
... nå men denne gang skal vi snakke om Jets quarterback-situation, så lad os komme i gang!
Hvad er dit syn på de QBs Jets allerede har på rosteren?
Rasmus: Her kan man virkelig snakke om blandede bolcher. Clemens er et bolche vi allerede har prøvet at sutte lidt på, men det smagte ikke så godt som vi håbede. Vi var dog i dårligt humør den dag, så det kan være at det smager bedre hvis vi har en bedre dag (oversat til football sprog, selvom han var middelmådig første gang han prøvede, kan det være at en ny offensiv linje og et bedre defence kan være nok til at han kan gøre det bedre nu). Jo mere tid der går, des mere vil jeg gerne se Clemens bag center i næste sæson – om ikke andet så for at finde ud af at det altså ikke er ham.
Ratliff er det bolche som ser utroligt indbydende ud, men fordi det var meget billigt (læs undrafted) så har vi svært ved at tro at det nu også smager godt hvis vi rent faktisk sutter på det. Han kan få chancen hves Clemens bolchet stadigt ikke smager af noget særligt
Ainge er et bolche vi ikke har set endnu og det er svært at tro på at et bolche vi hverken har set eller smagt er specielt godt.
Bundgaard: uhmmmmm... bolcher!
Bundgaard: Der er for så vidt ikke noget at sige til at mange mener at Jets bør gå efter én af de tre bedste QBs i årets draft. Clemens, Ratliff og Ainge er sandt for dyden ikke den mest ophidsende QB-battle at se frem til i training camp - specielt hvis man ikke er Jetsfan. Jeg må dog tilstå at jeg er meget spændt på at følge slaget om starterpladsen.
Kellen Clemens er den med mest erfaring (hvilket ikke er meget) og han var ikke specielt overbevisende i sine optrædener i 2007, men det forgik altså også bag en offensiv linie, der fik en si til at fremstå som et sandt jerntæppe. Dermed ikke sagt at jeg mener at Clemens er en stjerne i svøb, men det kunne være spændende at se hvad han kan udrette når han ikke skal løbe for livet på hvert og hvertandet spil.
Brett Ratliff har vi hørt en masse positive meldinger omkring fra diverse beat writers, men vi har endnu kun set ham på banen sent i preseason-kampe. Hér har han gjort det fortrindeligt, men det er så også mod 2., 3. og 4. stringers. Næppe nogen garanti for at han er startermateriale... endnu i hvert fald, for Jets front office er efter sigende ret glade for ham. Spændende at følge om der er noget om snakken.
Eric Ainge har stort set ikke været i action for Jets, da han var skadet og suspenderet det meste af sidste år. Man må dog formode at han slet ikke er klar til NFL og derfor må tage til takke med at være third string. Drafter Jets en QB i år, så ville jeg ikke blive overrasket hvis Ainge røg helt ud i kulden.
Rasmus: Det gør i hvert fald preseason noget mere spændende hvis de skal slås om hvem der skal starte. Synes dog det vil være noget af et sats at lade Ratliff eller Ainge starte fra dag 1 i den nye sæson.
Jets har selvfølgelig også muligheden for at vælge en QB i årets draft. Hvem (hvis nogen) ser du helst at Jets drafter?
Bundgaard: Jets fik ikke Cutler til New York, så der er selvfølgelig en reel mulighed for at man vælger en QB i første runde, for de sidste par år har vi set at den ene af de to højest rangerede QBs er faldet på draft day. Først Aaron Rodgers og der efter Brady Quinn. Gentager det sig i år, så Jets pludselig har muligheden for at vælge enten Matthew Stafford eller Mark Sanchez, så mener jeg at Tannenbaum skal slå til. Det er simpelthen for sjældent at man har muligheden for at vælge én af draftens top ratede QBs og når man samtidig står med en lidt shaky QB situation, så er der efter min mening ikke noget at betænke sig på.
Efter Stafford og Sanchez synes jeg dog ikke at der er meget at komme efter. Josh Freeman er jeg ikke vild med og vil tidligst vælge ham i 2. runde, men spørgsmålet er om han ikke blot mudrer Jets QB-billede mere til end det allerede er? Derefter er der et ret stort... næste interessante navn er vel Rhett Bomar (Pat White og Nate Davis tror jeg ikke på i NFL regi). Bomar ville dog være et valg der ligner sidste års valg af Eric Ainge, så jeg ved ikke om jeg synes at det ville give ret meget mening.
Ergo: Kan vi ikke få enten Stafford eller Sanchez (og det kan vi muligvis ikke uden at trade op), så ser jeg ingen grund til at drafte en QB i år.
