Her har vi fået tilknyttet to nye bloggere, så vi rigtig kan være først med det nyeste shit fra Jetsfronten... og hvad sker der så?
... IKKE EN SKID!!!
Der er små tre uger til at training camp skydes igang, så der kommer ikke nogen nyheder fra banerne lige med det første. I stedet er vi så overladt til evindelige analyser af Kellen vs. Chad, som vi allerede har læst om og diskuteret til hudløshed ved adskillige lejligheder... eller vi kan kaste os over planerne om at introducere Personal Seat Licenses på det nye stadion - Jeg synes at idéen om at man skal betale for at sikre sig retten til at få lov til at betale én gang til, er dybt latterlig... men den kan alligevel ikke rigtig bringe mit pis i kog, når jeg nu engang sidder på den anden side af Atlanterhavet.
Samtidig opfører Jetsspillerne sig som en flok pussenussede småpige-spejdere udenfor banen. Drew Coleman besøger skoleelever i Texas og D'Brickashaw Ferguson uddeler Scholarships. Dét er der sgu ikke meget action i!
Hvorfor pokker kan de ikke rende rundt med ladte skydevåben, blive slået ned i Las Vegas eller påkøre nogle unge kvinder og derefter stikke af fra ulykkesstedet ligesom alle andre normale NFL-spillere?
Etiketter: Arrrgh - offseason er det kedeligste i verden, D'Brickashaw Ferguson, Drew Coleman, Ligegyldigt sludder, PSL