Mangini var hemmelighedsfuld og tilknappet (årets underdrivelse er hermed leveret allerede 3 uger inde i det nye år) og der slap stort set ingen informationer ud om noget som helst... det gjorde der måske nok, men de blev ihvertfald aldrig bekræftet - eller afkræftet for den sags skyld, ligegyldigt hvor åbenlyse de end måtte være... og spillerne var underlagt skræppe regler for hvad de måtte udtale sig om (læs "ingenting").
Sådan er Rex Ryan ikke!
"You guys will have fun with him," Baltimore Sun Football columnist Mike Preston said yesterday after returning from Pittsburgh. "He'll say some of the craziest, off-the-wall stuff."
Men Mangini var/er ikke bare tilknappet overfor pressen, for hvor mange gange har vi Jetfans ikke været vidner til knusende nederlag, hvor alt gik skævt og hvor vi samtidigt kunne se Mangini på sidelinien, med en mine som om han var ved at kede sig ihjel? Jeg er helt sikker på at Mangini var stiktosset indvendigt, men han viste det stortset aldrig - sådan er han bare og det er ikke nødvendigvis værre (eller bedre) end en hidsigprop der råber og skriger og hopper op og ned... men jeg savnede nu alligevel noget mere gejst.
Det gjorde Woody Johnson åbenbart også.
Ihvertfald er Rex Ryan en langt mere "naturlig" og udadvendt træner end Mangini (...men det er selv en pose saltkiks vel når det kommer til stykket?). Hvordan det kommer til at fungere med New Yorker-medierne er svært at spå om. Umiddelbart tror jeg at det kommer til at gå nogenlunde lige op. Ryan vil helt sikkert kunne vinde journalisternes respekt og opnå en masse goodwill med sin mere åbenhjertige facon, men det vil givetvis kunne vende sig til det stik modsatte, ifald Ryan kommer i vanskeligheder og går i defensiven - Vi får se.
Vi får første prøve på Ryans stil kl. 16 dansk tid.
Etiketter: Rex Ryan