Rasmus: Er kedeligvis ret enig her, selvom jeg tror Stafford kan blive et bust. Især i at vi skal holde os fra Freeman og dem der kommer efter.
Rasmus: Som Mark mener jeg kun der er to quaterbacks der er interessante for os i årets draft. Jeg tror også at Sanchez bliver en langt bedre pro quaterback end Stafford. Jeg ser Sanchez som en gut der kommer ind og leder et hold og som kan lave de kast der skal til, selvom det tager lidt tid inden han bliver justeret til NFL. Stafford er jeg ikke sikker på bliver solid i NFL (jeg er især skræmt over hans mangelfulde completion %) og jeg tror ikke han løfter sit niveau til det der kræves.
Jeg forventer at begge QBs bliver valgt i top 10, men skulle en af dem være tilbage når 49ers har valgt med det tiende valg, så bliver det nervepirrende. De efterfølgende hold der vælger er Bills, Broncos, Redskins, Saints, Texans, Chargers og så os (#17). Af de hold er Broncos det eneste hold der har noget der bare minder om et need på QB, og med de problemer de har på den defensive side af bolden, ser jeg dem vælge en spiller der i stedet. Det betyder formentligt at vores draftroom skal til at overveje hvem der kunne finde på at handle sig op foran os for at få en QB, hvor især Bucs (#19) og Lions (#20) er hold der kunne være interesserede i noget i den stil. Nervepirrende scenario!
Jeg mener ikke at det kan betale sig at handle sig ind i top 10 for at få nogle af dem, men jeg er villig til at opgive maksimalt et 3. rundevalg ekstra for at vi får fat i Sanchez.
Bundgaard: Jeg er faktisk enig med dig i at Sanchez er mere appelerende end Stafford... ved ikke rigtig hvorfor, men sådan har jeg det. Falder Stafford, så kan jeg dog ikke se at vi kan lade ham falde forbi.
Jay Cutler endte hos Chicago Bears... hvad er din reaktion på den handel?
Bundgaard: Det kunne have været interessant at se hvad Cutler kunne udrette i Jetstrøjen, for hvor ofte har et hold muligheden for at trade sig til en 25-årig QB med franchise potentiale?
Der er dog også flere spørgsmålstegn omkring Cutler, bl.a. hans modenhed/personlighed og selv om der er generel enighed om at han er en af NFLs bedste (hvis ikke den bedste) unge QB, så mangler han stadig at bevise om at hypen er berettiget. Cutler har således aldrig bragt sit hold i playoffs og har en losing record.
Set i det lys synes jeg at Bears fik lov at betale lige vel rigeligt for Cutler og er egentlig godt tilfreds med at Jets ikke endte med at få Cutler. Jeg kunne måske have overvejet at give to 1. rundevalg (og sikkert takket nej)... og ét 1. rundevalg, ét 3. rundevalg og Kellen Clemens havde jeg været helt med på, men to 1. rundevalg, ét 3. rundevalg og en QB lyder som værende noget af et sats i mine ører.
Rasmus: Jeg tvivler nu også stærkt på at Denver var super interesserede I Clemens. Hvis jeg var et hold der ikke havde draftet ham ville jeg næppe give ret meget for at få fat i ham.
Rasmus: Som på ethvert frit marked bliver prisen fastsat efter udbud og efterspørgsel. Udbud af potentielle franchise QBs er meget lavt og efterspørgslen er høj så prisen bliver presset meget højt op. Det skete også i dette tilfælde hvor Bears viste sig at være holdet der var villige til at overbyde alt og alle med en pris de andre hold ikke ville matche. Denver står nu med en QB der måske ikke er så god som Cutler men som til gengæld er et næsten perfekt fit til systemet + 2 ekstra 1. rundevalg og et ekstra 3. rundevalg. Suverænt lavet af dem!
Jeg er glad for at vi holdt os fra at deltage i den budkrig, og jeg håber og tror at vi kan få langt mere ud af vores draft picks ved at bruge dem til andre ting.
Bundgaard: Jeg bliver ikke overrasket hvis Kyle Orton (der i mine øjne er groft undervurderet) matcher Cutlers statistisk set i 2009. Jeg synes også at det er vigtigt at holde fast i at Cutler har franchise QB-POTENTIALE... han er der altså ikke endnu! Han minder mig på mange måder om en ung Jake Plummer, da han spillede for Cardinals og viste momenter af Greatness. Så røg han til Broncos og skulle være stjerne... vi ved alle hvordan det gik...
Etiketter: rundbordsdiskussion
Flere nyheder og artikler
At 13. apr. 2009, 13.20.00, Rasmus Hansen said…
