Jets tog et stort skridt nærmere playoffs med sejren over New England Patriots, men det er endnu langtfra sikkert at Jets kommer til at spille football i januar.Jets er pt. nr. 1 i divisionen og slutter sæsonen med Jets på toppen af AFC East er playoff-pladsen i hus. Der venter dog et par svære kampe endnu. Allerede i næste uge skal Jets således en tur på besøg hos ubesejrede Tennessee Titans og mangler der ud over stadig at spille mod Denver Broncos og to altids svære kampe mod divisionsrivalerne Bills og Phins. Seattle Seahawks har været elendige indtil nu, men de ser nu ud til at få Matt Hasselbeck tilbage, så måsk er den kamp ikke længere en ren walkover?
Her er hvem Jets mangler at møde:
Titans (ude), Broncos (hjemme), 49ers (ude), Bills (hjemme), Seahawks (ude) og Dolphins (hjemme)
Her er et kig på hvem Jets konkurrenter om en evt. Wild Card-plads mangler at møde:
AFC East:
En meget tæt division i år og alle hold er stadig inde i kampen om divisionstitlen. Det gode er at Jets har delt med Patriots, men har muligheden for at sweepe både Bills og Dolphins. De indbyrdes sejre kan meget vel komme til at afgøre hvordan den endelige fordeling kommer til at se ud, så Bills er umiddelbart ilde stedt, da de er 0-3 mod rivalerne.
New England Patriots (6-4):
Dolphins (ude), Steelers (hjemme), Seahawks (ude), Raiders (ude), Cardinals (hjemme) og Bills (ude)
Miami Dolphins (5-4):
Raiders (hjemme), Patriots (hjemme), Rams (ude), Bills (ude), 49ers (hjemme), Chiefs (ude) og Jets (ude)
Buffalo Bills (5-4):
Browns (hjemme), Chiefs (ude), 49ers (hjemme), Dolphins (hjemme), Jets (ude), Broncos (ude) og Patriots (hjemme)
AFC North:
Her er Bengals og Browns så godt som hægtet af, mens Steelers og Ravens slås om divisionstitlen.
Baltimore Ravens (6-3):
Giants (ude), Eagles (hjemme), Bengals (ude), Redskins (hjemme), Steelers (hjemme), Cowboys (ude) og Jaguars (hjemme)
Pittsburgh Steelers (6-3):
Chargers (hjemme), Bengals (hjemme), Patriots (ude), Cowboys (hjemme), Ravens (ude), Titans (ude) og Browns (hjemme)
AFC South:
Tennessee Titans er så godt som løbet med divisionen, mens Colts slås for at komme i betragtning til et wild card. Jacksonville Jaguars hænger på i den tyndeste af tråde og Houston Texans har en teoretisk chance, men der skal virkelig ske ting og sager hvis det skal blive til playoffs for Texans-mandskabet, så dem ser jeg bort fra i denne omgang.
Tennessee Titans (9-0):
Jaguars (ude), Jets (hjemme), Lions (ude), Browns (hjemme), Texans (ude), Steelers (hjemme) og Colts (ude)
Indianapolis Colts (5-4):
Texans (hjemme), Chargers (ude), Browns (ude), Bengals (hjemme), Lions (hjemme), Jaguars (ude), Titans (hjemme)
Jacksonville Jaguars (4-5)
Titans (hjemme), Vikings (hjemme), Texans (ude), Bears (ude), Packers (hjemme), Colts (hjemme) og Ravens (ude)
AFC West:
Ikke nogen imponerende stærk division. Denver Broncos er i front på trods af en 5-4 record. San Diego Chargers har skuffet fælt, mens Kansas City Chiefs og Oakland Raiders er lige så dårlige som forventet.
Denver Broncos (5-4):
Falcons (ude), Raiders (hjemme), Jets (ude), Chiefs (hjemme), Panthers (ude), Bills (hjemme) og Chargers (ude)
San Diego Chargers (4-5):
Steelers (ude), Colts (hjemme), Falcons (hjemme), Raiders (hjemme), Chiefs (ude), Buccaneers (ude) og Broncos (hjemme)
Sådan ser feltet altså ud.
