Vores kommentarer er hovedsageligt inspireret af at Jets måske vil jagte Asante Samuel og Shaun Rodgers selvom de seneste rygter dog tyder på at sidstnævnte koster noget trade-bait.
Rasmus:
Jeg mener at vi skal holde os fra de free agents der kun har få år tilbage i tanken eller som har et stort spørgsmålstegn omkring skader. Selvom sidste sæson skal glemmes hurtigst muligt synes jeg stadig at der er mange unge lovende spillere på holdet, og for mig er det vigtigere at kunne holde dem de kommende år, fremfor at fare ud og prøve at bygge et pretender hold næste sæson. Faneca virker umiddelbart oplagt, men jeg tvivler på han vil være specielt brugbar om 3 sæsoner når spillere som Harris, Revis, Bricks, Mangold, Rhodes osv. forventes at toppe.
Så mener jeg en spiller som Samuel giver langt bedre mening da han stadig kun er 26 og derfor må forventes at have fem gode år foran sig. Samtidig er CB et need, selvom det ikke er det mest presserende. Worst case scenario med Samuel er at han spillede over evne i New England og at han derfor kun vil blive CB2 hos os - men det er som sådan også fint nok.
Rodgers mener jeg vi skal prøve at lokke til os vha. et trade med et lavt pick - han vil kunne ændre vores D-line radikalt men han har desværre også et par alarmlamper klistret på sig både ifht. skader, overvægt og manglende vilje - dette kunne dog muligvis ændre sig hvis han ikke spillede på et hold som Lions.
Hvis vi får disse to gutter har vi stadig to store O-line huller og vi mangler en pass-rusher. Der er dog mulighed for at lukke en god del af det i draften hvis vi f. eks. henter en gut som OLB Vernon Gholston i første runde (lige før Pats i øvrigt - fryd) og OT Michael Oher i anden runde (jeg har i øvrigt læst bogen om sidstnævnte - The Blind Side - og jeg bliver ellevild hvis vi får ham). Dette efterlader kun et hul på LG, som jeg nok tror Mangini kan finde en løsning på.
Mark:
Kan jeg ikke bare sige at jeg er enig med Ramus? - okay, her er historien: Rasmus fortæller mig at han lige laver en lille post om Samuel og Rodgers på gmails chat. Kort efter skriver han så at nu er den gemt som klade og at bare lige skal fylde lidt på hér og dér... og så viser det sig at han har skrevet en roman af Homeriske dimensioner! Men jeg skal da gerne gøre et forsøg, men bær over med mig for jeg er ikke helt velforberedt!
Først og fremmest håber jeg at Jets gør væsen af sig i årets free agency. Vi har stærkt brug for hjælp på den offensive linie og her er der et par interessante navne i år. Pittsburghs Alan Faneca er årets navn, men om han er mere end et navn på nuværende tidspunkt ved jeg ikke. Han har ikke haft den bedste sæson og så lavede han en scene a la Pete Kendall sidste offseason, så jeg er ikke sikker på at Tannenbaum synes at det er en god idé at hente ham ind... bare en fornemmelse. En spiller som Colts guard Ryan Lilja ville nok være øverst på min ønskeseddel - masser af erfaring, mange år foran sig og har spillet på en rigtig god linie, men Colts vil helt sikkert strække sig langt for at holde på ham.
Der har også været masser af snak om at Jets burde ser sig om efter endnu en WR. Her er snakken især faldet på Bears Bernard Berrian. Jets er ganske rigtigt lidt tyndt besat efter Coles og Cotchery, men jeg synes nu at vi har en samling spændende unge WRs i truppen (Stuckey, Clowney og Ball). Lad os nu se om ikke bare én af dem ikke kan udvikle sig til en brugbar slot reciever før vi render ud og spenderer penge på en spiller, der givetvis vil agere 3. mand... og til alle dem der mener at Jets skal gå efter Chad Johnson... nej, lad nu bare det ligge.
Nu snakkes der så igen om CB Asante Samuel og jeg må tilstå at "Revis - Samuel" lyder frygteligt fristende i mine øre. Samuel vil sikkert forlange en bondegård og der er dem der mener at Samuel hovedsagligt er et produkt af Patriots system. Mangini kender dog Samuel ganske godt fra sin tid i New England og jeg er derfor ikke for alvor bange for at vi skal brænde fingrene hvis vi vælger at smide en stor pose penge Samuels vej.
Mht. Shaun Rodgers, så er han afgjort talentfuld. Han har dog haft problemer med at holde vægten og er ikke altid lige motiveret. Rodgers lever med andre ord ikke op til de idealer Mangini gerne ser i en spiller, men er man ikke bare én gang imellem nødt til at gøre forsøget og tro på at man har mulighederne for at guide en spiller i den rigtige retning? Jeg synes ikke at vi skal betale alverden for Rodgers, men hvis han kan erhverves til en rimlig pris, så synes jeg at det er et forsøg værd. Hvad der yderligere taler for Rodgers, så er det at der ikke rigtigt er nogen oplagte NTs i årets draft (ihvertfald ikke i de første par runder). Sedrick Ellis og Glenn Dorsey vil i de flestes øjne gøre sig bedre som DEs i et 3-4 forsvar.
Det vigtigste for mig er at vi får styrket vores linier - både den offensive og den defensive - gerne med et par kvalitetsstartere.
Vi slutter af med en snas hvor Rodgers viser at store mænd også kan løbe(eller ihvertfald gøre forsøget):
Etiketter: Alan Faneca, Asante Samuel, Bernard Berrian, Kommentar, Michael Oher, Ryan Lilja, Shaun Rodgers, Vernon Gholston