I min daglige jagt på Jets-relaterede nyheder - guderne skal vide at der ikke er mange for tiden! - faldt jeg over dette indlæg, der stiller spørgsmålstegn ved hvorvidt Joe Namath er sin HOF-plads værdig.

Argumentationen er at Namaths statestikker slet ikke er på højde med de øvrige HOF-QBs... og det kan manden jo for så vidt have ret i. Problemet er bare at "greatness" ikke nødvendigvis kan aflæses i statestikkerne. For ud over sejren i Super Bowl III, så er Namath ikke kommet i HOF for sine præstationer på banen, men snarere for det hav af gode historier han var garant for karrieren igennem. Faktisk er der så mange historier at der nu er en film på vej om "Broadway-Joe" med Jake Gyllenhaal i hovedrollen... der er næppe nogen tvivl om at Payton Manning og Tom Brady er kommende HOFere, men kan du forestille dig at deres liv vil kunne omsættes til en film, der vil have interesse for andre end blot de allermest football-nørdede?... nej vel.

Her er et udpluk af Joe Namath historier:

Super Bowl III garantien
Vi kender alle historien om Joe Namath der garanterer sejr over kæmpefavoriterne Baltimore Colts inden Super Bowl III. I dag udstedes der garantier til højre og venstre, men det gjorde der ikke i ´69... og da slet ikke fra et hold der var så undertippet som Jets. Alle forventede en sejr til Colts over opkomlingene fra det underlegne AFL. "This will be Namath's first professional football game" lød det f.eks. fra tidligere NFL-stjerne og træner Norm van Brocklin forud for Super Bowl III... det siger lidt om synet på AFL i de dage.

Udseende
I en tid hvor enhver QB med respekt for sig selv var lige så glat barberet som en babynumse troppede Namath pludselig op sådan her:

... og optrådte i lang pelsfrakke på sidelinien:

Reklamefilmene
Før omtalte skæg måtte senere lade livet i en reklamefilm for Remingtons elektriske barbermaskiner... jeg prøvede at finde den på youtube, men fandt i stedet denne corny lille sag:



Den mest omtalte Namath-reklamefilm er dog denne reklame for Pantyhose der var temmelig kontroverciel den gang:



Bachelors III
Joe Namath åbnede efter sejren i Super Bowl en bar ved navn "Bachelors III", der hurtigt blev tilholdsted for gamblere og andet godtfolk. Namath blev pålagt at trække sig ud af forretningen af daværende commisioner Pete Rozelle, men svarede igen ved at indstille karrieren. Udsigten til at miste sin ubetinget største reklamesøjle skabte så meget panik i NFL at man indkaldte Namath til endnu et møde, hvor man indgik det kompromis at han måtte beholde to barer i henholdsvis Miami og Boston, men sælge baren i New York.

Monday Night Football
Joe Namath og New York Jets var på banen i den første MNF-kamp på ABC... Namath afgjorde kampen til Cleveland Browns fordel med en sen interception.

Nixons fjende?
Joe Namath figurerede på master list of Nixon political opponents en liste der skulle føre til en endelig liste over Nixons 20 største fjender... Lidt underligt eftersom Namath påstår at han stemte på Nixon i både '68 og '72. Namath var for øvrigt fejlagtigt angivet som værende QB for New York Giants på listen.

Still going strong
Heller ikke i nyere har Joe Namath ligget på den lade side. I 2003 optrådte en tydeligt beruset Namath således på slap line med sideline reporter Suzy Kolber. "Who cares about the Jets?...I just want to kiss you":



og ved præsentationen af de tidligere Super Bowl-vindende QBs ved Super Bowl XL, kunne Namath da heller ikke nære sig for lige at flashe Jets-logoet i jakkeforet:



...hvis alt dette ikke fortjener en plads i HOF, så ved jeg sgu ikke... for HOF skal vel også fortælle den gode historie?

Etiketter: Joe Namath, Kommentar