Bye bye Mangini

Postet af Bundgaard - 29 december 2008 21:30
Så meget for den jobgaranti som Jets-ejer Woody Johnson udstak i foråret!

Som lovet tidligere kommer her mine tanker om fyringen... som jeg formentlig var den sidste Jetsfan i DK til at opdage (man vender ryggen til et øjeblik og så....).

Først og fremmest må jeg sige at jeg er ganske overrasket over at Mangini ikke længere er Jets HC - Jeg havde ganske enkelt forventet at Woody Johnson var mere "Loyal" og tålmodig... det var han så ikke.

Jeg må også tilstå at jeg sidder med lidt blande følelser lige nu, for der er et par ting omkring fyrringen, som jeg ikke bryder mig specielt meget om.

Her følger lidt for og imod... først for:

  • Den måske allervigtigste ting, der taler for at Mangini måtte fyres, er spekulationerne om at han havde "tabt" omklædningsrummet. Der er helt sikkert både spillere der var "for" og "imod" Mangini. Hvis den sidste gruppering havde vokset sig for stor, så var der for mig at se ingen vej udenom. Hvor galt det stod til beror dog mere på rygter og spekulationer.
  • Hvis de mildest talt tvivlsomme spilkald og game plans alene skal tilskrives Bob Sutton og Brian Schottenheimer, så er Mangini skyldig i ikke at have grebet ind. Selvfølgelig har Mangini haft indflydelse på specielt den overordnede strategi, men jeg tror, at han satte alt for meget lid til Schottenheimers evner (eller mangel på samme) som offensiv coordinator.
  • Det virkede alt for ofte som om at Jets blev out coached under Mangini (og meget sjældent den anden vej rundt).
  • Dette er måske ikke ligefrem en fyringsgrund men Manginis insisteren på at holde karakteren af skader hemmelig, var ind imellem direkte absurd og det var ihvertfald ikke med til at sikre ham venner og opbakning (specielt i pressen).

...så imod:

  • Woody Johnson sagde i forårret at han troede fuldt op fast på at kontinuitet var en af nøglerne til success og at det tager tid at bygge et hold op - den tanke tilslutter jeg mig fuldt ud!
    Nogle vil måske sige at vi i år har set tre eksempler på trænere der er trådt dirkte ind og har ført deres hold fra fiasko til success (Mike Smith i Atlanta, John Harbough i Baltimore og Tony Sparano i Miami). Til det vil jeg sige at Mangini også førte Jets i POs i hans første sæaon og at det tog Bill Cowher (som alle Jetfans håber bliver ny HC) 14 år - 14 år! - at føre Steelers til en Super Bowl.
  • Jeg synes faktisk, at der var fremgang at spore i de år Mangini stod i spidsen for Jets og at han, langsomt men sikkert, så ud til at få opbygget den samling af spillere og spillertyper, som han ønskede sig for at køre sit 3-4 forsvar.
  • Jeg er egentlig ret sikker på at Mangini besidder en del af de ting der skal til for at blive en succesrig HC i NFL. Det har dog til tider været tydeligt at han er en meget ung og uerfaren HC, men også at han har en masse nye ideer og en egen filosofi. Han har selvfølgelig begået en masse fejl og nogle af hans "eksperimenter" (at indkalde fribrydere til training camp, samt opvarmning og træning til tonerne af Mozart, for lige t nævne et par stykker) har ind imellem virket lidt for søgte. Jeg beundrer ham dog for at have modet til at tænke i andre baner end de gængse... disse erfaringer kommer han så måske til at dage nytte af et andet sted.
  • Mangini fik en del øretæver i pressen og blandt fans for ikke at være emotionel nok. Jeg skal være ærlig og sige at jeg ind imellem savnede noget mere "ild" fra Manginis side, men må også påpege at det ikke nødvendigvis er nødvendigt for en god træner. Hvornår har du måske sidst set Tony Dungy være ophidset?

Ovenstående havde hæfter sig mest ved Mangini som person, motivator og strateg - præcis som det bør gøre når man diskuterer hvorvidt en fyreseddel er på sin plads, men jeg frygter at det ikke helt har været tilfældet her. Jeg er nemlig bange for at Mangini er blevet ofret i forsøg på, at redde ansigt oven på en sæson, hvor der blev brugt en enorm sum penge på at bringe nye spillere ind, men som endte i fiasko.

Manginis tid hos Jets førte til en 23-26 record, hvilket ikke ligefrem er prangende, men jeg vil vove den påstand at GM Mike Tannenbaums beslutninger spiller en stor rolle i dét som Mangini nu falder på.

