Know Your Enemy - New England Patriots (Draft Edition)

Postet af Bundgaard - 29 april 2008 16:47
Know Your Enemy er et nyt segment her på newyorkjets.dk, hvor vi fremover vil se nærmere på kommende modstanderes styrker og svagheder. Men eftersom der er lang tid til sæsonstart, så tyvstarter vi med et kig på hvad AFC East divisonsrivalerne fik ud af 2008 draften.

Nu vil New England Patriots vise os hvordan en draft skal skrues sammen!


Pick #10 - Jarod Mayo, OLB, Tennessee
Bill Belichick og Scott Pioli vidste som de eneste i årets draft, at Jarod Mayo er draftens ubetinget bedste spiller. Derfor faldt Mayo helt ned til 10. valget hvor genierne samlede ham op.
Mayo er rigtig hurtig for en spiller af hans størrelse og kan spille både outside og inside LB. Er en eksplosiv hitter på trods af at han mangler noget styrke. Mayo har masser af upside men skal blive bedre i opdækning.

Pick #62 - Terrence Wheatley, CB, Colorado
Geniale Belichick og alvidende Pioli havde (endnu engang) som de eneste indset at Wheatley er en vaskeægte elite CB! Derfor giver det også mening at de tog ham sidst i 2. runde, selvom de sikkert også kunne have fået ham sidst i 3. runde... men hva gør en runde fra eller til?
Wheatley har farten og kropskontrollen til at blive en rigtig dygtig man cover corner. Han har ikke ideel størrelse men er en bedre tackler end hans størrelse indikerer og han er en udmærket punt returner. Wheatley sad ude hele 2005 efter at have ødelagt sit ene håndled og der er bekymring for hans holdbarhed.

Pick #78 - Shawn Crable, OLB, Michigan
New England Patriots vælger igen dén spiller alle andre hold burde have valgt...
Shawn Crable har god hurtighed og størrelse. Han er en ok run stopper, men skal blive bedre i coverage hvor han ofte kommer for sent. Crable vil fra start kunne bidrage på special teams.

Pick #94 - Kevin O'Connell, QB, San Diego State
Præcis lige som oraklet Belichick og guruen Pioli altid vidste at Brady ville udvikle sig til dét han er i dag (faktisk vidste de det før han overhovedet begyndte at spille football), ved de også med absolut sikkerhed, at der ligger et hav af league MVP titler og Super Bowl ringe og venter på O'Connell.
O'Connell har prototypisk størrelse og er en udmærket athlet. Har armstyrke nok til at kunne lave alle typer kast. Han kan købe sig tid i lommen og er god til at holde opmærksomheden ned af banen. O'Connell er dog meget rå og har brug for tid til at udvikle sig yderligere.

Pick #129 - Jonathan Wilhite, CB, Auburn
Efter at have taget draftens bedste CB i 2. runde, vender Mageløse Belichick og Ufatteligt Fantastiske Pioli tilbage og vælger draftens næstbedste CB i slutningen af 4. runde... OUT OF THIS WORLD!!!
Wilhite hører ikke til de højeste, men han besider en glimrende springkræft som til dels kompenserer for dette. Er en aggressiv press corner, men skal blive lidt mere disciplineret da han trækker mange straffe med sin spillestil.

Pick #153 - Matt Slater, WR, UCLA
Endnu en gang må alle andre sidde tilbage i deres War Rooms og tænke "hvorfor tog vi ikke ham?"...
Slater startede som WR på UCLA, men blev skadet og spillede derefter CB. Derfor er han også meget rå og skal arbejde meget med sin teknik. Til gengæld er Slater en glimrende special teamer og det er angiveligt derfor patriots har valgt ham.

Pick #179 - Bo Rudd, OLB, Nebraska
HALELUJAH! Guddommelige Belichick og Overjordiske Pioli runder en intet mindre en HIMMELSK draft klasse af med, at vælge den eneste spiller med nogen form for værdi, der er tilbage på brædtet.
Har god straight-line speed og er en solid tackler, men mangler atletiske evner og virker stiv i sine bevægelser... Bos bror, Barrett Ruud spiller for Tampa Bay Buccaneers og lavede et hav af tacklinger for mit fantasy hold sidste år.

