Nu må det være nok med historier om draft fadæser, Marino fake spikes og kampe der afbrydes af irriterende alpe-piger!
Næ, nu skal der andre boller på suppen!
2002 sæsonen må anses som værende det største mirakel i nyere Jets-historie. Det hele startede ganske forfædeligt for Jets, der blot fem kampe inde i sæsonen, allerede så ud til at have udspillet deres rolle i årets turnering... men så skete det usandsynlige.
Med en 1-4 record besluttede Jets HC Herm Edwards at tiden var kommet til at udnævne Chad Pennington til startende QB. Det viste sig at være en fornuftig beslutning for Jets endte med at vinde AFC East med en 9-7 record, anført af en stærkt spillende Pennington.
Nu ventede Indianapolis Colts og Peyton Manning i wild card runden. Colts var sluttet som nr. 2 i AFC South (efter McNairs Titans) med en record på 10-6. Mødet mellem de to hold blev også mødet mellem elev og mester, da Herm Edwards før sit HC-job hos Jets havde været assistent for Tony Dungy i Tampa Bay... samtidig var det også første gang i NFLs historie at to sorte HCs stod over for hinanden i playoffs.
At Jets kom godt fra start, var for så vidt ikke den helt store overraskelse. Colts havde nemlig haft store problemer med at finde hinanden i 1. halvdel af kampene gennem hele den regulære sæson... blot for at sætte foden på speederen og lave et comeback i 3. og 4. quarter.
Jets havde ikke brug for mere end fem angrebsspil for at bringe sig i front. Pennington ramte FB Richie Anderson på en screen og Anderson løb 56 yards langs den venstre sidelinie for TD.
Mike Vanderjagt fik chancen for at reducere for Colts, da Peyton Manning og Marvin Harrison før første gang i kampen, så ud til at have fundet rytmen, men Vanderjagt ramte ved siden af fra 41 yards. Jets Kicker John Hall kunne dog godt ramme fra 41 yards hvilket han gjorde i starten af 2. quarter - 10-0 til Jets.
Så gik det stærkt for Troy Walters fumblede det efterfølgende kickoff og Ray Mickens var først over bolden på Colts 39 yard linie. Kort tid efter løb LaMont Jordan bolden i endzone fra 1 yard linien - 17-0.
23 sekunder før pausen rullede Pennington ud til højre og ramte Santana Moss i hjørnet af endzone.
Nu var det så op til Colts angrebsstjerner Peyton Manning, Marvin Harrison og Edgerrin James at vende slaget og bringe spændingen tilbage, som de havde gjort ved flere lejligheder tidligere på sæsonen.
Spændingen udeblev!
Først returnerede Chad Morton det åbnende kickoff 70 yards, hvorefter John Hall kunne sparke Jets i front med 27-0. Derefter greb rookie TE Chris Baker sit første TD i karriere.
34-0
...og endelig løb Lamont Jordan atter i endzone fra 1 yard linien i 4. quarter... 41-0 og Colts var ydmyget.
Kampen igennem havde Jets forsvar rigtig godt fat i Colts angreb. Peyton Manning kastede således blot for sølle 124 yards og blev intercepted 2 gange og Edgerrin James havde ligeså lidt succes på jorden med 52 rushing yards. Samtidig formåede Jets angreb at forblive på banen og kontrollere klokken - Colts angreb havde blot bolden i små otte minutter i anden halvleg.
"They played awfully well and made us look awfully bad'' - Tony Dungy.
Jets sejr over Colts er kun overgået i størrelse af Chicago Bears sejr på 73-0 over Washington Redskins i 1940 og New York Giants har en lignende sejr i bagagen i det de besejrede Minnesota Vikings 41-0 i 2001.
Du kan finde post game interviews med Pennington og Herm i menuen til højre på siden her
Jeg så ikke denne kamp, selvom jeg havde erklæret Jets min kærlighed på dette tidspunkt, men Tv2 Zulu viste den ikke. Til gengæld hørte jeg den på netradio og det var STORT!
Zulu sendte til gengæld næste kamp... et divisional playoffs opgør mod Oakland Raiders. Jets tabte dén kamp med 30-10 og Oakland nåede Super Bowl XXXVII, hvor de tabte til Tampa Bay Buccaneers.
Etiketter: Kend din Jets-historie