Kampens MVP
Rasmus' valg:
Det bliver vist ikke meget nemmere end i denne uge... Thomas Jones stod for to TD løb og en TD reception så ingen tvivl om at han er kampens MVP. Dette kommer dog på en noget billig baggrund eftersom Bengals vel knapt kunne stoppe et stykke vådt bølgepap hvis det prøvede på at løbe i mod dem. Det er dejligt at se at han fandt vejen til end-zone så mange gange, og man kan håbe på at han endelig får vendt den dårlige vane han har haft som jet, med ikke at score.
Bundgaards valg:
Hmmm... med TJ af brædtet er den ikke helt nem. Offensiven var ikke vildt overbevisende - det var defensiven, men på en noget billig baggrund. Derfor giver jeg min MVP til Leon Washington, der havde en glimrende aften som return man. Netop som Bengals var kommet godt fra start med et TD på Favres fumble, returnerer Washington det efterfølgende kickoff 46 yards, hvilket var med til at bringe Jets tilbage i kampen med det samme.
Kampens ske
Rasmus' valg:
Jeg fik desværre ikke set hele kampen men hvis jeg skal pege på en ske så må det være Brett Favre. Jeg mener egentligt Favre spillede acceptabelt - hans to INTs var ikke meget andet end i kategorien et godt punt - men hans fumble i starten af kampen kunne have kostet. Det gjorde den heldigvis ikke og jeg er sikker på at Favre er klar til at bombardere Raiders i jorden på søndag.
Bundgaards valg:
Igen lidt svær eftersom der var mange der havde en off-dag (uden dog at være katastrofalt ringe). Denne gang vælger jeg dog at rette min anklagende pegefinger på Vernon Gholston. Gholston fik ellers en "gratis" chance for at vise hvad han dur til, da Bryan Thomas pådrog sig en skade. Alligevel er Gholston totalt usynlig på kampens stat sheet - ikke så meget som én eneste tackling blev det til. Jeg råber stadig ikke bust eller noget (der er mange eksempler på at det tager tid at udvikle en god passrusher, specielt når der skal skiftes position fra DE til OLB - Calvin Pace er det oplagte eksempel), men her havde han en god mulighed for at vise lidt livstegn og det gjorde han ikke.
Kampens optur
Rasmus' valg:
Jeg mener ikke der er nogen oplagt kandidat, men jeg vil gå med Favre til Coles/Cotchery. Det virker til at de tre har et rigtigt godt samarbejde og igen i denne uge greb de begge mange (8) bolde fra Favre. Dette gør at modstanderen ikke kan fokusere ind på nogle af dem og det giver en god balance i vores pass offence.
Bundgaards valg:
Vores løbeforsvar anført af Kris Jenkins er fænomenalt og tillod kun Bengals RBs 20 yards langs jorden (Fitzpatrick løb for yderligere 23), men Bengals har i Perry og Benson noget nær NFLs mest patetiske one-two punch (one-two punch... den var sgu da meget god!), så jeg giver istedet Optur-prisen til Abram Elam, der gjorde en god figur, som afløser for karantæneramte Eric Smith.
Etiketter: Abram Elam, Brett Favre, Jerricho Cotchery, Laveranues Coles, Leon Washington, MVP Ske eller Optur, Thomas Jones, Vernon Gholston