Jeg nævnte indledningsvis at Jets har et par svære kampe foran sig, men det gør sig heldigvis gældende for samtlige hold. Faktisk er der et par hold der har enddog meget svære schedules frem mod slutspillet - se f.eks. Patriots der mangler at møde Cardinals, Steelers og Dolphins, der altid volder dem problemer... eller hvad med Ravens der mangler at møde hele NFC East + Steelers og Jaguars?
Der ud over er der en række hold der meget hurtigt kan falde ud af betragtning. Taber Jaguars i denne runde så tror jeg ikke at de har nogen chance for at nå playoffs i år. Vinder Broncos gør det samme sig i nogen grad gældende for Chargers... og Bills skal også passe på grundet deres 0-3 record mod de øvige AFC East-hold.
Etiketter: Baltimore Ravens, Buffalo Bills, Denver Broncos, Indianapolis Colts, Jacksonville Jaguars, Miami Dolphins, New England Patriots, Pittsburgh Steelers, San Diego Chargers, Tennessee Titans
Flere nyheder og artikler
At 16. nov. 2008, 08.29.00, said…
Jeg er efterhånden (næsten, næsten næsten) ved at være ligeglad hvordan denne division ender, det har indtil videre været NFL's fedeste division, og at se Miami og Jets på den måde vise sig som hold man skal regne med og tage sig i agt for i år, har denne sæson jo allerede været en sejr :)
Og til sidst vil jeg da tilføje at med de kampe tilbage så ser jer Miami som div vinder -fuldstændig upartisk forståes ;)At 16. nov. 2008, 13.45.00, Rasmus Hansen said…
Jesper, jeg er helt enig i at det er en fed division vi er i - alle kampe tæller og man kan gå fra worst to first på et par uger (eller omvendt - spørg bare Bills).
Som jeg ser det ender begge hold i AFC West på meget tæt på 0.5, så med to sejre mere er der ikke noget at bekymre sig om ifht. wildcard og dem.
Jeg har svært ved at se at Jaguars skal gøre sig gældende da de ikke har flere 'lette' kampe tilbage.
Volts ligner et hold der i hvert fald får 10 sejre, og dermed nok også et wildcard. Samtidig tager Titans divisionen men man kan jo stadig drømme om at de smider mindst 3 undervejs og at en af dem er mod os - ok nu drømmer jeg om home field advantage.
Ravens, som indtil videre har slået dem de skulle slå og tabt til dem de skulle tabe til, ligner et hold der går 9-7 for mig, og dermed tror jeg ikke vi skal se dem som en udfordrer til et wild card spot. Det er selvfølgeligt ekstremt vigtigt at få 1. eller 2. seed i konferencen så derfor bliver Steelers en potentiel konkurrent til et af de to spots - jeg ser dem i hvert fald ikke få mere end 10 wins.
Dette leder os frem til det vigtigste - AFC East. Jeg vil allerede nu godt afskrive Bills selvom de bør skrabe et par wins til sig de næste par uger. Men jeg ser dem ikke få mere end 9 sejre totalt, at best.
Delfinerne har et overkommeligt program, men jeg har stadig svært ved at se hvordan de kommer over 9 (max max 10) sejre - de er stadigt et ungt hold.
Pats har et noget broget program med nogle svære hold hjemme og nogle nemmere hold ude. 4-2 virker som realistisk i deres sidste 6 kampe og dermed er de 10-6.
Dette leder os frem til kronjuvelen: Jets. Vores to nøglekampe er Bills og Dolphins som begge bør kunne vindes - og skal vindes. Vinder vi de to har vi divisionens bedste tiebreaker og 9 sejre. Dermed ser det ud til at ÉN sejr i de andre 4 kampe er nok til at tage divisionstitlen - og vinder vi de to + 2 af de andre 4, så vil jeg godt stille mig op og garantere et 2. seed i konferencen.

