Som Kyle Link og Rob Myers kan bevidne så ved man aldrig hvornår man får silkesnoren, så lad os haste videre med femte udgave af "Kend dine marginalspillere"!
Navn: Jehuu CaulcrickPosition: Fullback
Højde: 6'0"
Vægt: 255
Alder: 25
Draft status: UDFA fra Michigan State i 2008
Profil: Jehuu Caulcrick er en stor og tung spiller der udgjorde thunder-delen af Michigan States løbeangreb (netop draftede Javon Ringer var deres lightning). Caulcrick ekselerer i short yardage situationer og kan på trods af sin størrelse manøvrere i trafik. Er samtidig stærk nok til at kunne tilkæmpe sig yards efter kontakt. I 2007 scorede Caulcrick ikke mindre end 21 TDs.
Caulcrick er født i Liberia og har oplevet nogle virkelig forfærdelige ting under borgerkrigen dér. Caulcricks far var politiker og hans adoptivbror blev myrdet, bedstefaren blev skudt i benet og familien flygtede fra flygtningelejr til flygtningelejr inden han som ni-årig kom til USA med sin mor og søster.
Hos Jets har han tilbragt 2008 sæsonen på practise squad, hvor man har forsøgt at omskole ham fra RB til FB.
Bundgaards take: På trods af at Caulcrick er en lovende spiller, som jeg tror har kvaliteter til at kunne begå sig i NFL - måske ikke som starter, men så i goal line/short yardage situationer - så er der et par knaster i vejen hos Jets. De knaster hedder Tony Richardson og Shonn Greene. Der er nemlig ingen tvivl om at T-Rich er Jets startende FB og Shonn Greene er netop blevet draftet for at være fremtidens Thunder sammen med Leon Washington. Når jeg alligevel ikke vil afskrive Caulcrick helt endnu, så er det fordi at Richardson ikke har mange sæsoner tilbage (givetvis kun den forestående), så hvis Caulcrick ellers kan gøre det bedre end Brannan Southerland, så er det ikke utænkeligt at man vælger at holde på ham med henblik på at have ham klar til næste år. Det er også værd at bemærke at Rex Ryan så til fra første parkét, da FB LeRon McClain løb over alt og alle for Baltimore Ravens sidste år.
Etiketter: Jehuu Caulrick, Kend dine marginalspillere