Et kig på playoff-holdene i NFC

Postet af Bundgaard - 04 januar 2008 21:34
Playoffs-holdene i AFC har været taget under kærlig behandling... nu er turen kommet til NFC-holdene. Det bliver dog en endnu hurtigere gennemgang end de tidligere, hvis jeg skal nå det inden lørdag aften. Så spænd sikkerhedsselen og hold fast...

Washington Redskins (6. seedet) - Årets askepot-historie, der har spillet hjertet ud siden Sean Taylors tragiske død... spørgsmålet er så om de har opnået hvad der var muligt eller om de kan ride videre på bølgen. Hvis de kan, kan de blive et farligt hold at møde. Backup QB Todd Collins (der ellers ikke havde startet en kamp i 10 år før han kom ind istedet for en skadet Jason Campbell for et par uger siden) har gjordt det godt for hovedstadens rødhuder, men er han god nok til at gøre sig gældende i slutspillet?

New York Giants (5. seedet) - Det andet New York hold nåede i playoffs på trods af masser af skader blandt angrebets stjerner. WR Plaxico Burress har stort set ikke trænet hele sæsonen, men har aligevel været i stand til at præstere på gameday, RB Brandon Jacobs har været ude i flere kampe, men Derrick Ward viste sig at være en glimrende stand-in - indtil også han blev skadet... heldigvis lige på det tidspunkt hvor Jacobs vendte tilbage og TE Jeremy Shockey brækkede benet for få uger siden. Giants stærkeste våben er dog deres pass rush der har stået for hele 53 sacks i år (flest i NFL). Spørgsmålet er så om mini-Manning kan stå for slutsspilspresset... jeg tillader mig at tvivle.

Tampa Bay Buccaneers (4. seedet) - Bucs gik fra worst (sidste år) til first (i år) i NFC South og er en artig overraskelse i slutspilsbilledet. Overraskelsen skyldes især RB Earnest Graham, der trådte til da Cadillac Williams røg på IR tidligt i sæsonen og siden har båret holdet på sine skuldre. Der ud over har WR Joey Galloway, der er 800 år gammel, fundet sin anden ( eller er det femte?) ungdom og kan alderen til trods stadig sprinte fra de fleste forsvarere... var der nogen der sagde præstationsfremmende midler?
Bucs slutspilsdrømme lever og dør dog ved QB Jeff Garcia, der er klar til at vende tilbage efter en længere skadespause.

Seattle Seahawks (3. seedet) - Seahawks sikrede sig slutspilsdeltagelse for adskillige uger siden og er derfor lidt svære at blive kloge på, da de ikke har haft det helt store at spille for i de sidste mange kampe. Seahawks har dog en glimrende kasteoffensiv anført af QB Matt Hasselbeck og et hav af kvalificerede recievere så som Deion Branch, D.J. Hackett, Bobby Engram og Nate Burleson. Løbeangrebet er dog langt fra noget at skrive hjem om og Shaun Alexander er i bedste fald en skygge af sig selv. Maurice Morris har været lidt bedre, men Seahawks angreb er i overhængende fare for at blive uhyggeligt endiminstionelt.
Forsvaret har været meget svingende og spiller ind imellem fænomenalt, men falder andre gange helt fra hinanden...

Green Bay Packers (2. seedet) - Packers vandt de første mange kampe med deres kasteangreb alene, men så gravede de RB Ryan Grant op og vupti, pludselig ligner Packers et af de mest komplette hold i NFC. Brett Favre har spillet helt forrygende og recieverkorpset bestående af Donald Driver, Greg Jennings, James Jones og TE Donald Lee ser godt ud. Læg dertil Ryan Grant og en o-line der kan åbne huller at løbe i samt et ganske udmærket forsvar... Favre og co. bliver ikke nemme at håndtere i slutspillet!

Dallas Cowboys (1. seedet) - Dallas Cowboys og Tony Romo så længe ustoppelige ud, men så gik der et eller andet galt for nogle uger siden. Om det skyldes at Romo har sine tanker hos det modsatte køn, er småskadet eller noget helt tredje ved jeg ikke, men Dallas angreb gik pludselig i stå. Der ud over pådrog T.O. sig en skade og har siddet ude de sidste par uger og det har ihvertfald ikke hjulpet, for uden T.O. er Dallas angreb ikke det samme. WR Patrick Crayton er alt for svingende i sine præstationer og både han og Sam Hurd mangler i den grad T.O. (og den opmærksomhed han tiltrækker sig) for at kunne præstere. Det efterlader Romo med TE Jason Witten som eneste oplagte kastemål og det er simpelthen for let for modstanderne at dæmme op for. RB Marion Barber III og Julius Jones er en glimrende RB-duo, men de vinder ikke mange kampe for Cowboys når kasteangrebet ikke fungerer.
Hvis Dallas Cowboys skal nå Super Bowl så SKAL de have T.O. tilbage i fuld vigør. Hér kan texanerne så søge trøst i at T.O. har præsteret i skadet tilstand tidligere, nemlig da han spillede i Super Bowl for Philadelphia Eagles med skruer i benet. Er T.O. tilbage og kan han og Romo finde hinanden igen, så er Dallas Cowboys favorit til at nå Super Bowl.

Etiketter: , , , , , , ,

Flere nyheder og artikler

Velkommen til NewYorkJets.dk

NewYorkJets.dk er dit danske stoppested for nyheder om - og kommentarer til alt hvad der berører New York Jets. (mere)

Bloggen har eksisteret siden sommeren 2005 og er tænkt som et samlingspunkt for de danske Jetsfans, så giv endelig din mening til kende i kommentarfeltet til de enkelte poster!

Skulle du have mod på selv at poste nyheder og meninger her på bloggen, så er nye bloggere altid velkomne.

Har du kommentarer, spørgsmål eller gode ideer, så send en mail.

Du kan også finde NewYorkJets.dk på Facebook og på Twitter.

Abonner på NewYorkJets.dk

Nuværende skribenter på NewYorkJets.dk:

  • Mark Bundgaard Hansen
  • Rasmus Hansen
  • Mathias Oehlenschlæger
  • Jets-katten

Notice: We are in no way affiliated with New York Jets or the National Football league. This is an unofficial fan page

Nyhedsbrev

Indtast din email nedenfor og modtag et nyhedsbrev når der er nyt på siden. Vi sender max en mail om dagen og du kan altid framelde dig igen.

Tilmeld

Afstemning

Seneste kommentarer

    NewYorkJets.dk chat

    Social Media

    Støt os ved at "synes godt om" os på Facebook og modtag masser af opdatering om Jets.

    Vis din support for Gang Green ved at tilføje et NewYorkJets.dk badge til dit Facebook profil-billede.

    Følg os på Twitter

    NewYorkJets.dk podcasts

    Vi laver med jævne mellemrum Jets-relaterede podcasts omkring holdet, kampene og spillerne. Her er en liste over tidligere podcasts:

      NewYorkJets.dk arkiv

      Her kan du finde alle vores tidligere artikler. Genoplev sejrene og grin af os når vores spådomme blev gjort til skamme.

      J-E-T-S JETS! JETS! JETS!
      ...now let's go eat a goddamn snack!