I denne uge er det Rasmus tur til at vælge først... så lad os springe ud i det
Kampens MVP
Rasmus valg:
Der var heldigvis mange gode spillere at vælge imellem i kampen både på offence og defence, men jeg synes det dem der gjorde den største forskel var den offensive linje (inkl. Tony Richardson). For det første tillod de ingen sacks og stort set ingen pres på Favre og samtidig gjorde de livet nemt for Thomas Jones. Jeg vil ikke tage noget af Thomas Jones' præstation, for han gjorde det rigtigt godt, men jeg mener stadig det er værd at bemærke at på det ene af hans TDs laver Richardson og o-line et hul i midten på størrelse med en ladeport og på et af de andre er det Mangold og Richardson der skubber ham det sidste stykke ind i end zone. Stor kredit til hele linjen, lad os håbe de kan spille på samme niveau resten af sæsonen!
Bundgaards valg:
3 TDs og 149 rushing yards er nok til en MVP titel i min bog. Godt nokgav den offensive linie ham gode arbejdsbetingelser, men når de svigtede var Thomas Jones eminent til at bounce ud på ydersiden. Dette var præcis hvad vi Jetsfans havde drømt om da han blev hentet i Chicago sidste år.... honorable mention: Eric Barton var bare OVERALT på D#.
Kampens ske:
Rasmus valg:
I denne uge vælger jeg Brett Favre som min ske. Han spillede en ok kamp og det var da heller ikke fordi han kastede nogle interceptions - til gengæld var det meget tæt på i to situationer hvor det var ret håbløse kast han lavede. Så længe Favre kaster til modstanderen er han en ske!
Bundgaards valg:
Kan man blive fri for at vælge en ske?... eller vælge en fra Rams?... nå ikke. Jamen så må jeg vel bide i det sure æble og gå til petitesserne. Jeg forstod ikke helt hvorfor Mangini lod starterne blive på banen så længe som tilfældet var. Vi fik os en slem forskrækkelse da Mangold måtte en tur på sidelinien og det ville være for dumt at miste en vigtig spiller i en kamp der for længst var afgjort. Mangini er min ske.
Kampens optur:
Rasmus valg:
I fraværet af Eric Smith har Abram Elam fået starten på safety, og han har leveret rigtigt godt i de sidste to kampe. Jeg har ikke lagt mærke til nogle større coverage fejl af ham og hvad mindst lige så vigtigt er - han har været involveret i to defensive touchdowns! Sidste uge interceptede han Bills på et nøgletidspunkt og løb selv i end zone - i denne uge forcerede han en fumble som Calvin Pace stille og roligt løb i end zone. Det er også værd at bemærke at han narrer Bulger total på det sack der leder til fumblen - han træder et skridt tilbage på det helt rigtige tidspunkt så super eksekvering. Jeg tror det bliver meget svært for Eric Smith at vinde sin starterrolle tilbage, hvilket jo dybest set er en god ting.
Bundgaards valg:
Dette var kampen hvor Dustin Keller meldte sin ankomst i Jets angreb. Vi har længe haft en formodning om at han ville kunne kløve modstandernes forsvar ned igennem midten og hans 54 yard catch i 1. quarter viste os at vi havde ret. Keller greb i alt 6 af Favres 14 completions for ialt 107 yards og et TD... Honorable mention: Jay Feely ramte på 4 ud af 4 mulige... her i blandt en 55 yarder.
Etiketter: Abram Elam, Brett Favre, Dustin Keller, Eric Mangini, MVP Ske eller Optur, Nick Mangold, Thomas Jones, Tony Richardson