Tilbage er der kun at sige: Kast jer i støvet! Jeres usle øjne er ikke værdige til at beskue en draftklasse af sådanne guddommelige dimensioner. Det kan godt være at Patriots ikke fik deres "perfect season", men dette er deres "perfect draft", som det snart vil blive bekræftet af samtlige eksperter og skribenter - Hil New England Patriots og deres scouting department... og tak fordi vores liv er blevet beriget af at måtte overvære sådan enestående ufejlbarlighed!

Etiketter: , ,

Flere nyheder og artikler

  • At 30. apr. 2008, 00.58.00, Blogger Rasmus said…

    Mayo var nok først blevet valgt (tidligst) i slutningen af 20'erne hvis ikke patsies havde taget ham som nr. 10, så han er vel definitionen på REACH, og Wheatley har åbenbart fået 3 knogler i hans håndled svejset sammen, så hans fremtidige INTs skal vist komme fra hans armhuler og/eller facemask. Good Times, for at citere Bill 'pats' Simmons.
    Dog kunne jeg godt forestille mig at Crable blev god...

     
  • At 30. apr. 2008, 08.32.00, Anonymous Anonym said…

    Jalousi klæder dig ikke mark.
    Den der focus på Belichicks dyder kan ikke være sund i længden ;)

     
  • At 30. apr. 2008, 11.23.00, Blogger Bundgaard said…

    hahaha... er det Tinna der har hjernevasket dig til at sige det?

    Der er faktisk ikke tale om jalousi (As if :-D), men det er min egen lille protsetaktion mod, hvordan praktisk talt alle eksperter står på ryggen af hinanden for at rose Pats draft på trods af at deres første to valg må betegnes som reaches. Mayo er ikke så slemt da han meget vel kunne være røget til Lions senere i 1. runde, så hvis de mener at han er deres mand, så er der en vis resonans i at tage ham - omend det var et par picks for tidligt. Wheatley der imod ville med stor sansynlighed også have været der når Pats skulle vælge en runde senere... Pro Foot Ball Weekly (der er et STORT tidsskrift indenfor amr. football) havde ham ikke engang i deres top 200 og så for Pats ros for at vælge ham med det 62. pick!?!!
    Havde f.eks. Detroit Lions gjort det samme var de blevet hånet af samtlige eksperter.

    Pats fik sidste år A til +A karakterer af eksperterne... af den draft-klasse er der kun én sølle spiller på Pats roster idag!

     

Velkommen til NewYorkJets.dk

NewYorkJets.dk er dit danske stoppested for nyheder om - og kommentarer til alt hvad der berører New York Jets. (mere)

Bloggen har eksisteret siden sommeren 2005 og er tænkt som et samlingspunkt for de danske Jetsfans, så giv endelig din mening til kende i kommentarfeltet til de enkelte poster!

Skulle du have mod på selv at poste nyheder og meninger her på bloggen, så er nye bloggere altid velkomne.

Har du kommentarer, spørgsmål eller gode ideer, så send en mail.

Du kan også finde NewYorkJets.dk på Facebook og på Twitter.

Abonner på NewYorkJets.dk

Nuværende skribenter på NewYorkJets.dk:

  • Mark Bundgaard Hansen
  • Rasmus Hansen
  • Mathias Oehlenschlæger
  • Jets-katten

Notice: We are in no way affiliated with New York Jets or the National Football league. This is an unofficial fan page

Nyhedsbrev

Indtast din email nedenfor og modtag et nyhedsbrev når der er nyt på siden. Vi sender max en mail om dagen og du kan altid framelde dig igen.

Tilmeld

Afstemning

Seneste kommentarer

    NewYorkJets.dk chat

    Social Media

    Støt os ved at "synes godt om" os på Facebook og modtag masser af opdatering om Jets.

    Vis din support for Gang Green ved at tilføje et NewYorkJets.dk badge til dit Facebook profil-billede.

    Følg os på Twitter

    NewYorkJets.dk podcasts

    Vi laver med jævne mellemrum Jets-relaterede podcasts omkring holdet, kampene og spillerne. Her er en liste over tidligere podcasts:

      NewYorkJets.dk arkiv

      Her kan du finde alle vores tidligere artikler. Genoplev sejrene og grin af os når vores spådomme blev gjort til skamme.

      J-E-T-S JETS! JETS! JETS!
      ...now let's go eat a goddamn snack!