AFC East review

Postet af Bundgaard - 21 februar 2008 13:49
Draftday.dk lavede for noget tid siden deres AFC East review... vi tillader os fluks at tyvstjæle idéen og laver her vores eget review af AFC East anno 2007.


Hvad var den største overraskelse?

Mark:
At Buffalo Bills slog fra sig i den grad som de gjorde. Buffalo har et ungt hold og har været ganske gode til at finde talentfulde spillere med fighterhjerte i de sidste par drafts, men jeg havde ikke meget fidus til deres HC Dick Jauron. Jeg er egentlig ikke så overrasket over deres record på 7-9... ville måske selv have sagt 6-10 inden sæsonen, men at de gjorde det med SÅ mange skader og samtidig måtte starte Trent Edwards er imponerende!

At Miami Dolphins formåede at vinde en kamp! Delfinerne leverede simpelthen noget af det dårligste football jeg nogensinde har set... så måske siger det mere om Baltmore Ravens.

At New England Patriots gik 16-0... var godt klar over at de ville være et af de bedre hold i NFL, men at de var så stærke havde jeg ikke forventet.

At New York Jets...nej, det gemmer vi til "største skuffelse"!


Rasmus:
Den største overraskelse var nok, at divisionen (minus Pats) ikke er stærkere. Det kan da godt være at Bills overraskede positivt med 7 sejre, men husk på at 4 af dem kom mod (snøft) Jets og Delfinerne. Desuden var Bills rangeret utroligt dårligt i mange både offensive og defensive kategorier, så det skal vist tages med et gran salt. Alt i alt vandt Bills, Dolphins og Jets tilsammen 5 opgør mod hold der ikke spiller i AFC East ud af 30 kampe - den statistik taler vist for sig selv.
Derudover var det meget overraskende at det er muligt at bygge et hold der er så stærkt som det Pats har lige nu, på trods af salary cap og free agency. Heldigvis fik de løn som fortjent i Super Bowl, men det er alligevel en imponerende præstation de har leveret.


Hvad var den største skuffelse?

Mark:
Den største skuffelse var helt afgjort at New York Jets ikke var bedre! Jeg havde forventet at holdet ville få det væsentligt sværrere end tilfældet var i 2006 alene på grund af et hårdere kampprogram, men at det skulle gå så galt var en dissideret katastrofe og fuldstændigt uforudset fra min side.

At Miami Dolphins formåede at vinde en kamp!... ja ja, når egen succes udebliver så er andres (og specielt ærkerivalernes) downfall ikke at foragte. Det havde været smukt at se Phins gå 0-16!

Rasmus: Jets i 4. quarter. I så mange kampe fulgte vi super med og alting så lyst ud men så BAM! :(
I det mindste tyder det på at vi kan forbedre vores antal af sejre i den kommende sæson drastisk, hvis der bliver lagt mere vægt på udholdenhedstræning og play booken bliver udvidet med et par afgørende spil til 4. quater.

Som beskrevet ovenfor var det også ganske skuffende at de tre små hold i divisionen var så ringe.


Hvad kan vi forvente i 2008?

Mark:
Jeg forventer at AFC East bliver en betydeligt mindre ensidig affære næste år. Buffalo Bills kan godt gentage sidste sæsons resultat... måske endda forbedre deres record med en eller to sejre mere (hvis ellers the schedule making Gods er med dem).

New England Patriots er forsat et af NFLs bedste hold og mon ikke at de har noget at bevise? Historien er dog imod dem og man kan jo altid håbe at tendensen med at holdet der taber Super Bowl end ikke kommer i playoffs året efter fortsætter!

Hvad angår vores egne New York Jets, så tror jeg (homer som jeg er) at vi med et par velvalgte free agents og draft picks atter kan have et slagkraftigt hold. Det store spørgsmål er selvfølgelig hvordan Kellen Clemens udvikling fortsætter, men bortset fra dét så tror jeg ikke vi er mange brikker fra at kunne presse Patriots (bare lidt).

