Endnu en solid sejr over en god modstander er i banken, og det er tid til at uddele hæder til vores helte igen.

I denne uge starter jeg, og jeg vil, for en gangs skyld, sige noget positivt om coaching staffet.

Kampens MVP

Rasmus valg: Jeg havde mange spørgsmålstegn at stille omkring spildkald mm. efter de middelmådige præstationer i de første uger, men jeg må sige det er blevet meget bedre. Jeg håber og tror at det hænger sammen med, at holdet er blevet spillet bedre sammen og at coaching staffet er blevet bedre til at udnytte de forcer holdet har. Der var mange gode præstationer i kampen men det der imponerede mig mest var hvordan vi kampen igennem holdt fast i bolden på offence og forcerede korte serier på defence. Derfor går min MVP titel til coaching staffet som helhed, der havde en solid gameplan og gennemførte den til fulde. Det var perfekt at se at vi kunne have bolden over 2/3 dele af tiden på trods af at vi spillede mod et solidt løbeforsvar og en solid løbeoffensiv. Især synes jeg Schottenheimer er ved at have fundet frem til hvad det er Favre kan og hvad han ikke kan - lad os fortsætte i det spor! Stor ros til Mangini, Sutton og Schottenheimer!

Bundgaards valg: I en kamp hvor Jets dominerede i alle spillets facer er der selvfølgelig mange kandidater til MVP-prisen. Derfor vælger jeg at give den til den offensive linie, der var den direkte årsag til at Jets angreb ikke havde nævneværdige problemer med et af NFLs mest frygtede forsvar. Haynesworth og Co. nåede kun i to tilfælde ind til Brett Favre og TJ, Neon Leon og T-Rich(!) løb for hele 193 yards mod et Titans forsvar, der før denne kamp blot tillod 95 rushing yards pr. kamp. Dette gjorde at Jets sad tungt på time of possession - 40:30 mod Titans 19:30 - en kolosal forskel! Jeg var specielt imponeret af højresiden, hvor Brandon Moore og Damien Woody var en sand magtfaktor. Læg også mærke til hvordan Leon Washington slipper totalt uberørt igennem Titans D-line på hans 61 yards TD-løb. Hatten af for spillerne på linien og Bill Callahan - Imponerende!


Kampens ske

Rasmus valg: Svært at huske tilbage på noget negativt fra den kamp, men skal jeg hive en enkelt situation frem må det være Leons fumble (i en kamp hvor han ellers var suveræn). Det er på et tidspunkt i kampen hvor det stadigt er meget tæt, hvor vi har et næsten sikkert field goal og hvor der er meget langt til 1st down alligevel. Så en meget lille ske herfra og til Leon.

Bundgaards valg: Jeg må her pege på mig selv, for jeg var længe om at slappe af og tro på at sejren var hjemme. Dét var helt ubegrundet, for vores Jets var toalt overlegne på ale tænkelige og utænkelige planer. Jeg giver mig selv en "ske" for at tvivle på deres formåen... skam mig!


Kampens optur

Rasmus valg: En gut der indimellem også får en røffel herinde er Jay Feely, men han har i de seneste uger gjort det solidt. I de seneste tre uger har han sparket 8 af 8 field goals op imellem stængerne og 13 af 13 ekstrapoints. Det er solid produktion og det er lækkert at se at Nugent nu rent faktisk er ude fordi der er en solid starter på banen, ikke fordi han er skadet. Så optur til Feely

Bundgaards valg: Min optur går til Abram Elam, der gang på gang viser sig i stand til at komme op med de store spil - i denne uge en forced fumbe på Chris Johnson. Der ud over var Elam inde på 9 tacklinger (flest af alle Jetsspillere). Elam fik, efter de afsindige historier i offseason om hans opvækst og drabene på indtil flere søskende en høj stjerne hos mig... den er absolut ikke blevet mindre i de seneste par uger!

Etiketter: Abram Elam, Alan Faneca, Bob Sutton, Brandon Moore, Brian Schottenheimer, D'Brickashaw Ferguson, Damien Woody, Eric Mangini, Jay Feely, Leon Washington, MVP Ske eller Optur, Nick Mangold