér på vej ind i 2009 sæsonen. Ny HC, rookie QB, nyt forsvarssystem m.m.
Jeg vil give mit bud på hvad der bliver spændende at følge i år (og måske også et bud på hvad jeg forventer at se) - Jeg starter med trænerstaben.
- Rex Ryan har taget New Yorker-medierne med storm og er i den grad leveringsdygtig i overskrifts-værdige citater... men han er stadig en rookie HC og hvordan reagerer han i modgang? Jeg forventer en hård start på sæsonen og hvordan håndterer selvsikre og storskrydende Ryan, når pressen begynder at stille spørgsmålstegn ved hans taktik og spillertrup? Jets kan meget vel være 0-4 eller 1-3 efter week 4 og så kommer de kritiske klummer og spørgsmål ved pressemøderne med 100% sikkerhed!
Der har været en del snak om Rex Ryans far, Buddy Ryans iltre temperament, men jeg ser det ikke i helt så udpræget grad i Rex, så jeg tror umiddelbart at han kommer til at håndtere eventuel kritik ganske fornuftigt... ihvertfald når kritikken rettes mod ham - når den rettes mod enkelte spillere (eller hele holdet) er jeg lidt mindre sikker. Ryan virker som en træner der vil forsvare sine tropper til det sidste, med alle tilrådighed havende midler!
- En anden ting der bliver spændende at følge i forhold til Ryan er hvordan han klarer sig som HC på sidelinien. Hvordan håndterer han clock management? Hvordan håndterer han modgang - lad os sige at vi kommer hurtigt bagud med ét TD eller to - holder han fast i den oprindelige game plan eller smider han den i skraldespanden?
Ryan kommer sikkert til at begå nogle rookie bummerter på sidelinien i år. Dét er næsten uundgåeligt! Samtidig tror jeg dog at han nok skal bestå prøven. Han har været i gamet i så mange år og er nærmest født til et HC-job. På den anden side har man set masser af eksempler på succes-coordinatorer, der har haft det svært som HCs. Det bliver ihvertfald spændende at følge!
- Brian Schottenheimer træder ind i sin fjerde sæson som OC og har haft svingende held indtil nu. I sit første år virkede Schottys angreb, med masser af motions og twists, glimrende... men i de sidste par år har det slet ikke hængt sammen - Kan han få offensiven tilbage på skinner i 2009?
Schottenheimer skal ud og bevise at han er opgaven voksen NU! Væk er alle undskyldninger om en horribel o-line (2007) og at han måtte forsimple angrebet for Favre (2008) - Dét er NU at han skal bevise at alle hans motions og shifts er mere end bare et cover up for et i bund og grund tandløst angreb. Jeg håber virkelig at han kan gøre det! Ikke kun fordi jeg gerne ser Jets vinde så meget som muligt i år, men også fordi jeg mener at han er en glimrende mand at have bag Sanchez, med sin baggrund som QBs coach.
Etiketter: Brian Schottenheimer, Rex Ryan