I bunden vil vi atter finde Miami Dolphins, som jeg frygter er ved at finde tilbage på rette spor med Bill Parcells ved roret ( may he fail miserably). De har dog en større genopbygnings fase foran sig med ny trænerstab, usikker QB-situation og masser af gamle spillere der skal luges ud i og nye spillere der skal køres ind. Miami er et par år fra at være et godt hold igen... men mon ikke at de vinder mere end én kamp 2008?

Til sidst: Husk at Jets er et "elevatorhold" - op det ene år, ned det næste. Vi er playoff bound i 2008!

Rasmus:
Jeg mener det er meget svært at sige endnu - så meget kommer an på free agency, draft og skader. Hvis Pats kan holde på deres spillere så har jeg desværre svært ved at se hvordan de ikke skal dominere divisionen igen - medmindre en vis hr. Walsh smider noget ubehageligt materiale på bordet. Et skud fra hoften er 13-3
Af åbenlyse årsager håber og tror jeg Jets svinger tilbage i den kommende sæson. Vi har en større issue omkring Coles som jeg håber vi snart kan løse og så mangler vi mærkbare forbedringer på omkring 4-5 positioner. Vi er ret uheldige med at møde Titans og Cincy i de to 3. plads kampe hvilket ikke ligefrem tæller op, men til gengæld møder vi to af de værste divisioner i form af NFC West og AFC West. Jeg tror vi vil få mellem 6 og 10 sejre, så lidt optimistisk siger jeg at vi sniger os i play-offs med 9-7.
Dolphins er i gang med genopbygning i stor skala, så de får det selvfølgelig svært næste år. Dog tror jeg de skraber et par sejre sammen hist og her hvilket i sidste ende resulterer i en 4-12 sæson.
Mange taler pænt om Bills men det mener jeg er helt i skoven. De har et ungt hold, ja, de havde mange skader, ja, men jeg har bare svært ved at se hvorfor de inden sæson var betragtet som et af de værste hold i NFL og nu er at betragte som en potentiel play-off contender? Please. Anyway, jeg tror de ender 4-12.

Etiketter:

Flere nyheder og artikler

Velkommen til NewYorkJets.dk

NewYorkJets.dk er dit danske stoppested for nyheder om - og kommentarer til alt hvad der berører New York Jets. (mere)

Bloggen har eksisteret siden sommeren 2005 og er tænkt som et samlingspunkt for de danske Jetsfans, så giv endelig din mening til kende i kommentarfeltet til de enkelte poster!

Skulle du have mod på selv at poste nyheder og meninger her på bloggen, så er nye bloggere altid velkomne.

Har du kommentarer, spørgsmål eller gode ideer, så send en mail.

Du kan også finde NewYorkJets.dk på Facebook og på Twitter.

Abonner på NewYorkJets.dk

Nuværende skribenter på NewYorkJets.dk:

  • Mark Bundgaard Hansen
  • Rasmus Hansen
  • Mathias Oehlenschlæger
  • Jets-katten

Notice: We are in no way affiliated with New York Jets or the National Football league. This is an unofficial fan page

Nyhedsbrev

Indtast din email nedenfor og modtag et nyhedsbrev når der er nyt på siden. Vi sender max en mail om dagen og du kan altid framelde dig igen.

Tilmeld

Afstemning

Seneste kommentarer

    NewYorkJets.dk chat

    Social Media

    Støt os ved at "synes godt om" os på Facebook og modtag masser af opdatering om Jets.

    Vis din support for Gang Green ved at tilføje et NewYorkJets.dk badge til dit Facebook profil-billede.

    Følg os på Twitter

    NewYorkJets.dk podcasts

    Vi laver med jævne mellemrum Jets-relaterede podcasts omkring holdet, kampene og spillerne. Her er en liste over tidligere podcasts:

      NewYorkJets.dk arkiv

      Her kan du finde alle vores tidligere artikler. Genoplev sejrene og grin af os når vores spådomme blev gjort til skamme.

      J-E-T-S JETS! JETS! JETS!
      ...now let's go eat a goddamn snack!