  • Der er (blandt folk der følger Jets) forholdsvis stor enighed om, at sidste års horrible sæson skal tilskrives en elendig o-line... men hvem var det, der ikke ville betale én ekstra million til Pete Kendall (der var lederen på o-linien) og endte med at presse ham ud? ...ikke Mangini.
  • Der blev som nævnt bragt flere store navne ind til denne sæson. Den største af disse og dén der spillede den største rolle i Jets downfall - Brett Favre - var angiveligt et ønske fra Tannenbaum og Woody Johnson ...ikke Mangini.
    Havde Mangini set lignende formdyk (skade eller ej) fra enten Pennington eller Clemens (eller Ratliff for den sags skyld) så var vedkommende blevet bænket omkring week 13-14 ...men man bænker ikke Brett Favre. BASTA!.

Med andre ord forstår jeg ikke helt hvorfor Tannenbaum får lov til at overleve, når nu Mangini ikke gør... lad os heller ikke glemme at det var Tannenbaum, der øskede Mangini som HC i sin tid.

Synes jeg så at Tannenbaum burde fyres? - Nej, det gør jeg ikke. I de ovennævnte eksempler kan jeg i Kendalls tilfælde ikke se, at han kunne have handlet ret meget anderledes. Kendall opførte sig helt uacceptabelt og det går selvfølgelig ikke, at spillerne mener at de kan bitche sig til det, de gerne vil have.

Med hensyn til Brett Favre-handlen, så synes jeg at det var en chance man måtte tage. Jets stod med en diffus QB-situation hvor hverken Pennington eller Clemens formåede at overbevise om at de var de rette til at lede Jets - og så pludselig får man muligheden for at tilføje en 100% sikker kommende Hall of Famer, der godt nok er tæt på 39, men som samtidig netop har spillet sin måske bedste sæson nogensinde og ledt sit unge hold helt til NFC-finalen et halvt år tidligere. Nogen grund til at betænke sig?... nej, vel?

Læg dertil at Tannenbaum har haft nogle imponerende drafts - ja ja, Gholston ligner pt. et bust, men det er for tidligt at bedømme endnu... og der har helt sikkert været flere hits end misses - og langt de fleste af før omtalte freeagent-tilføjelser har haft en positiv impact i den forgangne sæson... men jeg kan alligevel ikke lade være med at føle at Mangini (delvist) falder på Tannenbaums vegne... og som minimum bør Brett Favre følge med ud ad døren også - med mindre at man soleklart kan påvise at han pådrog sig en skade i kastearmen lige omkring Titans-kampen, men selv hvis det er tilfældet, er jeg langt fra sikker på, at han bør blive.


Etiketter: , , ,

Flere nyheder og artikler

Velkommen til NewYorkJets.dk

NewYorkJets.dk er dit danske stoppested for nyheder om - og kommentarer til alt hvad der berører New York Jets. (mere)

Bloggen har eksisteret siden sommeren 2005 og er tænkt som et samlingspunkt for de danske Jetsfans, så giv endelig din mening til kende i kommentarfeltet til de enkelte poster!

Skulle du have mod på selv at poste nyheder og meninger her på bloggen, så er nye bloggere altid velkomne.

Har du kommentarer, spørgsmål eller gode ideer, så send en mail.

Du kan også finde NewYorkJets.dk på Facebook og på Twitter.

Abonner på NewYorkJets.dk

Nuværende skribenter på NewYorkJets.dk:

  • Mark Bundgaard Hansen
  • Rasmus Hansen
  • Mathias Oehlenschlæger
  • Jets-katten

Notice: We are in no way affiliated with New York Jets or the National Football league. This is an unofficial fan page

Nyhedsbrev

Indtast din email nedenfor og modtag et nyhedsbrev når der er nyt på siden. Vi sender max en mail om dagen og du kan altid framelde dig igen.

Tilmeld

Afstemning

Seneste kommentarer

    NewYorkJets.dk chat

    Social Media

    Støt os ved at "synes godt om" os på Facebook og modtag masser af opdatering om Jets.

    Vis din support for Gang Green ved at tilføje et NewYorkJets.dk badge til dit Facebook profil-billede.

    Følg os på Twitter

    NewYorkJets.dk podcasts

    Vi laver med jævne mellemrum Jets-relaterede podcasts omkring holdet, kampene og spillerne. Her er en liste over tidligere podcasts:

      NewYorkJets.dk arkiv

      Her kan du finde alle vores tidligere artikler. Genoplev sejrene og grin af os når vores spådomme blev gjort til skamme.

      J-E-T-S JETS! JETS! JETS!
      ...now let's go eat a goddamn snack!